Mums farmor

Man kan pludselig stå meget stille og meget ret, når farmor serverer sojabudding.

Kagedrengen

Jeg har fundet en genial opskrift på chokoladekage, som er allergivenlig og samtidig også kan bruges til muffins. Og det skulle da prøves i dag, så Isac kunne få lov at dele lidt kage med os.

Han smagte muffins af samme opskrift i sidste uge til vores mødregruppe, da Lea også er mor til to allergibørn, som er allergiske overfor det samme som Isac. Og jeg havde godt nok lidt svært ved at overbevise de andre piger om, at han faktisk ikke har smagt kage endnu, da han pegede på kagerne og højt og tydeligt sagde: "Kage!" Hvor hulen har han lært det henne?

I'm not kidding! Han har aldrig rigtig smagt kage, da der jo altid er enten mælk eller æg i. Han fik småkager til jul, som var lavet specielt til ham, mon han kan huske det?

Nå, men han kender i hvert fald ordet, for det kom med det samme igen i dag, da jeg stillede de nybagte muffins på bordet, og de blev nydt - af os alle tre...suk!

Lidt mere om soja

Jeg vælger lige at svare Katrine og A-T her i et nyt indlæg, da mit svar blev frygtelig langt.

@ Katrine - Vi giver ham rismælk med calcium om morgenen nu i hans havregrød, og så regner jeg med, at hans kost er varieret og kalkholdig nok, til at han klarer resten via den. Det er bare så vigtigt med kalk til de små, når nu de vokser så meget.

@ A-T - Sundhedsstyrelsen og astma og allergiforbundet fraråder direkte, at man bruger sojabaseret MME til børn under to år, da det er allergifremkaldende og de anbefaler at man bruger det højthydrolyserede MME i stedet.

@ begge - Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro på længere, men min mavefornemmelse har hele tiden sagt mig, at det ikke var godt med for meget soja i hans alder, og derfor er vi også først begyndt at give ham det så sent. Jeg er nu ikke blevet "sojaforskrækket". Jeg bruger stadig sojabaseret smør til os alle. Det smager godt, er et blandingsprodukt baseret på soja og vegetabilsk olie, og så bruger vi sojabaseret mozarellaost til madlavningen. Men direkte at hælde knap en halv liter sojamælk i ham om dagen, det vælger jeg fra nu at lade være med. Jeg har surfet en del på amerikanske hjemmesider, og svaret er det samme over hele linien. Derfor undrer det mig endnu mere, at en allergispecialist ikke forholder sig til det. Isac blev kun testet for sojaallergi danne gang, fordi jeg selv bad dem om at gøre det! Han testede heldigvis negativ.

Som sidebemærkning kan jeg fortælle, at vi alle tre har feset helt vildt de sidste par uger....he he he...Søren og jeg gik også over til sojamælk, da det var nemmere med kun en slags mælk i huset. Jeg har haft meget uregelmæssige menstruationer og stærk hovedpine, som jeg ellers normalt ikke døjer med. Jeg ved ikke, om det har en sammehæng, men jeg synes det er sammenfaldende, at det er stoppet igen, efter vi er stoppet med de store doser sojamælk.

Allergitest

Fem prik på ryggen og så var det afgjort at Isac stadig er allergisk over for mælk og æg. Han blev testet for mælk, æg og soya. Han fik fem stik, da de skal lave to teststik - et med allergen i og et uden, så de kan være sikre på at hans krop reagerer og ikke er påvirket af allergimedicin eller lignende.

Det var et noget nedslående resultat, da vi jo havde håbet, at han var vokset fra det i mellemtiden. Men det var ikke tilfældet og vi må fortsætte med at udelukke de to ting fra hans mad. Vi kender jo proceduren, men det er nu alligevel træls, da det hele bliver så omstændigt og besværligt. Men sådan er det jo bare, og så finder vi jo også ud af det. Det gode er, at han stadig har meget gode chancer for at vokse fra det, som optimeres yderligere ved at vi så vidt muligt holder ham fra æg og mælk. Så det gør vi selvfølgelig.

Han virkede ikke selv særligt nedslået bagefter besøget, og havde mere travlt med at få undersøgt parkeringspladsens mange spændende biler.

Spiser selv med ske

Tænk sig, at der var en gang, hvor du og jeg ikke kunne finde ud af at føre en ske ned i en skål, skovle lidt mad på den og tage det i munden. En lille handling vi tager for givet i vores voksne liv. Og måske en dag mister vi igen denne evne og skal igen have nogen til at hjælpe os.

Isac tager bestemt ikke den handling for givet. Det er en handling han lige har lært, og som han tager med den største alvor og koncentration...og efterfølgende stolthed, som gerne skal anerkendes ved høje klapsalver. Det er ikke mindre end forventet, når man nu pludselig kan sørge for sig selv ved bordet.

Det skal måske tilføjes at størstedelen af måltidet stadig indtages med hjælp fra de stolte forældre, da herren selv synes det går lige langsomt nok ved egen kraft og derfor stadig kan jge lidt med mor og far.