Glade hjerter! Hvad mere kan man ønske sig for sin lille dreng?
Happy Hearts er Isacs nye vuggestue, hvor han starter den 3. september. Det er en privat institution, som vi i Danmark vil kalde for en integreret institution. Dvs. de har børn fra 3 mdr. og helt op til 4-5 år. Isac kommer til at gå i deres vuggestue, som hedder Tiny Town. Her er der pt. fem børn, og tre af dem er Isacs alder, så det passer bare perfekt. De har plads til maks. 8 børn, og lige så snart de er flere end fire, kommer der en pædagog mere på. Så der er altid én pædagog til fire børn. Lidt anderledes end en dansk vuggestue, eller børnehave for den sags skyld, hvor der er langt flere børn.
Jane, Isac og jeg var på besøg dernede i dag, og vi havde bare alle tre en rigtig god følelse med det sted. Jeg var som sagt ude og kigge på et par stykker i mandags, og den ene af dem var også udemærket. Men de var begge to store nationale Franchise-kæder, som har institutioner over hele landet. Især ved den ene af dem, følte jeg nærmest at jeg stod ved disken på en McDonald's:
Pædagogen: "Hello Mam. How may I help you today?"
AB: "Well, let me see...." og kigger interesseret på menuen. "I'll take three full days of childcare."
Pædagogen: "Do you want a large coke with that?"
AB: "...!!!?"
De havde sågar en COUPON, så hvis jeg skrev Isac ind inden næste onsdag, så fik jeg $100 rabat på den første måned tuition! Altså de forbandede kuponer! (Pardon my French!) Så lav da bare en rabat i stedet. Hvorfor skal jeg absolut have en kupon med rabatten på? Det lærer jeg altså aldrig at fatte ved USA.
Nå, men Happy Hearts var anderledes. Det var ægte, det var hyggeligt, det var kreativt (...now THAT's my kind of place!), det var hjertevarmt, det var personligt... og sådan kunne jeg blive ved. Isac og Jane blev inde i Tiny Town, mens jeg talte med lederen på kontoret, og Isac hyggede sig gevaldigt. Allerede da vi kom ind, var han fyr og flamme med alle de sjove ting, der hang på væggene og ned fra loftet. Han hvinede og grinede fra min arm. Jo, jeg tror nok, den lille mand er klar til næste trin, og det er mor altså også nu. Det hjalp at finde et sted, hvor jeg havde det godt med at sende ham hen. Jeg vil endda vove at gå så langt som at sige, at jeg glæder mig lidt.
Rent prismæssigt faldt det også i god jord, da det rent faktisk var den billigste af dem alle tre. Det koster $200 pr. uge for tre hele dage. Så kan han komme og gå som det passer os mellem 7 og 18 i tre aftalte dage om ugen.
Bagefter tog vi hjem til os med en Frappuccino og en Rasberry scone fra Starbucks for at fejre det gode besøg. Og Jane og Isac hyggede sig rigtig i sofaen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar