Det blev året, hvor vi fik hvid jul for første gang i 14 år i Danmark. Og det blev værdsat. Isac blev passet ved Else og Ejner, da Søren og jeg skulle til julefrokost hos Tina og Jonas den 19. december, og de benyttede sig af chancen for at tumle i sneen med kælken til stor glæde for Isac.
Min mor og Knud kom den 21. og blev her til 3. juledag. Vi havde nogle dejlige dage sammen med dem, hvor vi rigtig fik hygget og slappet af inden det store juleræs. Vi fik pyntet juletræet, som I jo så, og så fik vi lavet en stor flot snemand.
Julemorgen nød vi alle fire at se Isacs store forundrede blik, da Julemanden havde været der og spist AL chokoladen i skålen ved futterne.
Heldigvis havde han efterladt lidt pakker til os alle, og da den største forundring havde lagt sig, fik han travlt med at dele futter og pakker ud til de rette ejermænd.
Efter en hyggelig morgen, hvor der blev snakket MEGET om julemanden, gik vi i gang med julemaden. Isac hjalp bedste med ænderne.
Og bedstefar gik i skrælleriet i bryggerset.
Da Else og Ejner kom ved halv-sekstiden stod julebordet flot dækket med oldebedstes gamle stel, pyntet og klart til at nyde maden og hinandens gode selskab ved.
Midt i mellem stegen og ris á la manden ringede det pludseligt på døren, og der stod Julemanden! Han blev budt høfligt indenfor med håndtryk af en forbløffet Isac,
og straks budt på chokolade, som hastigt blev hentet i køleskabet.
Isac gik med rundt om træet med et saligt smil på læben (billede følger), og da vi bagefter gik i krig med gaverne var ovenud lykkelig for sine egne, især denne cykel fra farmor og farfar, og var ligeledes god til at hjælpe alle os med vores gaver og glædes over dem.
1. juledag gik med at slappe af herhjemme for de fleste af os. Søren og Isac kørte en tur til Kokkedal, hvor de hyggede sig med farmor og farfar.
2. juledag var vi alle inviteret ind til Jørgen og Betina til julefrokost, og det blev halvsent inden bedstefar kunne køre os alle sikkert hjem til Ølstykke i Focusen. Det var en rigtig hyggelig dag, og hvor var det skønt at have alle sine nære samlet omkring sig i et rum på den måde.
3. juledag drog bedste og bedstefar videre til Snoldelev, og vi tømte hytten for jul. Det lune tøvejr udenfor nærmest inviterede til åbne døre og rengøring, selvom Isac godt nok synes at det var lidt hårdt at skulle sige farvel til både julemanden, juletræet OG snemanden på én gang.
Alt i alt en rigtig dejlig jul, som blev tilbragt størstedelen af tiden i vores dejlige hjem med vores kære omkring os. Kan man ønske sig det bedre?
Og da de kom hjem, skulle der jo laves kastanjedyr af gevinsten og sendes billeder til mor, så hun også kunne se de fine nye skabninger.
I frederikshavn hev vi bedste og bedstefar med på Bangsbo naturlegeplads. Og de var de helt rette at invitere med sådan et sted på en kold dag, for de kom med varm kaffe, hjemmebag og sæbebobler. Det bringer altid gode minder for mig at gå en tur i bangsboskoven, og det er intet mindre en fantastisk, at jeg nu kan tage Isac med rundt i de samme rammer, jeg selv voksede op og legede i som lille. Man ser det hele med lidt andre øjne på den måde.
I dag gik Isac og jeg nede og handlede i Ølstykke og købmanden havde tilbud på kæmpegræskar. Så selv om pladsen var trang i klapvognen, måtte vi altså have os et par stykker med hjem og udhule til lygtemænd. Man er vel en rigtig amerikaner til Halloween, ikke? Isac ligner i hvert fald en stolt en af slagsen her, da han skulle vise far de flotte resultater af det hårde slid.
Vi måtte da også lige vise far, hvordan vi havde været nogle vældige karle med kokkekniven og grydeskeen. I kan se flere billeder af græskarene 
Bagefter var der dømt fri leg på græsplænen mellem far og søn, og Søren fangede dette vidunderlige billede af udebarnet.
Det var en rigtig dejlig tur på trods af, at Isac havde haft en træls nat med rigtig ondt i tænderne. Han er ved at få sine hjørnetænder, og det generer ham grusomt. Derudover er han vist nået grænsen for hvad man kan forvente af socialt overskud efter den sidste tids mange sammenkomster og møder med nye mennesker. Det med tænderne hjalp en kold sodavandsis lidt på.
Men han tog det i strakt arm og hyggede sig med farmor og farfar og alle dyrene. Nu er de jo også ved at være velkendte og trygge for ham, altså farmor og farfar, ikke dyrene :-) Så dem behøver han ikke helt at være så meget på vagt overfor længere, hvilket er utroligt dejligt. Det nyder vi vist allesammen i stor stil.
Ungerne har virkelig en god kemi og de nyder hinandens selskab. Der er ingen tvivl om, at de har noget særligt sammen de tre. Dette billede er taget hjemme ved Jørgen og Betina i Charlottenlund. Der nydes marmelademadder.
Min blog- og mødregruppeveninde A-T og hendes dreng Felix kom også forbi.
Og senere kom Felix' far Jussi også til aftensmad. Han og Søren styrede grillen med hård hånd.
Det var en super hyggelig dag, med masser af pædagogiksnak og børneleg. A-T er også lærer og netop nyuddannet i Cand. Pæd. Psyk. så vi fik rigtig vendt nogle pædagogiske tanker, da hun skal starte som seminarielærer i psykologi her til august. Det var helt skønt at få vendt de hjerneceller igen.
En halv time senere lå KP og sov på sækkestolen, Lotus i barnevognen og Isac i sin seng, og vi voksne kunne nyde roen og rigtig hyggesnakke med hinanden.
I går fik vi besøg helt fra USA. Christina og Emelia fra min mødregruppe i New Jersey er hjemme på ferie i Danmark og da de bor i Farum ved Christinas mor kom de lige forbi os i Ølstykke.
Det var vi vildt glade for, for vi ved jo, om nogen, hvor travlt man har med familiebesøg, når man endelig er i landet. Så vi var meget beæret over at få lidt af deres rejsetid. Og Isac og Emelia kunne helt klart genkende hinanden og hyggede sig rigtig ved gensynet.
Og der skulle selvfølgelig også siges ordentligt farvel.
Karsten og Jane var der også, og de havde deres nye Nikon D90 med. Med det i hånden fik Karsten fanget Isac i nogle helt fantastiske billeder, som jeg vil prøve at se, om jeg kan få lavet i større, så de kan komme op og hænge herhjemme. Se selv:
Isac nød rigtig at have et par ekstra legekammerater, og det tog ikke lang tid, før især han og Preben var bedste Dublobuddies, og Kirsten kunne putte ham til lur. De fik møsser og krammere til den store guldmedalje. Den lille fyr ved nok, hvordan man får gæster til at føle sig velkomne og værdsatte.
Lørdag tog vi en tur ind på Manhattan allesammen. Kirsten og Preben havde selv været derinde et par gange inden, hvor de havde taget toget fra Princeton. Det var årets første rigtige varme dag, så Central Park var som fluepapir. Der var mennesker overalt. Jeg har personligt aldrig set så mange mennesker samlet på et sted før, og vi holdte da heller ikke ud hele dagen derinde, så vi kørte hjem og fik aftensmad derhjemme.
