Det går stærkt

Der er fart på for tiden. På alle planer.

Lad os starte i det bogstavelige. I dag havde Isac og jeg tidligt fri fra job og vugger, og det blev udnyttet til en dejlig tur til Frederikssund for at købe sandaler til Isac. Vi tog min cykel med i toget og endte med at have to cykler med hjem igen. Lige over for skobutikken ligger der nemlig en cykelhandler, og vi skulle da lige ind og se på løbecykler, som jeg gerne ville have købt til ham denne sommer.

Løbecykler skulle være gode, fordi de træner balancen og flere børn derved helt springer støttehjulene over. Men da vi kom ind i butikken, var det ikke løbecyklen, der fangede Isacs blik. Det var derimod det sorte lyn herunder, som han straks ville prøve. Og pludselig lå han og hjulede rundt inde i butikken. Det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for og efter en fornuftig snak med ekspedienten om løbecykler kontra støttehjul smed jeg kortet i maskinen og tænkte svedende på, hvordan jeg mon skulle få de nye hjul bakset med hjem i toget.

Det havde Isac helt styr på. Han cyklede da bare på dem, og på toget fik vi hjælp af en flink mand, der hjalp os ud inden dørene lukkede. Søren hentede Isac og cyklen ved toget her i Ølstykke og da vi kom hjem på vejen kom der fart på drengen. Han spurtede op og ned af vejen, og nød det 100%

Tænk, at nu har vi en knægt, der kører på en rigtig cykel. Jeg fatter det ikke, og jeg kan ikke altid følge med.

På det personlige plan går det nemlig også stærkt for tiden. Hans sprog eskalerer. Der kommer hele tiden nye ord til, nye betydninger, nye forståelser og nye sammenhænge, som han selv formår at sætte sammen. Han taler i lange sætninger og hver dag hører vi ham sige ord, vi ikke anede, at han kendte. I går var det “mølle”, i dag var det “muslingeskal”. Han henter ord overalt og det er vildt fascinerende at følge med i.

Navne er interessante for ham for tiden. Han kan alle navnene på alle i familien og alle vores naboer, og han går meget op i, hvad folk hedder, og hvad vi kalder hinanden. Hvis jeg fx kalder Søren ved hans navn, så gør Isac det også lige efter. Hvis jeg fx kalder ham skat, så kalder Isac ham også skat osv. Relationer er også noget han tænker meget over. Hvem er Sophias far og mor, og Majas mor og far osv. Han er dog ikke begyndt at tænke ned i alder, altså hvem er hvem’s søn og datter, endnu.

Hans leg er også i fart. Han er begyndt at lege rollelege, hvor han selv er faren og Søren fx er Isac. Og så går han på arbejde, eller til købmanden og køber frugt. Det må være legene med Maja, der sætter sine spor der, da hun godt kan lide at lege mor, far og børn i legehuset. Så sender hun Isac/faren på arbejde, mens hun laver pasgetti (spagetti) derhjemme.

Og så går det også stærkt på det madmæssige område. Jeg tror nemlig vi er ved at være ovre allergien over for mælk og æg. I hvert fald, så har han i den forgangne uge spist både jordbærtærte fra bageren, Magnum-is, islagkage, Thousand Islanddressing og persillesovs. Altsammen med både æg og mælk i, og endda i ret ren form, og han har ikke vist reaktion. Det er fantastisk at opleve. Og han er selv pænt glad for at have opdaget glæden ved flødeis. Vi tager den dog med ro med at fodre ham med både æg og mælk og optrapper derfor lige så stille, så han ikke risikere at få et allergichok af det. Men mon ikke vi lige så stille kan sige, at vi er ved at være ovre det?

Vi håber.

Uglemand, uglemor og ugletræ

Uglen er i den grad skudt igang herhjemme, og Isac er gået i rille. Han snakker konstant om uglemanden. Om hvor han mon er henne. Mon han er på loftet? Spiser han al chokoladen? Hvor er uglemor? Og vi har et ugletræ derhjemme. Det har far taget ind i stuen. Og mor har pyntet det. Og jeg har pyntet det. Og bedste har pyntet det. Med uglemænd. Og hvor mon uglemanden er henne? Mon er han er på loftet? Os så starter vi ellers forfra…

Den 21. kom min mor og Knud og vi valgte derfor at pynte vores juletræ der, så vi rigtig kunne gå og nyde det. Isac hjalp bedste med at hænge de allerhøjeste kugler op, og vi havde lidt på fornemmelsen, at det hele konceptet med at skulle op på skammelen og leve livet lidt farligt, der trækkede mest.

Det er en fryd at opleve. Han lever sig i den grad ind i hele ugleriet.

I går havde Oticon inviteret til stor juletræsfest, og endelig fik vi chancen for at se julemanden, så det skulle vi helt klart med til.

Det var vildt godt lavet med stor morgen/brunch-buffet, kæmpe juletræ og ballonmand, der formede ballondyr til alle børnene (køen var enorm, da han virkelig tog sig godt tid til at snakke med hver enkelt. Han var ligeglad med effektivitet og optimering, han var der for at være noget for hver enkelt barn. SKØNT) Og så havde de indrettet nogle af mødelokalerne til legerum. Blandt andet var der et lokale, hvor børnene kunne tegne på hele den ene væg. Lokalet har simpelthen en white board endevæg, som selvfølgelig bruges i mødesituationer. Den var nu et kæmpelærred, som ungerne nød at gå amok på. Vi havde nær aldrig fået Isac med ud derfra igen, hvis ikke det var fordi vi kunne lokke med ham uglemanden.

Der var også et danserum, hvor hele lokalet var ryddet, en discokugle hængt op og så spillede der ellers sød popmusik ud af en kæmpe getthoblaster. Det vakte stor jubel. Især da der stod en lidt ældre dreng ved siden af og lavede breakdance moves. Det skulle lige kopieres og prøves af.

Og SÅ kom uglemanden og uglemoren!

Til sidst midt i juletræsdansen, så han lidt træt ud, og jeg spurgte ham om vi skulle tage hjem. Svaret lød med det samme: “Ja.” Nu havde han fået nok, og hele vejen ud vinkede han lykkeligt, mens han råbte: “Farvel uglemand. Farvel uglemor. Sov godt.”

Kulsort samvittighed

Isac fandt lige en pose med kulstykker og de skulle da lige opleves med alle sanser.

Det endte med et dejligt langt og varmt bad. Vi var nemlig også blevet kolde efter hygge i haven i den bidende efterårsvind. Det blev da vist lige efterår/vinter der i weekenden, hva'?

Flyv op i mod himlen og be' om dejligt vejr

Drengestreger

I dag havde vi besøg af Helene, Michael og Turner fra Brooklyn. De kom egentlig i går, fordi de skulle være med til vores farvelfest, og de blev så og overnattede og hyggede lidt med os i dag også. Vi havde i forvejen aftalt, at vi skulle en tur til poolen, men den åbnede først kl. 11 og da drengene havde valgt at starte dagen allerede kl. 6, blev det lige sent nok for dem, da de var trætte efter gårdsdagens fest også.

Men der blev dog stadig leget og pjattet og plasket med vand. Vi har fundet en hane i vores sprinklersystem, så nu kan vi få kold vand nede ved garagen, hvilket vi flere gange har benyttet os af sammen med Isac og den blå spand.

De to drenge er lige gamle (1 mdr. forskel) og det er første gang de har været sammen i lang tid, men de hyggede sig, og det var sjovt at se, hvordan de rent faktisk snakkede sammen og lavede drengestreger sammen. FX havde de en fest ud af at sidde sammen i Isacs legetøjskurv og blive vippet fra side til side af Michael.

Og da de skulle spise morgenmad sad de nok så fint der for hver sin bordende, som to baroner, med hver deres skål havregrød.

Isac var flink lige at vise Turner de gode steder på legepladsen.

Og når den ene fandt et voksent knæ og en god bog, skulle den anden da bestemt også være med. For vi deles altså om forældrene herhjemme. Blev der sagt!

Der kommer flere billeder til dette indlæg, når jeg får dem af Michael og Helene.

1½ år er gået

I dag er det 1½ år siden Isac kom til verden, og der er fuld fart på ham den dag i dag. Her får I lige lidt billeder fra vores hverdag med ham.

Han elsker at klæde sig ud med hatte, sko og vores tøj. Gerne smykker og tørklæder, der rigtig kan vikles rundt om ham. Så går han rigtig stolt rundt bagefter og viser sig frem.

Han elsker at læse i sine bøger. Yndlingsbøgerne er hans store pegebog, bilen med racerbilerne og Peter Plys. Han finder dem selv henne på hylden og kommer med dem, når vi skal læse højt. Det foregår mest med at han peger og spørger: "Hva' det?" og så svarer vi. Omvendt spørger vi: "Hvor er lastbilen?" og så peger han på den og siger glad: "Dadiiiil" eller "Der war'en"

Ofte hjælper han til i køkkenet, især når der skal bages. Han elsker at sidde på bordet og hælpe med at putte tingene i skålen og røre rundt bagefter. Når vi er færdige går han ned i sit eget køkken og så bliver der kokkereret, snakket og smagt: "Mmmmmmm....", siger han, mens han med grydelappen steger appelsinen sammen med mælkekartonen.

Han har fået et ny badedyr, som endnu ikke har været med i poolen. Det behøver det heller ikke, da det er til stor glæde lige her i lejligheden.

Gyngedrengen

Og pludselig gad man så ikke længere at gynge i babygyngen. Pludselig var man stor nok til at sidde på en af de store gynger og selv sætte sving i tingene.

Pludselig styrede man i det hele taget fuldstændig selv det der legetårn, med at komme op og ned af trapper og tage ture ned af rutchebanen.


Ja, lige pludselig var man blevet lidt større.

Dublodrengen

Vi leger meget med Dublo her i huset, og Isac var noget imponeret af den store Dublomand vi byggede sammen i dag. Mest fordi han havde en politisirene og -blinklys i sin kasket!

Det var dog også en stolt dreng, der senere på dagen viste vores værk frem til både Søren og Liseth. Og da vi skulle have taget dette billede stillede han sig også rigtig an bag ved manden, så han rigtig kunne vise den frem. Hans bevidsthed udvikler sig bare med hasteskridt for tiden.

Og så skulle den stakkels Dublomand selvfølgelig smadres bagefter, og det var Søren ikke sen til at melde sig til at deltage i.

Drengen i regnen

Og i dag kom regnen så og skulle opleves...

Den tossede dreng

Jeg sætter min hat..ahem..eller si..som jeg vil!

Fra kasseputter til fantast

Vi er ved at være igennem det sidste tigerspring og mellemørebetændelsen...OG det værste tandfrembrud i denne omgang, og det har ført nye forandringer med sig for Isac.

For det første har hans sprog forandret sig helt enormt. Det er som om, at med de betændelsesfrie ører, så kan han nu rigtig høre nuancerne i vores sprog og vi hører hele tiden gentagelser af ord, som vi bruger,: far, bedste, bedstefar, værsgo sådan!, ja ja ja, banan...osv. Han er ikke konsekvent med nogen af dem endnu, bortset fra TAK, som kommer prompte hver gang når han får noget fra nogen, og MAAAG, når vi skal smage eller han selv vil smage noget mad.

Og her kommer nok den største forandring, vi kan se i ham. Han er gået fra at stable klodser og putte ting i kasser og skabe fordi det er sjovt, til at kunne bruge sin fantasi i legen. Han leger rigtig meget i sit legekøkken nu, og der bliver lavet mad, taget vand fra vandhanen, hældt ketchup på, og skænket op til smagsprøver.

Og han leger, at der er rigtig mad på tallerkenen, og at vi kan smage, hvor godt det smager. Han smager også selv på Kejserens menu og lader som om, det smager himmelsk. Det er altså noget nyt, at han sådan forestiller sig noget, og lever sig ind i en fantasiverden, en legeverden. Det er jo rigtig leg. For mig er det bare helt fantastisk at se på, da jeg elsker selv at have evnen til at fantasere og forestille mig noget, der slet ikke er der.

Forårsdag på legepladsen

Forleden var vi ude og nyde det gode vejr (18 grader og solskin!) på legepladsen. Det er sjovt at se forandringen fra gang til gang i de ting Isac finder sjove at lege med dernede. Nu vil han rigtig gerne rutche selv, uden at man holder ham. Han holder sig fint siddende hele vejen ned og hviner af fryd, når han suser dernedaf. Han er også blevet helt vild med at kravle op i legetårnet og udforske alle dets faldgruber....og der er mange!

Desuden er han stadig en lille forsker, som kan bruge flere minutter til at undersøge den mindste lille ting - lidt barkflis, et skruehul eller en pind.

Og så er det jo rart at komme indenfor i et dejligt varmt og hyggeligt bad bagefter, så man rigtig kan få snottet vasket af fjæset...og håret...og kroppen..og hvor det nu ellers har spredt sig til...

Juledagene 2008

Her er lige lidt forskellige billeder fra juledagene.

På det første billede kan man jo spørge sig selv, om Isac er ved at pynte juletræet eller rippe juletræet???? Ja, vi kender jo svaret selv, men hvad tror du?

En flot fyr i sit juletøj. Endelig fik jeg lov at købe en strikvest til ham, da han nu kan gå selv.

Her har han fanget fars mobiltelefon. Ting med knapper, lys og teknik er helt klart blandt favoritterne, og vores mobiltelefoner og fjernbetjeningerne står ofte for skud for de små pilfingre.

Morgenerne var lange og gerne i pyjamas så længe som muligt. Her er Isac og farfar lige fanget i en hyggestund med legetøjet.

Og tummel med mor er heller ikke helt dårligt.

Efter et dejligt bad er man klar til at gå julen i møde ren og lækker.

Anden juledag tog vi til Woodbury, hvor vi lige fik shoppet lidt mere. Som om vi ikke havde købt og fået nok i julen! Sjovt kunne vi alle stadig finde noget, vi liiiige manglede i Shoppehimlen i Upstate New York.

Isac foretrak at klare shoppeturen i bæreselen, hvor han sad godt og lunt og tæt på moren sin.

Frokosten på Applebees bød bl.a. på pommes fritter.

Og så lige en glad lille guldgris her til sidst i indlægget. Snak om, at ligne en flækket træsko.