5. august 2008

Jeg har kun to hænder

Og hvad gør man så, når der skal steges frikadeller og sønnike KUN vil sidde der hvor mor er, nemlig på køkkenbordet?

Af med klunset og så op i håndvasken med ham. Han synes det var SKØNT at kunne få lov at plaske i vand, og jeg havde styr på ham, så jeg kunne røre fars og stege frikadeller uden at han røg ned og slog sig. Det var simpelthen en fryd at lave mad på den måde - for os begge! Det var for i øvrigt vores første måltid lavet 100% allergifrit for Isac. Indtil nu har vi taget lidt fra til ham og blandet i hans kartofler og sådan, men i dag fik vi frikadeller med kartofler og persillesovs, uden æg og lavet på soyamælk. Det smagte faktisk slet ikke tosset. Lidt sødere i smagen, men det passer jo meget godt til persillesovsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar