19. august 2008
Vi er trætte
Det er nu fem dage siden vi landede i København, og trætheden melder sin ankomst. Det føles som om, der har været noget hele tiden lige siden vi kom hjem, så i dag tager Isac og jeg en stille dag i Charlottenlund. Søren er på arbejde på Oticon. Der er ingen hjemme udover os, og lige nu sidder Isac og leger nede på gulvet. Hvert femte minut kommer der en klagende lyd fra ham. Han er ikke sulten og har heller ikke noget i bleen. Han er bare så træt. I nat vågnede han hver time med den samme lyd. Han faldt dog hurtigt i søvn igen efter lidt nussen på ryggen og nogen gange lidt mælk. Jeg har lidt på fornemmelsen, at der oven i trætheden ligger et par nye tænder og lurer, for han gnider sig meget i munden og ørerne får sig nogle gnubbeture også. Mon ikke det er gummerne der er irriteret? Jeg kan ikke forlade rummet uden at han begynder at klage sig, og allerhelst vil han sidde på mit skød hele tiden, men det går jo heller ikke.
Forhåbentligt hjælper det med denne dag i ro, og resten af ugen er også kun afslapning med et par små besøg lagt ind i mellem. Det er dog ikke noget, der kommer i nærheden af de sidste par dages festivas og sociale hvirvar.
Stakkels Søren.....han sidder sikket dødtræt på sin pind på Kongebakken og drømmer sig hjem til en varm kop kaffe og et tæppe i sofaen. Jeg tror lige, jeg giver ham et ring.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar