Anna 8 måneder

Så rundede Anna de otte måneder og det berettiger vist til et lille opsamlingsindlæg her på bloggen. Tiden med hende er fløjet afsted, og jeg kan slet ikke fatte, at hun skal starte i vuggestue om to måneder.

Hun er sådan en glad lille pige. Let til smil og latter og finder sig (næsten) i hvad som helst vi udsætter hende for. Nogen vil sikkert sige, en typisk to'er. Men jeg tror også, der er lidt typisk hende i det. Hendes personlighed er bare sådan. Men ja, også typiske to'ertræk.

Hun sidder flot og stærkt og har gjort det længe, så vi er begyndt at tage hende med ud og cykle og det kan hun rigtig godt lide.

Lige som ved Isac, så er det et stort hit at komme i bad. Og derfor kan jeg også bruge håndvasken, når jeg skal have lidt arbejdsro til at lave aftensmaden klar. Så får man også vasket gulv i et ellers lidt kritisk område.

Hun er så småt begyndt at ville stå op. I vores hænder og op af ting. Og hun står faktisk flot og stærkt og med god følelse for balancen. Hun kan selvfølgelig ikke stå selv endnu, men der er ingen tvivl om, at hun synes det er rart at komme op ad.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i forgårs og hun vejer nu 8,2 kg. Hun blev ikke målt, men ved sidste måling var hun 72 cm, så mon ikke hun 73 eller 74 cm nu. Hun var simpelthen for træt til at vi ville udsætte hende for mere måleri.

Vi har netop haft en periode med rigtig meget sol og varme, og det betød udfordringer i forhold til Annas søvn i løbet af dagen. Men hun hun elskede at være ude og lege med græsset, jorden og vinden. Hun sover igennem nu fra 19.30 til 7 uden at blive ammet. Enkelte nætter vågner hun og får lidt vand og sutten. Og måske skal hun lige op og hænge lidt på armen for at finde ro og tryghed. Men 4 ud af 5 nætter hører vi hende ikke før til morgen.

For et par dage siden knækkede hun koden til at trække sig op, hvis hun var nysgerrig nok. Så vi skal nok have sænket bunden i hendes seng og kravegård her i weekenden. Egentlig er hun ved at være for stor til kravlegården og bruger også en del tid inde på legetæppet i stuen. Men hun er rigtig glad for sin kravlegård, hvor hun har sit eget lille helle. En lille afgrænset hule. Og så er den rigtig god at have med ude på terrassen og kan stå i skyggen under parasolen, så vi beholder den fremme lidt endnu.

Hun er også begyndt at komme op på alle fire og stå og vippe. Og Søren sagde, at hun i går tog sine første spæde forsøg med at møve sig fremad på gulvet ved farmor og farfar. Så nu går det ikke kun baglæns længere. Det har også frustreret hende en del i den sidste tid. Hun bevæger sig jo altid længere og længere væk fra sit legetøj, indtil hun til sidst ender i klemme mellem højtaleren og tv-bordet eller kasserne med legetøj. Det er en svær nød at knække, den med at komme fra A til B. 

 

Hun og Isac er rigtig glade for hinanden. Og hun er god til at vise ham, når hun ikke gider mere eller hans leg bliver for voldsom. For det meste er hans tilstedeværelse dog lige med lykke. Hun lyser op, når han træder ind i rummet og griner højlydt af hans kunster, når han fjoller rundt foran hende eller leger tittebø med hende.

Modsat Isac, så er Anna RIGTIG glad for sin sut. Den er med overalt og kan næsten altid give hende lidt trøst, når det hele bliver lidt for træls eller hun bliver lidt for træt. Hun ammer ikke meget længere. Kun om morgenen, og den amning tror jeg faktisk snart vi kvitter også. Hun er ikke helt så søgende og hun spiser og drikker rigtig godt af den mad hun ellers får serveret i løbet af dagen. 

Hun taler rigtig meget med små konsonantlyde: "Dadadadada", "Nanananana", "Jajajajajaja", "Bobobobobo" og så videre. Hun er med andre ord ganske og aldeles vidunderlig og vi elsker at have fået hende med i vores lille familie.

Anna 4 måneder sundhedstjek

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i dag. Og Anna er en stor pige. 8 kg og 70,5 cm var målene. Til sammenligning var Isac 68 cm lang og vejede 7800 g, da han var fire måneder.

Ellers er Anna en stærk pige, med masser af energi, der betyder at hun til trods for sin størrelse er rigtig godt med motorisk. Det varer ikke længe inden hun drejer hele vejen rundt fra ryg til mave. Hun er næsten derovre, når hun ligger og vrider kroppen rundt. Ligger hun på maven kører både arme og ben på hende. Hun vil fremad. Ingen tvivl om det.

Og allerhelst vil hun stå på sin to små ben, som her:

Fire måneders milepælen betyder også, at vi må begynde at give hende fast føde. Vi starter i det små med lidt grød. Så må vi se, om hun er interesseret. Hun virker meget interesseret når vi andre spiser og følger nysgerrigt maden op til vores munde. Vi er selvfølgelig også spændte på at finde ud af, om hun ligesom Isac, er allergisk overfor enkelte fødevarer. Men det finder vi tidligst ud af om to måneder, hvor hun må begynde at få mælkeprodukter og æg.

Vigtigst er dog at hun stortrives. Hun er en mild og glad pige, der sjældent brokker sig, piver eller på anden vis virker utilfreds. Og så er hun netop begyndt at sove godt om aftenen også. De sidste par dage har vi kunne putte hende kl. 20 i sin egen seng i vores soveværelse. Hun bliver lagt med en lille vuggevise og sutten og efter et par gange inde ved hende for at give hende sutten og ae hende lidt falder hun selv i søvn. Det er fantastisk! Det er noget af det vigtigste man kan lære sine børn, synes jeg. At kunne falde i søvn selv. Isac har altid være rigtig god til det. Og nu ser det ud til, at Anna også er ved at lære det. Og vi har fået vores børnefri aftener lidt tilbage, hvor vi kan slappe lidt af foran fjernsynet eller computeren. SKØNT!

Hvad skal der ske med denne blog?

Det er jo ikke nogen hemmelighed at Isacs blog har stået stille et stykke tid nu. Ja, faktisk siden vi blev opmærksomme på, at der var en lillesøster i vente lige efter jul. Og det betyder jo også, at de rkommer til at ske et eller andet med bloggen her. Den skal pludselig rumme to børn. Her er de første par billeder af bloggens nye hovedperson:

Det er ikke fordi, der ikke sker noget på Isacfronten. Han udvikler sig med lynets hast. Det er måske mere det, at vi ikke selv helt kan følge med. Vores lille baby boy er blevet til en stor knægt, der snakker, filosoferer over livets finurligheder, elsker Spiderman, Superman og alle andre mænd, der har muskler og tissemænd lige som han selv og så er han på vej til at blive storebror. Noget der nogen dage fylder meget i hans hovede og andre dage slet ikke rører ham. Det bliver jo nok noget mere håndgribeligt og udfordrende for ham lige om lidt, når hun er her for real.

Den 10. juli smed Isac bleen. Der skulle lidt overtalelse til, men han var uden tvivl klar. Der har ikke være mange uheld siden og selv om natten formår han at holde sig tør. Så tør, at vi også allerede har smidt bleen om natten. Han vågner og siger til, hvis han kan mærke, at han skal tisse og det kan jeg godt leve med, hvis han samtidig mærker den succes det har været at kunne klare det selv. Han oser af stolthed, når han proklamerer: "Så har jeg også lært at sove uden ble om natten!"

Han trives stadig i børnehaven, hvor hans bedste venner Noah, Oliver og Mikkel også går. De leger rigtig godt sammen alle tre og især Mikkel har Isac tabt sit hjerte til. De to drenge minder meget om hinanden af sind. De er lidt forsigtige ude af starthullerne og i den mere rolige ende af skalaen. Her er det Noah og Oliver der er på besøg:

Der er snart kun 6 uger til lillesøsters termin, og indtil da må vi finde ud af, hvad der skal ske med bloggen og dens navn for fremtiden. I hører nærmere!

En dag med sorg

Vi pakkede julen og nisserne væk i dag og ud af det blå fik vi en dreng, der var meget meget ked af det. Han kunne overhovedet ikke lide tanken om, at hans elskede nisser skulle pakkes væk og på loftet. Det var hjerteskærende og jeg var SÅ tæt på at gå med til, at nisser hører til i et hjem hele året rundt bare for at føje ham. Se selv og fortæl mig så, at du er i stand til at knuse hans hjerte:

ps. nisserne blev puttet med dyner i kasserne og sover nu en laaaaang lur til næste jul. Vi sagde højtideligt farvel til dem og juletræet og det hjalp lidt at vide, at træet skulle ud i skoven igen, så vi kunne hente det igen næste år. Og hvis nogen af jer fortæller ham anderledes får I en lammer!

Lidt om Hr. Skæg, mors hjerter i øjnene og Isacs børnesår

I fredags var vi en tur i Roskilde i Ro’s Torv, fordi vi havde set, at Hr. Skæg skulle komme og tænde juletræet. Isac er meget glad for Hr. Skæg. Han er en figur fra DR’s børne-tv, og han leger med tal og bogstaver. Faktisk er det sådan, at når Isac bliver puttet om aftenen, og han lige skal trække tiden lidt inden mor eller far går ud, så begynder han at remse alle de ting, han elsker, op. Og så siger han: “Mig elsker biler, bogstaver, far, mor, traktor, gravko, osv.” Herefter bliver alle familiemedlemmerne gerne nævnt + vennerne fra børnehaven og skal den yderligere strækkes, starter han med at finde ting på sit værelse, som han elsker: “Mig elsker min dør, min lampe, mine bleer osv….” Men det der slår mig, er hans store interesse for bogstaver. Han elsker virkelig bogstaver. I går var han med mig i skole, og da jeg skrev noget på tavlen til eleverne, begyndte han også at “skrive” på tavlen. Han ville have mig til at skrive ISAC, og da jeg skrev det bogstav for bogstav, skrev han med. Jeg fik ikke taget et billede af det, desværre, men han skrev sit navn spejlvendt af mit. Det var så pudsigt og eleverne var dybt imponerede af ham. Tror nok lige han var stolt bagefter, da han gav de store drenge i 8. klasse High Five. Og jeg tror altså, at ham Hr. Skæg har noget med den der bogstavfascination at gøre. Og jeg er altså ikke den, der skal stå i vejen for et idol af den karakter, så afsted til Roskilde og dyrke Hr. Skæg (sammen med resten af nordvestsjælland):

Lige inden vi var ude og se Hr. Skæg havde Isac et par dage hjemme med snot og feber. Han nåede lige i børnehave i fredags, og om søndagen opdagede vi vi så, at han havde fået to små sår på hagen. Desværre har de annonceret, at de har børnesår i børnehaven, og Isacs lignede godt nok også meget det jeg fandt ved diverse Googlesøgninger. Så indtil de sår er helet må han ikke komme i børnehave igen. Det er meget uheldigt, da jeg starter med at skrive eksamensopgave i morgen og ugen frem. Men heldigvis har vi hentet hjælp fra farmor, som kommer og hjælper os både onsdag og torsdag. Jeg regner ikke med at han kommer i børnehave resten af ugen, da lægen sagde, at det godt kan tage lang tid for sådan nogle sår at hele. Og jeg må sige, at det ser ikke bedre ud i dag end i går. Tværtimod har det bredt sig lidt til næsen.

Han har ligeledes været meget træt og utilpas i dag, og han har flere gange sagt, at han ikke havde det så godt. Det er selvfølgelig træls, at han ikke har det godt, men for pokker hvor er det skønt at have en dreng, der er så stor nu, at han kan sige, at han ikke har det så godt. Han er i det hele taget virkelig god til at udtrykke, hvordan han har det og hvad han føler. Og en følsom dreng, det er han.

I dag kom han hen og kyssede mig på munden og sagde derefter: “Nu har du hjerter i øjnene mor!” Det må han jo have set i en tegnefilm på et tidspunkt. Jeg synes det var fantastisk og ja, jeg havde hjerter i øjnene.

Vi har brugt dagen til at starte lidt på vores julehygge. Og nu er der bagt småkager. Bedstes tofarvede og farmors kanelsnitter. Bedre bliver det ikke.

 

1½ år er gået

I dag er det 1½ år siden Isac kom til verden, og der er fuld fart på ham den dag i dag. Her får I lige lidt billeder fra vores hverdag med ham.

Han elsker at klæde sig ud med hatte, sko og vores tøj. Gerne smykker og tørklæder, der rigtig kan vikles rundt om ham. Så går han rigtig stolt rundt bagefter og viser sig frem.

Han elsker at læse i sine bøger. Yndlingsbøgerne er hans store pegebog, bilen med racerbilerne og Peter Plys. Han finder dem selv henne på hylden og kommer med dem, når vi skal læse højt. Det foregår mest med at han peger og spørger: "Hva' det?" og så svarer vi. Omvendt spørger vi: "Hvor er lastbilen?" og så peger han på den og siger glad: "Dadiiiil" eller "Der war'en"

Ofte hjælper han til i køkkenet, især når der skal bages. Han elsker at sidde på bordet og hælpe med at putte tingene i skålen og røre rundt bagefter. Når vi er færdige går han ned i sit eget køkken og så bliver der kokkereret, snakket og smagt: "Mmmmmmm....", siger han, mens han med grydelappen steger appelsinen sammen med mælkekartonen.

Han har fået et ny badedyr, som endnu ikke har været med i poolen. Det behøver det heller ikke, da det er til stor glæde lige her i lejligheden.

Tegnedrengen

I dag hev vi farver, blyanter og pensler frem og så fik Isac lov at eksperimentere sig lidt frem med de forskellige midler.

Jeg har ikke rigtig prøvet før at lade ham få tid og ro til at sidde og lege med tegningen. Før vi rejste til Danmark interesserede det ham ikke rigtig, og i Danmark var der ikke rigtig ro til det, når vi prøvede, da der var så meget andet der skulle opleves.

Men i dag hyggede vi os med det og jeg er faktisk ret glad for resultatet. Det skal lige siges, at det er ikke noget i mod hvad Isac selv var. Han var simpelthen så stolt af sit maleri, og da det blev sat i ramme og hængt op i stuen tog han lige en sejrsdans i hele stuen med armene klappende over hovedet og et kæmpe smil i ansigtet. Og så løb han hen til billedet og pegede stolt op på det med begge hænder. Det var helt vildt sjovt at se, at han 100% vidste at det var hans værk det der og at det var noget vi var glade for at han havde lavet.

Han forstår så meget nu. Næsten alt vi siger til ham bliver svaret på på den ene eller anden måde. Han hjælper med at dække bord, rydde op, lave mad og tage tøj på. Han kommer sågar med tøj til os om morgenen, når vi kommer ud af badet, så vi kan komme hurtigt i tøjet. Han er begyndt at gå op og ned af trappen i stedet for at kravle. Dog skal han stadig holde en af os i hånden for balancens skyld, men han vil altså gerne gøre lige som vi gør - på to ben!

Han spiser selv al hans mad med ske eller gaffel og drikker selv af glasset. I Danmark lærte han ligeledes at drikke af sugerør og elsker nu at få en brikæblejuice til sin eftermiddagssnack.

Når vi skal ud og køre kravler han selv op i bilen, ligesom han kravler op i sofaerne, på spisebordet og hvor han ellers kan komme til at kravle op.

Han er stadig en lille huledreng, og inde i det store skab i gange har han rigtig fået indrettet sig med et hyggeligt tæppe på gulvet og en lille standerlampe, som han selv går ind og tænder. Så sidder han derinde i hulen og synger eller snakker.

Der kommer mange ord fra ham nu. Han siger: Hov, smage, der!, mad, vand, tak, hallo, igen, mere og op. Nogen dage bruger han ikke ordene og andre dage kommer de i flæng. Det skifter meget.

Vi var til lægen med ham i går, hvor han fik to vacciner. Den ene er mod skoldkopper, som man vist ikke vaccinerer imod i Danmark. Vi valgte dog at få den alligevel. Det har påvirket ham lidt i dag, hvor han har været lidt sløj og træt. Men han er også snottet oveni, så det kan jo ligeså godt have været det, der har slået ham lidt ud.

Han vejer nu 12,5 kg og er 83 cm. lang. Sund og rask udvikling, og godt med både kognitivt, motorisk, sprogligt og socialt. Det er jo dejligt at høre! Rart at han følger godt med - så skal forældrene også bare lige hoppe på udviklingstoget og til at fatte, at han bliver så stor og dygtig. Jeg forundres hver dag...

Kunsten at sige ordet "NEJ"

Hold da op der bliver testet herhjemme i disse dage. Isac er i ALT, og han prøver virkelig grænser af i forhold til, hvad han må og ikke må.

Hvis han har fingrene i noget, vi ikke vil have, tager vi det fra ham og siger kort og godt, at det må han ikke, og giver ham noget andet i stedet. For det meste går den, dog med lidt brok, men de sidste par dage er han blevet mere og mere stædig og hidsig, hvis han bliver nægtet noget. Hold da op en vilje den knægt har.

Vi anerkender hans irritation/vrede/frustration og siger så, at sådan er det altså bare og prøver at få hans opmærksomhed hen på noget andet. Hvis han fortsætter og det bliver hysteri (kan godt kende forskellen efterhånden), så går vi væk fra ham eller sætter ham ned. Vi prøver på den måde at vise ham at det er ikke ok at skabe sig for at få sin vilje. Men puha da, det er godt nok svært nogen gange. Man skal jo vælge sine kampe og være konsekvent. Jeg liver helt svedt ved tanken om ham i trodsalderen. Jeg tror vi får vores sag for! Temperament, stærk vilje og snuhed...bad combination :-)