Jeg kan ikke sige det bedre selv...

En god veninde sendte mig et link til en anden blog på nettet, som hun netop havde læst. Hun er lige som jeg selv på barsel for tiden, og hun havde for nyligt lagt øre til mine brokketoner om "det hårde liv på barsel". Jeg har, ligesom Julie her, tænkt og tænkt, hvordan jeg skulle formulere et indlæg om alle disse tanker, og jeg kan kun sige, at JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SIGE DET BEDRE SELV! Læs selv.... Ps. tak A-T...det er sjovt, hvordan nogen der synes fremmede kan kende en så godt alligevel.

Back in school

I forgårs sendte jeg en ansøgning afsted til Rutgers University om optagelse på deres Master of Education. Jeg søger ind som non degree, hvilket er lige som at læse enkelte fag. På den måde kan jeg selv stykke fagene sammen, som jeg ønsker det. Jeg har søgt ind på den gren, der hedder Counseling Psychology, som handler om, hvordan man rådgiver og vejleder eleverne i forhold til nogle af de prøvelser de kan komme ud for. Jeg er især interesseret i fagene om Multicultural Issues, Intercultural Communication og Family Psychology.  Så nu venter vi bare på svar om, at jeg kan starte der i september i år. Kryds fingre!

Bloggen på bog

Det skrevne ord har altid betydet meget for mig, og det er også derfor jeg fx skriver denne blog. Bøger er ligeledes noget helt specielt i mine øjne. To flade plader, der gemmer så meget fantasi og oplevelse inde i mellem sig. Tænk sig at man ved hjælp af lidt papir, lidt tryksværte og en persons tankegang kan danne nye verdener på tværs af tid, rum og fantasi. Det fascineres jeg af gang på gang, når jeg lukker en bog efter endt læsning. Nogen gange er det endda helt sørgmodigt at læse en bog færdig, da man næsten føler, at man siger farvel til gode venner. Man har knyttet sig til personerne i bogen, og man har ladet sig rive med ind i deres verden for en stund. Og så er det faktisk helt trist at skulle lægge dem og den verden op på hylden igen. Af samme grund har jeg meget svært ved at skille mig af med bøger, jeg har læst. Man kunne jo nemt give dem videre, så andre kunne få glæde af dem. Jeg låner gerne mine bøger ud, men får dem altid tilbage igen. I hvert fald dem, der betyder noget for mig.

Nu har jeg så taget skridtet og fået mine egne ord lagt ned i en bog. Jeg fandt en side på nettet www.blurb.com, hvor man kunne downloade sin blog, lægge den ind i et program og dermed "udgive" sin egen bog. Programmet er utroligt nemt at arbejde med, og layout-mulighederne er virkelig flotte og helt professionelle. I mandags kom så det første eksemplar af "De store ting i livet" i bogform. Vi var simpelthen så spændte begge to, efter vi havde ventet i næsten to uger på det endelige print. Og det endelige resultat er helt kanon.

Jeg er simpelthen så stolt! Tænk sig at alle de ord, der står i den bog er skrevet af mig. Jeg troede aldrig jeg ville have nok tålmodighed til at kunne samle så mange ord, som en hel bog kræver. Og det er ikke engang alle mine ord, der er der. Og billederne er bare vildt flotte, når de fylder en hel side. Se bare Route 1 her:

Bogen starter i februar 2006, hvor vi er i USA for første gang for at se området og danne os et indtryk af, hvor vi er på vej hen. Og den slutter den 4. december 2007 lige inden Isac bliver født. Der er 174 sider i bogen, hvoraf mange af dem er billedsider, der supplerer de oplevelser jeg beskriver. Planen er at samle Isacs første år i den næste bog og så må vi så se, hvor længe bloggen fortsætter derefter. Jeg håber på længe endnu. Vi får endnu et eksemplar trykt af denne udgave, som Isac kan få, når han bliver større. Det er jo også et stykke af hans historie, der gemmer sig i den, selv om han endnu ikke er kommet til verden ved dens afslutning.

Legetrold

[caption id="attachment_920" align="alignnone" width="455" caption="Trælegetøjet fra barnedåben er taget i brug og det er bare et hit pt."][/caption]

[caption id="attachment_919" align="alignnone" width="455" caption="I kan slet ikke se mig....vel?"][/caption]

[caption id="attachment_918" align="alignnone" width="455" caption="Hvis jeg står op, kan jeg måske nå billedet på væggen."][/caption]

[caption id="attachment_917" align="alignnone" width="455" caption="Skønt at sidde midt i al legetøjet."][/caption]

Ny blog

Så har bloggen ændret udseende og struktur igen. Vi er flyttet over til Wordpress.com, og det betyder, at vi har fået lidt flere muligheder i vores opbygning af bloggen. Nogle af ændringerne er ret tydelige, og andre skal lige forklares. Det vil vi forsøge at gøre i dette indlæg. 1. Vores blog har nu TO adresser. www.destoretingilivet.dk og www.destoretingilivet.wordpress.com. Det betyder som sådan ikke noget for dig som læser. Det eneste du ser til det er, at du kan bruge begge adresser til at finde bloggen, hvor den første jo klart er den nemmeste at huske, og at når du søger på den første adresse får bloggen frem med den sidste adresse i adresselinien. Det får du, fordi vi har sat den til at redirigere til fra den ene side til den anden. 2. Vores fotos er gemt om bag forsiden, så de ligger på en side for sig selv, som du finder ved at klikke på fanebladet øverst, hvor der står FOTOS. Den side er låst, og du skal have et kodeord for at kunne komme ind og kigge på den. Det har vi gjort af flere årsager, som før er beskrevet i denne blog. Vi sender en mail ud til vores nærmeste venner og familie med koden til billederne, og ønsker du at komme ind og se billederne, er du altid velkommen til at sende os en mail og få koden. 3. Du kan nu kontakte os pr. mail direkte via denne blog. Det gør du ved at klikke på fanebladet KONTAKT OS øverst og udfylde de nødvendige felter på den side, skrive din mail og klik SEND. 4. Du kan nu søge i bloggens indlæg. Hvis du fx leder efter et indlæg om noget bestemt, kan du skrive det i søgefeltet øverst til højre, og du vil få alle de indlæg, der indeholder det/de søgte ord. De andre ændringer, kan du jo som sagt se med det blotte øje, og der vil sikkert komme flere til, som jeg får lært alle funktionerne at kende.

Driftforstyrrelser på bloggen

De næste par dage kan der opstå driftforstyrrelser på bloggen, da jeg leger lidt med at flytte den over til www.wordpress.com i stedet for www.blogspot.com. Det er også en gratis blogudbyder, men de har flere designs at vælge i mellem, og det er, som jeg lige kan se det, nemmere at lege med designet selv ved hjælp af html-koder. Noget jeg længe har haft lyst til at lege lidt mere med og lære lidt mere om. Inden vi flyttede herover havde jeg jo en del i gang med en af drengene fra www.smartlog.dk om at sætte en blog i gang til undervisningsbrug. Det er stadig noget jeg kan se en stor mulighed i, og det er derfor ret interessant for mig at se, hvad der rører sig ude i bloglandet. Ja, og så trænger jeg bare til lidt forandring og nye muligheder på bloggen.

Krøll' i æ håer

Efter graviditeten har jeg tabt en masse hår, som man jo desværre gør i den tid. Heldigvis kommer der nu nye små hår ud, som man især kan se i hårkanten, og det ligner lidt, at jeg har leget hjemmefrisør, som jeg gjorde det med Lone min barndomsveninde, da vi var 6 år gamle ude i Elling. Men hvad der er mere mystisk, er at jeg har fået krøller! Ja, de er ægte nok. Mit hår er begyndt at krølle, især i nakken, og da jeg var ved frisøren i går, fik jeg hende til at klippe mit hår, så det fremhæver krøllerne. Og VOILA!...så er der krøl på tøsen.



Tror forresten jeg endelig har fundet en ordentlig frisør herovre. Jeg kan jo ikke blive ved med at flyve til Randers for at blive klippet ved kusine Anne i Salon A+. Det bliver lidt dyrt i transport, og der er lidt for længe imellem besøgene :-)

Reevaluering på ryggen

I mandags var Søren til reevaluering ved sin læge med ryggen, og det så rigtig godt ud. Han var blevet tre gange så fleksibel, i forhold til sidst han var der, og hun kunne tydeligt se fremgang i hans ryg. Hans muskler er stadig meget spændte i den ene side, og han må stadig ikke løfte noget over 3 pund. Hun var ikke super imponeret over, at han skulle rejse til DK og sidde i en flyver i 8 timer den 13. august, men sagde dog god for det, så længe han huskede at gå meget rundt og drikke en masse vand. Og så skal han lige forbi hende, inden han rejser, så hun kan tjekke ham en ekstra gang inden afgang. Han starter forsigtigt op på arbejde på mandag igen, hvor han ligeledes skal huske at rejse sig op og gå en del rundt i starten. Det er ikke så godt at sidde for meget, da den stilling trækker i musklerne i ryggen.

Bloggen er flyttet

Vi har købt domænet www.destoretingilivet.dk og det er der man for fremtiden vil kunne finde vores blog. www.famnicolaisen.blogspot.com vil stadig fungere, men den vil redirigere jer til den nye adresse i et stykke tid.

Stooooor dreng!

Vores lille dreng bliver større og større på rekordtid lige nu. I forgårs kom den første fortand i undermunden, og den næste er på vej lige under huden. Han har været lidt mere pylret end sædvanligt, og havde vist lidt feber i går, men ellers har han ikke ladet sig mærke med det. Det er endnu ikke lykkedes mig at få et ordentligt billede af bisserne, så det må I have til gode. De bliver holdt godt hemmelige med tungen.

Han øver sig ihærdigt i kravleriet og er helt oppe på alle fire og skubbe sig fremad, hvilket resulterer i snuden lige i gulvet, da han endnu ikke har fundet ud af at få armene med i spillet.

Han laver faktisk en slags hovedspring uden vand. Men han kommer ca. en halv meter frem hver gang, så det virker da efter hensigten. Frustrationen er dog stadig stor, og så er det jo godt at man kan rulle sig fra A til B i stedet, selv om det er lidt mere besværligt og omstændigt.

Og så er han blevet rigtig god til at stå op af ting.


Han kan dog endnu ikke selv finde ud af at hive sig op, men når der sker noget spændende udenfor på vejen, så kan han rigtig godt lide at stå ved vinduet og kigge ud.

Hygge i Central Park

I går tog Isac og jeg turen ind til Manhattan i bilen. Vi skulle ind og mødes med en af pigerne fra min netdoktor-mødregruppe, Ann-Therese, og hendes mand og to drenge. De er på ferie i nærheden af Manhattan, og det var derfor oplagt, at vi skulle mødes. Vi har skrevet en del sammen på mail udover på gruppen, da Ann-Therese også er lærer og netop har færdiggjort sin kandidat på DPU, og vi derfor havde nogle fælles interesser, udover børnene selvfølgelig. Derudover, så skriver hun også blog ligesom jeg, så vi føler jo næsten, at vi kender hinanden rigtig godt nu, da vi har fulgt hinandens blogge i over et år.

Vi skulle mødes ved Heckscher Playground i den sydlige del af parken, og jeg havde hjemmefra bestilt parkeingsplads i et p-hus på den vestlige side af Central Park. Det er for i øvrigt helt vildt smart. Jeg fandt ud af, at man på nettet kan booke en plads i et p-hus i kæden Icon Parkings garager. De har garager over hele Manhattan, og på den måde er man sikret en p-plads så tæt på det sted man skal hen som muligt. Det kostede mig i alt $27 at parkere der fra kl. 11 til kl. 16. Det er næsten det samme, som det ville koste mig at parkere ude i Hoboken og tage toget ind.

Kl. 11.30 mødte Isac og jeg op ved legepladsen. Det er Central Parks, og Manhattans vil jeg tro, største legeplads, og den er lige blevet renoveret her i 2006, hvor den bl.a. fik lagt blødt gummiagtig cement under alle legefasciliteterne. Det er smart, så slår børnene ikke sig helt så hårdt, hvis de skulle falde ned fra legetårne eller gyngerne.

Ikke længe efter kom A-T susende i bedste New Yorker stil med Felix sovende i klapvognen, en kop Starbucks kaffe i den ene hånd og en pose friskbagte bagels i den anden.

Kl. 16 kørte Isac og jeg igen hjemad igennem Manhattans gader efter en rigtig rigtig hyggelig og dejlig dag sammen med A-T, Jussi, Louis og Felix. Jeg havde bare sådan en rigtig dejlig fornemmelse i maven af hygge, sol, god snak og skønne børn. Jeg trængte bare rigtig meget til at komme lidt ud, og jeg har længe gået og leget med tanken om at tage Isac med en tur ind på Manhattan. Han har jo endnu ikke været derinde udenfor maven.

Felix er bare en lille hjerteknuser, der smiler og griner konstant. Han lod sig ikke meget mærke med, at Isac og jeg var total fremmede for ham.

Og Isac RÅhyggede sig der midt i al larmen og balladen. Han er bare blevet meget mere åben og udadvendt og har slet ikke den samme forbeholdenhed over for fremmede, som han havde for bare en måned siden. Han nød at sidde og kigge ind på legepladsen og se de andre børn løbe rundt og skrige og lege. Ren underholdning, og hver en lille ting blev nysgerrigt slugt af begge de to små drenge. I får lige et par billeder fra mødet. Lidt af drengene i babygyngerne.

Og så et par stykker, hvor vi leger med sæbebobler.

Det er Isacs store morskab for tiden, og Felix var HELT med på idéen.

Ja, og så lige et af hele selskabet minus Jussi, som er fotografen.

Resten af billederne fra dagen kan I se i "Isac juli" albummet.

Tak for en dejlig dag A-T. Knus til dig og din familie fra Isac og jeg og en stormisundelig Søren, som lå hjemme på sofaen og streamede dansk tv direkte :-D

Sørens ryg

Så er det over en uge siden, at Søren blev ramt af diskusprolapsen, og det går meget bedre. Han var ved en specialist i "Physical Medicine & Rehabilitation" i onsdags, og han fik nogle anvisninger, som han skulle følge for at blive bedre. Det lød bl.a. på 10 dages sygemelding fra arbejde, varme omslag hvert 20 minut, to varme bade om dagen, ikke løfte noget tungere end 1 kg. i 30 dage, ikke sidde for meget op, helst stå eller ligge og to slags smertestillende og en slags muskelafslappende medicin. Puha, den skulle vi begge lige sluge. Især det med arbejdet tyngede Søren en del, da de har travlt med at åbne butikker i Canada for tiden. Jeg stressede lidt mere over den med at løfte, for jeg kunne jo godt se, hvem der så skulle løfte....og hvad med Isac og fars nærkontakt i den periode? Nå, men det går faktisk fint med det nu. Søren savner godt nok at have Isac på armen og på skøddet, men det kommer jo snart igen, hvis han bare følger lægens anvisninger.

Den 21. skal han til en reevaluerende undersøgelse ved lægen, og så får vi se, om han skal forblive sygemeldt derefter.

Gyng-gang

Forleden var Isac og jeg i Colonial Park sammen med Anne og Christina og deres to små piger Julie og Amilia. Det var dejligt at være ude og nyde det gode vejr sammen med Isac, og det er tydeligt, at han elsker at være udenfor, hvor der sker noget.

I parken er der babygynger, og det skulle Isac da lige prøve. Jeg tror, han synes det var sjovt. Hvad siger I, tror I ikke det?

Hans t-shirt siger: "I wanna be like my dad because he has big muscles, he tells funny jokes, is the best BBQ griller ever, he can run super fast and he can fix anything"

Det går fremad

Isac har endnu ikke selv fundet ud af at få kroppen fremad, men han viser her vejen for far :-)

Søren er nu hjemme i lejligheden igen. Diagnosen lød "Herniated Disc", hvilket betyder diskusprolaps på dansk. Så der var noget at se på MR-scanningen.

Han går rundt herhjemme med sin nye tro følgesvend, gangstativet, og han kan komme omkring og kan komme op og ned af trapperne uden de helt store smerter. Vi har indrettet stuen efter, at han kan komme nemt omkring, og sofaen er blevet hans nye "home base", hvor jobbet bliver passet via telefonen. Her er det dog Jonas, han taler med :-)

Så det går helt klart fremad. Han er sygemeldt ugen ud og evt. også lidt af næste uge. Nu må vi se, hvordan det går hen over weekenden.

Der' fjernsyn for dig!

I forbindelse med Thomas Windings død, kom vi i min mødregruppe på Netdoktor.dk til at snakke om alle de store børnetimefigurer, som vi husker fra vores barndom, og som på en måde er blevet ikoniserede i vores generation.

Tænk sig, at man aldrig skal høre en ny fortælling fortalt med Windings dejlige bløde stemme igen. Heldigvis er han blevet optaget og gemt utallige gange, og hans sjæl vil altid leve videre i hans fortællinger.

Og jeg husker tydeligt den dag i 1993, hvor Jørgen Clevin døde.

Jeg må tilstå, jeg græd! Han var bare mit store idol, og jeg elskede hans børnetime, hvor han kunne tegne, klippe og klistre, mens han småsang/hummede/nynnede/brummede.....kan I huske det? Altså hvad den mand ikke kunne få ud af en mælkekarton, en papirsklips og et elastik.

Povl Kjøller kom også op i vores snak. Han har dog aldrig været et af mine store idoler. Men en klassiker er han helt sikkert.

Og så er der jo også lige kvinderne.....fx Jytte Abildstrøm, Anne Marie Helger og Vigga Bro. Vigga er jo nok den kvindelige stemme til Windings mandlige. Jeg så hende på Roskilde Festivalen i 2006 sammen med Rune T. Kidde i fortællerteltet, hvor hun formåede at fortælle en historie om hvorfor kærlighed og lidenskab altid går hånd i hånd, som fik både Lone Smidt og jeg helt rørstrømske.

Der stod vi på festival med øl, fis og rockmusik, og lod rørt en tåre løbe, fordi vi fik en god historie med på vejen. Det er genialt! Hun kan altså noget med sin mimik, sin retorik og sin fantasi. Heldigvis er pigerne stadig i live og kan underholde os længe endnu.

Men hvem mon de nye Vigga-Clevin-Winding'er bliver?

I bedring

Så blev Søren endelig MR-scannet. De kom og hentede ham sidst på eftermiddagen i dag, og han får svar i morgen tidlig. Han er helt klart i bedring og har været oppe og gå flere gange i dag. Det er stadig med støttestativ, og det går langsomt, men HAN GÅR :-)

Lægen kom først omkring ham sidst på dagen, lige inden scanningen, så han har ligget og ventet på nyt hele dagen i dag. Nå, men lægen var optimistisk og fuld af fortrøstning om, at det ikke var noget alvorligt, og at han sikkert vil være hjemme i morgen. Så det håber vi på er rigtigt. Det kunne nu være dejligt, altså hvis han er klar til det, selvfølgelig.

Fra Søren

Tak for de dejlige kommentarer, det hjælper både AB og mig selv herude.

Ud over at jeg lige vil sige mange gange tak til alle dem, der enten har ringet eller skrevet til os med ønsket om held og lykke, gode råd eller en pizza leveret, så giver det en følelse af, at vi lige er lidt tættere på dem vi holder af, end vi følte fredag aften. Mange tak for det alle sammen.

For også at kunne fortælle nogle gode nyheder, så har jeg lige testet min lejevogn her på hospitalet. Den rolator gik så godt, at jeg lige har været et smut ud til gangen og tilbage igen, dog med en lille skideballe efterfølgende fra sygeplejeskerne, da jeg skulle havde haft assistance fra deres side, saa de kunne hjælpe mig hvis der skete noget. Så langt fik jeg aldrig tænkt. Jeg måtte bare op og se om det kunne lade sig gøre. Det kunne det :-) ...og jeg har lovet, at kalde på dem næste gang. jeg skal omkring.

Opdatering

Isac og jeg har været på hospitalet sammen med Søren i dagstimerne de sidste to dage. Vi venter stadig på MR-scanningen, som er blevet udsat pga. weekendtravlhed. Men i morgen skulle han vist kunne komme til, så det er rart. Så får vi lige den vished med også. Ellers håber vi på en udskrivelse i morgen. Men lad os nu se, om vi er så heldige. Til sidst et par billeder af far og søn i sygesengen + et billede af Isac i hans nye rejsestol, da han skulle spise frokost på hospitalet. Billederne er taget med Sørens mobiltelefon, da vi ikke havde kameraet med derned.

What a 4th of July!

Ja, her den 4. juli, som jo skulle være en dag i familiens skød med hygge og glæde, som det jo hør og bør sig i USA, fik vi lidt af en anden oplevelse.

Det startede med, at vi i formiddags ville sætte lågerne op foran trapperne, og Søren skulle lige efterspænde dem. Da han rejser sig bagefter får han et jag i ryggen og falder sammen på gulvet, hvor han ømmer sig. Han får opkastfornemmelse og svimmelhed....Jeg synes helt ærligt, det ser lidt overdrevet ud (er bare ikke god til syge mænd), men han får sig mavet ind på stuegulvet, hvor han ligger stiv på gulvet. Han ser lidende ud, og jeg spørger ham, hvad der sker? Det er min ryg, får han sagt inden næste smerte. Han ligger lidt, og det er aftager igen. Vi bliver enige om, at vi vil gå en tur op til poolen, så han kan få brugt sin ryg lidt i vandet, og han går op ovenpå for at klæde om. Da jeg kommer derop, står han sammenklemt ind over sengen og ømmer sig igen. Han får sig kæmpet ned af trappen og ender så der for foden af trappen, hvor han ligger i en times tid. Han kan ikke komme op, og vi ringer til lægen, som ordinerer noget smertestillende til ham på apoteket. Det kan vi selvklart ikke hente, da vi jo også har Isac og han sover, så det må vente til jeg kan tage ham med. Søren kan jo ikke lige fiske ham op, hvis han vågner.

Han får sig møvet ind i stuen og jeg giver ham en stærk smertestillende pille vi har i skabet. Det hjælper lidt siger han. Efter et par timer på maven på Isacs legemåtte, vil han prøve at se, om han ikke lige kan rejse sig og gå på toilettet....det kan han ikke, og så har jeg altså fået nok og ringer først til lægen og derefter til 911. Ambulancefolkene kommer og tager ham med på sygehuset, hvor han nu er indlagt, muligvis med en diskusprolaps. Klokken er 21.30 vores tid, og Isac og jeg er netop kommet hjem dernedefra. Han har fået smertestillende, muskelafslappende midler og morfin, og han lå stadig i smerter, da vi tog afsted. Røntgenbillederne viste, at der var et mellemrum mellem to af ryghvivlerne, eller to af diskene...er ikke helt sikker. Men i morgen skal han have foretaget en CT-scanning, for at de kan være helt sikre.

Hold op, hvor er det bare svært at køre fra ham, når han ligger der, men jeg skulle jo hjem med Isac, som var blevet godt og grundigt træt efterhånden. Han havde heller ikke rigtig fået noget fast føde til aften andet end brystet, men han sover da nu. Så må vi se, hvor længe det varer. Jeg kan bare slet ikke klare tanken om, at jeg sidder her i stuen nu, mens Søren ligger på hospitalet. Hvis, hvis hvis....så kommer de tankerne....HVIS nu vi havde været i DK, så ville jeg jo have afleveret Isac hos familien og have været ved min mands side. Så ville vores familie have været der til at støtte op om os og til at hjælpe os i denne situation. Jeg føler mig bare SÅ alene og SÅ langt væk lige nu, og jeg føler mig som verdens dårligste kone, der ikke er ved sin mands side på hospitalet, og som ikke tog hans smerter alvorligt fra starten af. Hold kæft, hvor jeg hader USA nu! Jeg vil bare hjem. Jeg kan slet ikke overskue, at Søren skal være indlagt og have smerter og i værste tilfælde opereres. Og skal han så sygemeldes i længere tid? Suk, ingen af os kan overskue de næste dage. Nu skal natten bare gå, så jeg kan komme ned på Princeton Medical Center og være sammen med min mand igen.

Og dagen startede ellers så godt med hyggelig morgenmad og Isac der underholdte med smil og latter. Hvor kan tingene bare ændre sig hurtigt.

Han øver sig

Isac øver sig ihærdigt i at kravle. Ind til videre går det desværre kun baglæns til hans store frustration, så vi har en noget hidsig og gnaven unge liggende på legemåtten, mens han møver og maser.

Her ligger han og leger med den nye klods jeg har syet til ham i dag. Jeg er ved at lave sådan nogle klodser i blødt stof, som han kan stable og vælte igen og igen.

Planlægning

Så er vores billetter til Danmark bestilt. Vi rejser den 13. august og tager hjem igen den 31. august. Så vi får en del dage i det danske denne gang. Programmet for vores besøg ser ind til videre således ud:

Den 14. Ankomst til DK om morgenen - bo ved Else og Ejner i Kokkedal til mandag den 18.
Den 16. Allan og Khanhs bryllup
Den 17. Alexanders barnedåb
Den 18. Bo ved Jørgen og Betina i Charlottenlund til tirsdag den 26. Søren skal arbejde i hverdagene.
Den 24. Isabellas barnedåb
Den 25. Elses fødselsdag
Den 26. Besøge Sanne og Knud i Frederikshavn til den 29.
Den 29. Besøge Anton og Jette i Hammel
Den 30. Tilbage til Charlottenlund
Den 31. Afgang kl. 12.20 til Newark - ferien er slut

