5. august 2008

Isac 8 måneder

8 måneder....2/3 år. Nu er der kun 12 år og 4 måneder til, at han er i konfirmationsalderen! Snart flytter han vel hjemmefra, og kommer kun forbi, når han skal have vasket tøj eller mangler varmt mad. Nu har han tænder i FLERTAL (to af slagsen), han er begyndt at hellere ville stå end sidde, og han har allerede lært sig selv at vinke farvel. Alle tegnene er der. Han er snart på vej væk fra os. Pludselig rejser han sig op og går og vinker kækt farvel på vej ud af døren.....suk! Jeg har været ude og kigge på "Day care centers" i dag, og jeg er vist en smule overvældet af tanken om at sende min lille Frisko-is ud i hænderne på vildt fremmede mennesker. Jeg synes nok bare, at det er tidligt at skulle til at smøre madpakker til ham, til at pakke skoletaske til ham og til at skulle vinke farvel til ham. HAN er klar, men det er mor vist ikke helt endnu. Så er det jo godt, at vi lige har en 2½ uges lang ferie i Danmark inden, hvor jeg lige kan presse det sidste ud af citronen, samtidig med at han får en masse selskabelighed og underholdning. Men 1. september hedder det forhåbentlig skolebænken til mutti og så må Frisko-isen afsted på egen hånd i den store vilde vuggestueverden. Måske skulle man lige bruge den sidste måneds tid på at lære ham et par gode selvforsvarstag og et par frække bandeord på dansk?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar