Juledagene 2008

Her er lige lidt forskellige billeder fra juledagene.

På det første billede kan man jo spørge sig selv, om Isac er ved at pynte juletræet eller rippe juletræet???? Ja, vi kender jo svaret selv, men hvad tror du?

En flot fyr i sit juletøj. Endelig fik jeg lov at købe en strikvest til ham, da han nu kan gå selv.

Her har han fanget fars mobiltelefon. Ting med knapper, lys og teknik er helt klart blandt favoritterne, og vores mobiltelefoner og fjernbetjeningerne står ofte for skud for de små pilfingre.

Morgenerne var lange og gerne i pyjamas så længe som muligt. Her er Isac og farfar lige fanget i en hyggestund med legetøjet.

Og tummel med mor er heller ikke helt dårligt.

Efter et dejligt bad er man klar til at gå julen i møde ren og lækker.

Anden juledag tog vi til Woodbury, hvor vi lige fik shoppet lidt mere. Som om vi ikke havde købt og fået nok i julen! Sjovt kunne vi alle stadig finde noget, vi liiiige manglede i Shoppehimlen i Upstate New York.

Isac foretrak at klare shoppeturen i bæreselen, hvor han sad godt og lunt og tæt på moren sin.

Frokosten på Applebees bød bl.a. på pommes fritter.

Og så lige en glad lille guldgris her til sidst i indlægget. Snak om, at ligne en flækket træsko.

En hvid jul

Vi var så heldige, at vi fik lov at få en hvid jul.

Og Isac nød at være ude og opleve den overisede sne, som godt nok var noget glat at gå rundt på. Det kostede lige et par fald på numsen, men så er det jo godt, at man har en dejlig blød ble at lande på.

Billederne er sort/hvide, da kameraet var meget lavt på batteri. Dog er den grønne farve kommet med, hvilket faktisk giver en helt vild fed effekt, synes jeg.

Juleaften med farmor og farfar

Så er julen vist ved at være ovre for denne gang. Farmor og farfar er igen hjemme i deres egen stue og Isac skal have sin seng flyttet ind på sit eget værelse igen.

Han har nydt at have sin farmor og farfar omkring sig alle juledagene. Det har været skønt med et par ekstra legekammerater og hyggevenner. Og vi har nydt at se ham sammen med sine bedsteforældre og at få lov at dele ham med dem.

Et af mine yndlingsøjeblikke i julen er julemorgen, hvor man står op til et pyntet juletræ.

Og som altid havde nissen været forbi med "lidt" ekstra morgengaver.

Julemiddagen stod på ribbenssteg og skinkesteg med brune kartofler og rødkål og ris á la mande med sveskesovs til dessert. Else og jeg hjalp hinanden med maden, og Isac og drengene kom jævnligt omkring for en duftetur eller en lille smagsprøve.

Julebordet blev dækket og stod klar til at indbyde os til al den dejlige mad.

Isac fik også sin del af julemaden og det røg lige ned med stor madglæde.

Turen rundt om juletræet blev nydt fra farfars arm, da Isac var ved at vær elidt træt på det tidspunkt. Det nærmede sig jo hans normale sengetid. Han var dog ikke for træt til at rocke med på armen, da vi sang På loftet sidder nissen og Nu' det jul igen. Han er en rigtig lille dansenisse.

Vi nåede lige at åbne et par af hans mange gaver, inden han måtte kapitulere og putte sig for natten. Resten af pakkerne blev gemt til ekstra nydelse de kommende juledage.

Derefter var det vores tud til at nyde alle de gode gave, vi havde fået fra nær og fjern. Og sikken en omgang. Vi følte os virkelig forkælede og meget meget taknemmelige, da vi var færdige. Dejlige bløde håndklæder, gode tasker og en kuffert, smukke unikke æggebægre, længe ønsket bluser, spil, farverigt Marimekko sengetøj var nogle af de skønne ting vi nu kunne kalde vores. Isac fik en dejlig dundyne med sengetøj, en hoppehest, et Bodum spisestel, penge, badelegetøj, tøj, bøger og et juletog.

Else og Ejner hyggede sig rigtig i kærestesofaen, hvor de også åbnede den ene dejlige gave efter dan anden. Er de ikke bare søde, som de sidder der?

Det var en dejlig juleaften i det amerikanske, og vi er bare så glade for at Else og Ejner ville rejse hele den lange vej for at fejre den sammen med os.

Bandit!

Morgenhygge

Morgenerne er nok det tidspunkt på dagen, jeg sætter mest pris på, nu hvor jeg er hjemmegående. Jeg ved, at det bliver noget helt andet, når vi igen lander i DK og vi begge skal på arbejde og Isac skal i vuggestue. Derfor er det noget helst specielt lige nu, som jeg virkelig sætter pris på. Jeg nyder roen og hyggen. Vintermørket gør jo også sit til at de to komponenter er til stede.

Isac vågner omkring 6.30 og efter et hurtigt bleskift kommer han med ind til os i vores kæmpe seng. Så tænder vi for Disneys morgen-tv og hygger os sammen til det. Far sover lidt videre :-)

Han er blevet rigtig glad for at sidde og og følge med i noget i fjernsynet. Nede på gulvet kan han rigtig tumle rundt i dynerne samtidig, uden vi skal være bange for at han falder ned på gulvet, mens vi bader. Og efterhånden kender han jo figurerne på Disneykanalen. Der er Johnny and the Sprites (mors favorit, da det er sådan lidt muppet show-agtigt), Little Einsteins, Higly Town Heroes og The Wiggles. De sidste kan jeg simpelthen næsten ikke kan holde ud, men Isac elsker dem, da de synger og danser en hel del. Jeg synes de virker frygtelig falske og er sikker på, at de er nogle forfærdelige playboys IRL. Men det ved Isac jo ikke....Han nyder bare at sidde og danse med til deres sange.

Morgenhyggen, det var der vi kom fra. De første par timer af vores dag foregår altså i soveværelsets bløde hule, hvor vi leger, bader, ser morgen tv, børster tænder og hyggesnakker, mens vi langsomt vågner op. Ved 8 tiden får vi morgenmad, havrgrød med pæremos i, og omkring 9.30 er Isac klar til sin formiddagslur, som varer mellem 1½ og 2 timer.

Ufuldstændig blog...

Bloggen her er stadig ufuldstændig med de gamle indlæg. Du vil derfor kunne se et spring fra jeg var gravid i uge 35 til nu, hvor Isac er 1 år gammel. Det er fordi, jeg stadig er ved at hente alle de gamle indlæg over, og jeg kan kun kopierer 50 indlæg om dagen. Man kan dog godt skrive nye indlæg så længe, og det vil jeg så gøre :-)

Det første møde med sne

I dag sneede det for første gang i år her, og Isac kunne for første gang opleve sne. Dvs. han har jo oplevet det før, men da var han så lille, at det husker han næppe det helt store af.

Det var med stor forundring og en lille smule fryd, at han lod de store sneflager drysse ned over ham.

Det er helt vildt fantastisk at sanse sne sammen med ham. Normalt ville man jo bare traske sig igennem det og være lidt irriteret over, at man fik våde sko og plasket hår. Men i dag blev jeg bare stående ude i sneen og var ligeglad med alt det med sko og hår. Det handlede kun om at opleve sneen igennem hans øjne. waaauuuw, gid man kunne opleve verden sådan hver dag. Med sådan en fryd, forundring og glæde.

Isacs blog

Jeg har valgt at flytte alle indlæggene om Isac over i denne nye blog, som kun skal handle om ham. Jeg advarer jer. Det er en mors skriblerier om sin søn, som måske ikke er super interessant for alle og enhver. Denne blog vil ikke blive skrevet for læserens skyld, men for morens of farens skyld. Og senere hen for Isacs skyld.

Jeg nyder at dokumentere mine oplevelser med Isac, og jeg synes det er dejligt at man senere hen, når nr. 2 og måske endda nr. 3 kommer til, kan gå ind og se, hvordan var det nu, det var. Tag det som en slags udvidet Barnets Bog, som for mig er nemmere at huske at skrive i og sætte billeder ind i.

At du så er inviteret til at læse med, det står helt for din regning. Du skal være velkommen. Det er derfor jeg har sendt dig adressen hertil. Det er nemlig ikke muligt at søge på denne blog på Google, og det gør den til LIGE nøjagtigt DET jeg ville have. En blog, hvor jeg ikke udleverer min lille dreng, som nu er blevet så stor, at han ikke længere bare er et passivt medlem af familien.

"Kommer der så flere blogs?", spørger du. Ja, det gør der. Kommer der flere børn, så får de også deres egen blog, og De Store Ting i Livet fortsætter også. Dog i en lidt anden form, og uden alle de tidligere indlæg. de gamle indlæg er gemt i en bog, som vi er ved at få sat sammen og trykt, og det bliver det eneste sted man kan finde dem, når den er færdig. Jeg vil måske sakse et par enkelte indlæg ud fra den gamle blog, som vil være at finde i den nye. Indlæg, som handler om generelle ting, og som er mine tanker om de ting, der sker omkring mig. Det bliver nemlig fokus i den nye blog. Det er AB's lille skribleunivers. Og hvad det ender ud i, ja, det aner jeg simpelthen ikke. Men sikkert en masse ord om alt muligt og ingenting, hvis jeg kender mig selv ret. Den blog bliver offentlig tilgængelig, og det vil derfor ikke være muligt at se mit fulde navn eller mit ansigt nogen steder ligesom andre ikke vil blive nævnt ved navn eller billede.

Nå ja, og så er jeg også ved at flytte Billedguiden.dk over på en blog, således at den stadig er den informative side, som den er, men den så også har en blog, hvorpå jeg kan skrive, når jeg har gang i noget billedligt. Den bliver selvfølgelig også offentlig, og det er ligeledes en side, der bliver mit faglige ansigt udadtil.

Ja, så der bliver nok at følge med i, hva'? Jeg forventer selvfølgelig ikke, at du sidder og læser på alle mine blogs. Som sagt laver jeg dem for min egen skyld, og skulle der så være nogen derude bag ved skærmen, som skulle kunne få glæde af dem. Ja, så er det jo bare dejligt! God læselyst.

Ammestop

Så er det slut med at amme for denne gang.

De sidste to dage har Isac ikke fået morgenmælk, så nu ammer vi slet ikke mere. Og jeg må indrømme, at jeg synes det er rigtig rart. Jeg lod selv være at tilbyde ham det i går, og da han ikke selv søgte, så gik vi bare ned og fik morgenmaden som vi plejer. Det samme i dag og det afgør det for mig. Så er han færdig med det og videre.

Så nu har jeg 100% fået min krop igen. Så skal jeg bare lige af med de 8 kg, der sidder og hægter sig fast fra graviditeten. De hører ikke til på min krop og de skal af...grrrrr...

Bloggens nye struktur

Jeg leger lige lidt med bloggen for tiden. Kaster siderne frem og tilbage og skifter struktur og koder som en vanvittig. Det skulle alt sammen gerne munde ud i en ny blog, som kan tilgodese vores ønske om anonymitet. Men som det ser ud lige nu, så betyder det, at jeg er nødt til at slette alle mine gamle indlæg, da de ikke automatisk kan overføres til en ekstra arkivside, hvor jeg kan sætte kode på. Nå men jeg bliver ved med at prøve mig frem, så bær over med mig og bloggen de næste par dage.

Opdatering nr. 1

Ahaaa, hvis jeg password sikre mine indlæg et for et, kan jeg selv bestemme hvilke indlæg jeg vil have alle kan læse og hvilke der er private og kun kan læses af dem vi selv vælger....det skal prøves....hmmm. der er så 393 indlæg, der skal kodes et for et. Så ved jeg da hvad jeg skal få tiden til at gå med, mens Isac tager sin lur.

Opdatering nr. 2

Det ser ud til, at jeg er nødt til at flytte min blog tilbage til Blogger, så jeg kan holde den privat. Vildt irriterende, da jeg var lidt træt af Blogger til sidst og egentlig godt kan lide Wordpress og dets funktioner.

Det er så heller ikke lige sådan at flytte tilbage, da Blogger ikke bare kan hente min blog herfra ligesom Wordpress gjorde det den anden vej. Men jeg har fundet et program, der kan hjælpe mig, via min gode blogveninde A-T. Så nu kan jeg overføre 50 indlæg pr. dag, så om 8 dage er jeg tilbage på Blogger. Det får ingen betydning for dig som læser, bortset fra en ny adresse, som du selvfølgelig nok skal få til den tid.

Nå men det var alt fra livets gang i blogland. Søren er i Canada og Isac er jeg er på vej ned til Anne og Søren for at spise risengrød...mums!

Bloggen lukker ned

Nu hvor Isac har rundet sit første år, har jeg besluttet at lukke bloggen ned. Om den fortsætter i det stille med sikkerhedskode på er endnu ikke helt besluttet. Men sikkert er det, at den ikke fortsætter i den offentlige form, den har lige nu.

Bloggen har gennemsnitlig 60 læsninger pr. dag. Det er individuelle personer, da hver læsning kun registreres en gang pr. ip-adresse. Det er en del, synes jeg, for en blog der er et billede af vores private dagligdag. Desuden kan jeg se, at dem der kommer ind på bloggen via en Google-søgning har søgt på ting som: 'amerikansk jul' (som er topsøgningen lige for tiden på mindst en læser pr. dag), 'baby blærebetændelse', 'hvorfor hedder det æbleskiver', 'world trade center' og lignende generelle ting. Det vil sige, at det er fuldkommen fremmede mennesker, der kommer forbi vores blog og læser om vores liv. Hvor meget de læser med, det vides ikke, men jeg kan mærke med mig selv, at det generer mig.

Jeg har tænkt meget over det, og jeg tror, det er et godt tidspunkt for mig at lukke denne blog og evt. starte en ny og lidt mere anonym blog. Og anonymiteten er netop nøgleordet her. Når man søger på mit navn på Google, kommer man også ind på denne blog, og det kan jeg ikke slå 100% fra (medmindre at jeg skifter til en anden blogudbyder, og det har jeg ikke lyst til).

Det har været vigtigt for mig at dokumentere vores rejse til USA, derefter kom graviditeten, og til sidst Isacs første år i livet. Nu starter et nyt kapitel i vores liv, som bl.a. indebærer jobsøgning for mit vedkommende. Jeg har ikke den store lyst til at en kommende arbejdsgiver kan logge ind på bloggen og læse så meget om mit liv.Vi har i høj grad brugt bloggen til at holde familien og vennerne derhjemme på nært hold med vores dagligdag herovre, og det vil vi fortsat gøre. Måske i mindre grad, men på mail og Skype i stedet.

Sidst men ikke mindst, så har jeg mere og mere lyst til at starte en ny blog, som er mere min egen, og som handler om nogle af de ting, der betyder noget for mig rent fagligt og interessemæssigt - ting som billeder, ord, film, samfundet osv. Så en ny blog vil nok dukke op inden længe.Afslutningen på De Store Ting i Livet bliver endnu en samling i bogform. Isacs første år og vores rejseoplevelser skal gemmes ligesom den første del af bloggen er blevet det. Det vil jeg gå i gang med nu.

Bloggen lukker ned i aften kl. 22 (vores tid). Tak fordi du læste med!

1 års Birthday Brunch

I morges slog det mig - jeg er en af de der mennesker, der inviterer til børnefødselsdage! Det kaldes også forældre... Bare lige en tanke.Nå, men vi har haft en dejlig dag med godt selskab, gode gaver, glade børn og voksne og masser af mad. Det bliver ikke meget bedre end det. Jeg vil lade billederne tale.Julie og Ada sad for bordenden, hvor de havde godt travlt med at spise deres bagels, mens de holdte styr på deres fædre.

Hele selskabet fra den ene ende.

Og fra den anden ende, med fødselaren i forgrunden.

Isac fik en bil af sine gæster, og den gjorde stor lykke. Der blev drejet på rattet, mens der blev spruttet: "Brrrrrrrrummm..brrrrrumm".

Ungerne legede rigtig godt med alt legetøjet og faktisk også lidt med hinanden, selv man godt nok siger, at det kan de ikke endnu.

Efter al det gaveræs, leg og spisen var det rart at kunne tage en slapper foran fjerneren sammen med Noddy og mor. Det er først inden for de sidste par uger, at han er begyndt at gide at sidde stille og se noget i fjernsynet i længere end 2 minutter. Nu kan man se, at han faktisk følger med i, hvad der sker på skærmen. Det er altså lidt hyggeligt at sidde sådan med ham i en halv time, hvor vi bare slapper og af og nusser.

Det var en træt og glad dreng, vi puttede her til aften. Jeg tror, han har haft sit livs fødselsdagsfest!

1 år

Sådan ser man ud, når man er 1 år gammel og på vej ned for at handle ind til sin første fødselsdagsfest.

Hej hej far

Kan du have en god dag.

Sådan bliver der kysset og vinket farvel hver morgen, og Isac er ikke sen til at følge far hen til trappen og vise ham ned, hvis han er ved at være sent på den.

Strike a pose

Hvem var det, der sagde tummelmås?

1 år - Fødselsdagsbarnet

Ja, det er helt vildt, men det ved I jo. Man kan jo slet ikke forstå, at det nu er et år siden...suk!Jeg sad lige og læste mine blogindlæg fra de dage på hospitalet for et år siden, og jeg er kanon glad for at jeg fik det hele skrevet ned, mens det var helt frisk. Dejligt med sin helt egen it-mand ved sin side, som kunne sørge for internetopkobling, bærbar og topklasse ægteskabelig og kærlig support igennem hele forløbet.Indtil videre har vi fejret Isac med morgensang på sengen. Han så godt nok lidt forskrækket ud, da vi pludselig stod der begge to og sang. Ikke lige det typiske billede for ham om morgenen, hvor der normalt kommer et styk zombieforælder ind og samler ham op til bleskift og morgenmælkebar.

Herefter stod den på morgenmad og gaveregn nede i stuen. Og gaver var der nok af, selv om vi endda havde gemt et par stykker, deriblandt vores egen, til senere.

Han kunne lige kigge over bjerget og sendte lange blikke til havregrøden på den anden side. Det va nogle rigtig nogle dejlige gaver fra familien: En Radioflyer løbecykel:

Både han og jeg nød, at den skulle samles. Det er som at få et kæmpe stort Kinderæg, og jeg havde en god hjælper med på holdet.

Dubloklodser i massevis og et Briotog.

Af os får han et legekøkken, men det venter vi med at give ham til i aften, så han får tingene spredt lidt ud på dagen.Ved 11-tiden kom hans gode veninde Emelia og legede (og hendes søde mor Christina og sludrede lidt med mig). De to små hygger sig altid så godt sammen. De smiler og griner med hinanden, og vi har dem flere gange mistænkt for at lægge skumle planer sammen, da de sender hinanden nogle sjove og ret indforståede blikke. Det er i hvert fald tydeligt, at de har en god kemi og godt kan lide hinanden. Sjovt, at det kan mærkes allerede, når de er så små. Jeg kan nu godt forstå ham. Hun er altså også rigtig sød og dejlig, hende Emelia.

På lørdag skal han så fejres med en lille fødselsdagsfest, hvor vi har inviteret et par gode venner til brunch. Han selv tager det temmelig roligt...næsen løber, og han raller og hoster, så det at blive et år falder lidt i baggrunden i forhold til at holde snottet fra næsen og hovedet oprejst, når det vejer tungt til. Min dejlige lille snotunge!

Det var dengang

Sådan forløb min aften for lige nøjagtigt ét år siden. Det var da Isac stadig var Rumle og vores lille familie kun bestod af to og ikke tre. En evighed siden. Et andet liv. En anden person. Og alligevel helt helt rigtigt!

Hvad laver jeg egentligt?

Tirsdage er AB-dage.

Der kommer Liseth og passer Isac, og jeg har dagen til min rådighed - helt alene. Hvad laver jeg så egentlig sådan en dag?

Jeg læser bøger og drikker kaffe! 5-10% af tiden bruger jeg på ærinder, hvorefter jeg kører på Borders, hvor jeg kaprer en af de bløde lænestole, køber en large Vanilla Latte og sætter mig godt til rette med en god bog. Det er simpelthen så skønt at sidde der og kunne forsvinde fra det hele i et par timer og drage ind i den verden, der befinder sig i bogen. Kun mig, bogen og min kaffe. Det er i de stunder, at jeg lader batterierne op og klarer hjernen. Det er i de stunder, at jeg dyrker mig selv og en af mine største lidenskaber. Og det er i de stunder, at jeg kommer til at savne min lille dreng og glæder mig til at komme hjem og se hans glade øjne igen.

På legepladsen

Vi er lige kommet ind fra en tur på legepladsen, hvor jeg tog lige disse dejlige billeder med min mobil.

Såret på hans overlæbe er fra et styrt på asfalten i lørdags.