En dag med sorg

Vi pakkede julen og nisserne væk i dag og ud af det blå fik vi en dreng, der var meget meget ked af det. Han kunne overhovedet ikke lide tanken om, at hans elskede nisser skulle pakkes væk og på loftet. Det var hjerteskærende og jeg var SÅ tæt på at gå med til, at nisser hører til i et hjem hele året rundt bare for at føje ham. Se selv og fortæl mig så, at du er i stand til at knuse hans hjerte:

ps. nisserne blev puttet med dyner i kasserne og sover nu en laaaaang lur til næste jul. Vi sagde højtideligt farvel til dem og juletræet og det hjalp lidt at vide, at træet skulle ud i skoven igen, så vi kunne hente det igen næste år. Og hvis nogen af jer fortæller ham anderledes får I en lammer!

Julen 2010

Søndag den 19. kom bedste og bedstefar og besøgte os i et par dage inden jul. Jørgen og Betina tog ungerne under armen og kom ud til lidt julehygge søndag eftermiddag og aften. Vi havde fået meget sne dagen inden og der nåede da også at komme en snestorm i vejen inden bedste og bedstefar kom hjem igen den 22.

her bliver de rhygget i sofaen med gode julehistorier:

Alexander havde ingen middagslur fået og var meget træt. Det viste sig senere, at han faktisk også var syg, såd er var ikke noget at sige til, at han lige tog sig en lille lur ved mor.

Han kom dog hurtigt på benene igen, da han blev vækket og de to fætre overtog showet med deres udklædning som brandmænd!?

Bedste og bedstefar havde chokolademikado med, og det var ungerne helt med på.

Altså ungerne…og Jørgen…og mig.

Mens Søren og jeg var på arbejdet mandag og tirsdag hyggede Isac sig derhjemme sammen med bedste og bedstefar.

Juleaften kom Else og Ejner og hyggede med os. de kom allerede i løbet af eftermiddagen og det var dejligt at have god tid til at slappe af med madlavningen og Disneys Juleshow. Vi havde ikke en jordisk chance for at nå hele vejen omkring det store juletræ, vi havde slæbt hjem. Men det gjorde nu heller ikke noget. Vi fik danset alligevel.

Isac fik den ene lækre gave efter den anden og han jublede glad over dem alle. Selv dem til os andre tog han glæde i, og da han selv løb tør for pakker gik han ufortrødent videre med at dele vores andres ud. Her er han med den guitar han fik af Søren og jeg:

Dagen i dag har stået på afslapning og hygge i sengen og sofaen. Og gaverne er blevet leget med, sat på plads, beundret, nusset og leget med igen.

 

Vi havde også besøg af Julemanden (en bytter med naboen), og se lige her, hvordan Stor Dreng Nicolaisen tog sin værtsrolle meget alvorligt og ikke et sekund lod sig slå ud over, at hans forældre havde kludret i gavesortimentet til Julemandens sæk:

Det er hermed bevist: Drengen er et geni!

En halv time efter putning i går, blev der kaldet fra Isacs værelse. Et klassisk forsøg på at forlænge vågentid med far lød således:

Isac: Far, hvad starter du med…onkel Jørgen med….Sophia med…Alexander med…bedste med….farfar med….Khanh med…Allan med….Noah med….Mosse med….Mille med…Thomas med….Kim Phung med?

Søren svarer troligt hvert begyndelsesbogstav ind til K for Kim Phung, hvor Isac stopper op, ser tænksom ud og siger: “K. Det er det samme som Khanh”.

Søren klappede i, sagde godnat og gik forundret ud og fortalte mig historien.

Drengen er jo et geni!

Isacs 3 års fødselsdag med børnehaven

Mandag den 6. december havde vi inviteret børnehaven til fødselsdag. Jeg havde taget en omsorgsdag og farmor kom og hjalp os med at beværte det fornemme selskab. Inden de kom havde vi dækket op til fest i stuen:

Isac og jeg havde bagt en bollekagemand:

Og lavet lækre grønne fødselsdagssole:

Og så kom de! 14 glade små Michelinmennesker i flyverdragter og kolde kinder:

Få minutter efter de var kommet, var de store drenge fortabt i bilerne på Isacs værelse:

Og pigerne gik til tegnebordet:

Isacs to bedste venner Noah og Emma var også med. Noahs tvillingebror, som er med i firkløveret går på en anden stue og var derfor ikke med til fødselsdagen.

Isac selv fandt ro ved spisebordet, hvor puslespillene lå. Det var overvældende og hyggeligt på en gang for ham, at have alle de børn på besøg.

Han klarede det flot og selv om han søgte os voksne mest og ellers holdte sig for sig selv, var der ingen tvivl om, at han nød at have dem alle der. Her sidder han med Jytte og hygger ved bordet:

Efter halvanden times fri leg gik vi til “bords” og alle fade var næsten ryddede, da legen fortsatte.

Isac fik en fødselsdagssang og en flot gave: et billede, som alle børnene hver havde malet en snemand på:

Han var tydeligvis lidt beklemt ved at være centrum for al den opmærksomhed, så det var rart at farmor var ved siden af til at hjælpe med at åbne gaven. Og han blev virkelig glad for billedet, som nu hænger inde på hans værelse på væggen.

Her er Isac krøbet lidt i skjul under bordet:

Men da både Noah og Emma kort tid efter lurede ham hulen af, blev stedet for overrendt og formålet med at finde et fristed var tabt og Isac kravlede ud igen.

Så var det rart at sofabordet var frit og man kunne krybe derind og gemme sig:

Efter to en halv times dejligt besøg, var det tid at sige farvel og tak igen. Og mirakuløst nok fandt alle sine vanter, huer og støvler og gik glade og trætte derfra.

Isacs 3 års fødselsdag med familien

Vi holdte en fødselsdagsfest for Isac på dagen, hvor Thomas, Mille, Jørgen, Betina, Sophia, Alexander, farmor og farfar kom og fejrede ham. Onkel Thomas og Milles’ motorsav vakte stor glæde. Ikke mindst på grund af udstyret dertil:

Farmor og farfar havde købt et kasseapperat med tilhørende varer og der er blevet kørt nogle kolonialvarer på båndet siden. Til kasseapperatet er der kreditkort, scanner, kaldeanlæg og rullende kassebånd. Det var et af Isacs store ønsker, så glæden var stor, da han pakkede op:

 

Der blev fulgt med i gaveorgiet fra sidelinien og Sophia og Alexander klarede det virkelig flot med alle de gaver, der jo ikke var til dem den dag. Det er ikke altid lige let at skulle sidde ved siden af og ikke få, men det gik rigtig godt. Her står Alexander og leger med bedste og bedstefars gave, som var en Brio bilfærge. Noget Isac leger med når han er ved dem, og da vi altid sejler med Molslinien, når vi skal til Frederikshavn, er bilfærger næsten blevet synonymt med bedste og bedstefar og lykken var derfor stor, da han åbnede den om morgenen.

Det var også den eneste gave han fik den morgen, udover sin pakkekalender, da vores gave til ham blev forstyrret af et snevejr. Derfor kørte vi først til Frederikssund og købte den lørdag formiddag. Og lørdag middag kunne han tage sin første lur i den STORE seng inden gæsterne kom:

Fra Jørgen og Betina fik han Bamses hus med figurer og møbler og der er blevet digtet en del historier om den gule bjørn siden inde på gulvet på værelset.

Efter en tur på kælkebakken og mens den sidste del af maden blev tilberedt gik der spillehygge i den. Mille havde fået et nyt spil af Thomas, Backwords, som skulle testes. Det fik vist Thumbs Up hele vejen rundt.

Farmor var som altid en god hjælp i køkkenet. Mens de andre kælkede fik hun og jeg styr på Cili con carne, hakkede grøntsager, guacamole og tortillas efter fødselsdagsbarnets ønske.

Dagen efter var der dømt sofahygge og afslapning. Det blev en sen aften både for Isac og os andre, og Isac nød at Thomas og Mille også var der efter vi vågnede. Så var festen jo ligesom ikke helt slut endnu. Han var klar til at vække dem allerede kl. 7, men vi gav dem lige til kl. 8 inden vi måtte liste ind og banke på døren. Han har siden flere gange sagt, at han savner Mille og Thomas, og at de skal komme igen og sove på værelset.

Og dette billede hører også med i fortællingen om fødselsdagen, for dagen efter var også præget af en træt dreng, der var fyldt i hovedet med indtryk, gode oplevelser og dejlige gaver. Og en gang i mellem flød hovedet over, og så måtte man lige putte lidt ved mor eller far. Sådan er det jo også.

Han var dog klar til at holde fødselsdag igen samme aften, hvor han mente at vi skulle ringe til Moster og Onkel og høre, hvornår de kom? Hans sidste ord inden han puttede sig den aften var, at han havde haft den bedste fødselsdag i hele verden.

En ørn med musen

Vi opdagede forleden, at Isac har knækket den kode, der hedder at koble musen med det der sker på skærmen. Så nu kan han selv kikke rundt i Olines programmer og lege med Hr. Skæg, Bamse og Stor og Lille.

Isac leger med Stor og Lille på computeren

Han har også fuldstændig styr på min iPhone, som han åbner og klikker rundt i som om, han aldrig havde bestilt andet. Jeg er simpelthen så imponeret. For det første siger det rigtig meget om iPhonens brugervenlighed, men det siger altså også noget om en dreng, der lever i et hjem og en tid, hvor disse værktøjer er i brug. Og så siger det noget om Isacs intelligens. Han er sgu ikke tabt bag en vogn den dreng. Og vi er pissestolte!

Helt ærligt, så synes jeg altså, at det er tidligt i en alder af knap tre år. Synes I ikke det? Er det meget normalt eller hvad?