Anna 11 uger

I fredags havde jeg Anna med nede ved sundhedsplejersken. Hun holder sundhedscafe en gang hver 14. dag, hvor man kan komme og få målt og vejet sit barn og høre lidt om forskellige emner. Denne gang var det motorik, der var på programmet.

Anna vejer nu 6800 gram og er 65 cm lang.

Hun er stadig en glad og nem pige. Har let til smil og god kontakt med os andre. Den sidste uges tid har vi forsøgt at vende hendes søvnmønster lidt, så hun ikke tager helt så lange lure om dagen og i stedet for sovet noget mere om natten. Det er så småt ved at virke, så vi krydser fingre for, at vi snart får vores nattesøvn tilbage igen.

Isac 4 år

Så blev Isac fire år gammel og det skulle fejres. Han er det seneste år blevet meget stor, synes vi. En rigtig dreng, der tager ansvar, viser omsorg og elsker at være sej på alle mulige måder. Blandt andet ved at vise muskler og have tatoveringer (vestoveringer, som han selv siger).

Måske er det hans nye storebrorstatus, der har gjort sit også. Det er i hvert tilfælde gået stærkt med ham på det sidste. Ved lægeundersøgelsen målte han 108 cm og vejede 18,9 kg. Han fik sin MFR-vaccine og klarede det rigtig flot at blive stukket. Græd kun lidt.

Vi havde farmor og farfar og Jørgen, Betina og ungerne på besøg om lørdagen. Søndag kiggede Noah og Oliver forbi med deres forældre og så var børnehaven på besøg onsdagen efter.

Her pustes lysene ud på kagemanden om lørdagen.

Da børnehaven var her fik drengene fat i Christina og bandt hende med Isacs røde silkesnor.

Det er mest praktisk at have dem siddende på gulvet på denne måde, og det gik simpelthen så fint med at have dem på besøg. Det er en god gruppe af unger, der leger godt sammen.

De fik pølsehorn og bananmuffins med chokolade i og frugtfade. Alt blev spist op med stor appetit.

De Gule Fugle havde lavet et fælles billede til Isac, som nu hænger inde på hans værelse. Han blev rigtig glad for gaven og i særdeleshed for pappet, den var pakket ind i.

Her vises gaven stolt frem. Han blev lidt genert til sidst over al opmærksomheden. Og ønskede ikke at de sang for ham. De respekterede de heldigvis med det samme.

De fire lys blev alle pustet ud. Til venstre sidder Isacs bedste venner Noah og Emma, som han har fulgtes med siden vuggestuen.

Isac og Anna nyder hinanden

Isac og Anna morgenkrammer den 1. december.

Og er senere i bad sammen for første gang.

Anna 2 måneder

Så var det tid til besøg af Zorana, vores sundhedsplejerske, igen. Anna er i dag to måneder gammel og blev målt og vejet sidste søndag, hvor hun var 8 uger.

Denne kjole er en gave fra mine kolleger på skolen.

Hun vejer nu 6350 gram og er 64,2 cm lang. Hun er en lang pige, og ligger over kurven både i længde og vægt. Proportionelt følger hun kurven fint. Og motorisk er hun også rigtig godt med. Hun har kunne holde sit hovede flot, når hun ligger på maven, i flere uger. Hun kan godt lide at ligge på maven, hvilket jo gør det noget lettere, at lade hende ligge der i længere tid.

Isac og Anna ser Disneysjov sammen.

Zorana synes også at hun havde en rigtig godt kontakt og kunne bevare den godt og længe. Hun smilede flere gange til Zorana, da hun snakkede med hende og hun er også så småt begyndt at pludre, når vi tager en hyggestund med hende på skødet.

Hun er begyndt at slå ud efter tingene i hendes kravlegård og så småt forsøge at gribe efter dem. Hun er rigtig glad for at være i kravlegården og hygger sig højlydt deri. Griner og klukker glad for sig selv. Skøn lyd!

Anna sover rigtig godt. RIGTIG GODT! Både om dagen og om natten. Om formiddagen tager hun gerne mellem 3 og 5 timer og om eftermiddagen mellem 1 og 3 timer. Hun sover i barnevognen i sin voksipose og det er som om, at voksiposen for hende automatisk betyder søvn, for hun sover i det øjeblik hun bliver lagt deri.

Hun skal helst ligge helt gemt nede i dybet.

Jo, hun er godt nok derinde et sted.