Hold da op, hvor vi glæder os. Jeg tror ikke jeg før har glædet mig så meget til at komme hjem, og jeg glæder mig ellers altid rigtig meget. Men denne gang, skal vi jo hjem og møde et helt nyt menneske - nemlig Alexander! Og det føles som om, det er meget længe siden, vi har været hjemme sidst, selv om det var i marts. Der er bare sket så meget i mellemtiden, både her og derhjemme. Jeg glæder mig sindsygt meget til at komme hjem og dele Isac med familien igen og til at nyde samværet med alle vores kære. Ja, det skal bare blive dejligt, og nu hvor billetterne er bestilt, så kan man rigtig gå og glæde sig.

Vores kalender er desuden blevet opdateret for 2008 og 2009, da vi har fået et par nye besøg på tapetet. I kan se kalenderen her.

En tur ved søen

I dag har vi været en tur ved vandet og bade. Ikke havet, men derimod en stor sø, som ligger ikke så langt herfra. Det var lidt tilfældigt, at det endte med at blive en badetur, da vi startede med at køre ud til Round Valley Reservoir ved Lebanon for at finde et godt sted i naturen at mindes Sørens farmor.

Da vi kom ind i parken, som er en lukket park, man skal betale $5 for at komme ind i, så vi skilte mod en strand. Vores nysgerrighed drog os selvfølgelig derned for at finde ud af, hvad det var for noget. Og der var en lille hyggelig strandbred nede ved en lille lukket del af søen, hvor man kunne bade i søen og ligge og nyde det gode vejr under træernes skygge. Vi pakkede ud og slog os ned med vores parasol og medbragte mad. Isac fik øllebrød, som farmor havde haft med fra DK, og vi fik sandwich.

Og så skulle Isac have sit livs første dukkert. Vi havde ikke noget badetøj eller svømmeble med, men han blev smurt godt ind i solcreme, og så badede han bare i sin bodystocking. Det stod værre til med mig, som jo heller ikke havde hverken badetøj eller skiftetøj med :-)

Men i vandet skulle vi, og efter de første minutters nervøsitet og usikkerhed, begyndte Isac at nyde at ligge der i det svale vand. Han tog endda sine første hundesvømmetag, så far var temmelig stolt!

Det var bare dejligt at se, hvor meget Isac nød at ligge der og hygge sig både i vandet og på tæppet oppe i skyggen.

Og dejligt for at os alle tre med en tur ude i naturen. Og tænk sig, at vi har sådan et lækkert badested så tæt på. Vi har hele tiden troet, at havet var vores eneste mulighed for at komme ud og bade bortset fra poolen.

Farvel oldemor

Natten til søndag afgik Sørens farmor, Isacs oldemor ved døden.

Hun havde ligget på hospitalet i en lille måneds tid. Det er meget mærkeligt at sidde så langt væk og tænke på, at hun nu ikke længere sidder i Sønderjylland i sin hyggelige stue. Man forstår det ikke helt, og på en måde er det som om, hun stadig sidder der. Det går nok først rigtig op for os, når vi kommer hjem, og vi IKKE lige skal en tur forbi Padborg.... Begravelsen er på onsdag kl. 11, og vi har valgt ikke at rejse hjem for at deltage. I stedet har vi mindes hende her i dag. Vi kørte ud i naturen, så vi var lidt tættere på hende og så fik vi en begravelseskage med en rose på i hendes minde.

Hendes død betød desværre også et farvel til Sørens mor her i Belle Mead, da hun rejste hjem før hendes ferie var slut. Hun ankom torsdag aften, så det var ikke lang tid vi fik lov at nyde hendes tilstedeværelse her i huset. Men de få dage vi havde sammen var rigtig hyggelige, og Isac nød rigtig den ekstra opmærksomhed fra sin farmor. Han startede med at sende hende et af sine dejlige morgensmil, da vi gik ned og mødte hende fredag morgen på altanen. Og få minutter senere sad han på hendes skød og hyggede sig med et stort smil på læben. Vi nåede desværre ikke at få taget nogle billeder af dem sammen, så det må vi have til gode til august, når vi kommer til DK.