I aftes havde vi Anna og Isac i bad sammen for første gang. Isacs gamle badekar er sådan indrettet, at de kan være der begge to. Det var en stor glæde for dem begge. Isac synes det var dejligt endelig at have nogen at bade sammen med. Og han var rigtig dygtig til at vaske hende og nusse om hende. Også selv han mente hun sparkede ham lidt. Han er så sød og omsorgsfuld over for Anna. Det er en fryd at være vidne til som forældre og jeg tænker, at vi må have gjort et eller andet rigtig i første omgang, når vi har fået sådan en dejlig dreng ud af det.

Annas barnedåb

Den 27. november blev Anna døbt i Udlejre Kirke. Vi holdte festen herhjemme, hvor vi var 19 voksne og 5 børn. Det var en helt utrolig dejlig dag med vores nærmeste, og det var skønt at kunne fejre hende her i vores egne rammer. Helt uformelt og hyggeligt.

Vi havde fået god hjælp af vores forældre. Bedste havde lavet forretten, som bestod af forskellige snackbidder. Nogle hjemmebagte butterdejsroulader og saltstænger, tzaziki og nogle andre dip og nogle forskellige pølser. Det var rigtig lækkert. Farmor havde lavet tre forskellige lækre salater til hovedretten, som også bestod af grillstegt oksefilet, ovnbagte kartofler og madagaskarpebersauce. Og til dessert flamberede morfar ananas, som vi fik vanilleis til.

Dem der blev til sidst fik hotdogs til natmad.

Vi havde lånt borde og stole af en af pigerne i min mødregruppe. Det kunne lige være i stuen.

Thomas er Annas gudfar.

Isac og Alexander sammenligner skjorteflipper.

Anna og hendes gudforældre.

Fadderne.

 

Ungerne lavede optræden med Isac and The Swing Kings.

 Den lækre buffet blev flittigt besøgt.

Flaskebarn

Vi var aldrig heldige med at få Isac til at tage hverken sut eller flaske, hvilket betød, at det kun var mig, der kunne give ham mad indtil han begyndte at få fast føde. Jeg tror at vi kom for sent i gang med at prøve det med ham, fordi vi var bange for at det ville ødelægge amningen.

Med Anna har vi ikke været helt så nervøse, da amningen ret hurtigt kom til at fungere godt. Hun er allerede noget mere glad for sutten, end Isac nogensinde var. Og forleden aften fik hun lov at prøve at få flaske for første gang. Jeg havde malket ud inden, og Søren gav hende den, da jeg var ude at køre om aftenen. Lad os sige det sådan: Hun var ikke synderligt imponeret! Først da jeg kom hjem og sad med hende helt tæt tog hun den. Og det var under protest.

Så vi var selvklart lidt spændte, da vi skulle prøve det for anden gang i aften. Igen med min egen mælk. Og hvad sker der? Hun lægger sig lige så stille til at sutte, da Søren giver hende flasken. Det gik så nemt. Og nu har hun lige spist 150 ml. ved farmand.

Jeg synes selvfølgelig, at det er rart at vide, at andre også kan give hende mad nu. Det betyder lidt mere frihed for mig. Og Søren nyder at kunne være med i den del også. En del som betyder rigtig meget for hende pt. da hun jo får rigtig meget nærhed mens hun spiser.

5 ugers undersøgelse

Så blev Anna fem uger gammel og skulle dermed til den obligatoriske femugers undersøgelse ved lægen.

Alt så fint ud. Hun vejer nu 5500 g og er stadig 60 cm lang, som hun også var i sidste uge ved sundhedsplejerskens besøg. Vi har døjet med lidt svamp i bleområdet og trøske i munden, som vi har bekæmpet med masser af frisk luft til numsen og danskvand i munden. Det har hjulpet og lægen kunne ikke se mere hverken det ene eller andet sted. Skønt!

Derudover kunne han konstatere, at hun lå over kurven i både vægt og længde, og at hun rent proportionelt fulgte gennemsnitskurven. Alt i alt en sund og rask pige, der vokser og trives som hun skal.

Hun er rigtig begyndt at smile til os og i det hele taget reagere, når vi taler til hende. Når hun ligger på skiftebordet fokuserer hun længe og intenst på legetøjet, der hænger over hende. Hun er helt klart en opmærksom lille pige.

Vokseværk

Vi havde besøg af Zorana, sundhedsplejersken, i dag. Vi havde på fornemmelsen, at Anna var vokset en del og det viste sig at være rigtigt.

Hun vejer nu 5350 gram og er 60 cm lang. Det er en vægtstigning på 1 kg og i længden 4 cm. siden hun blev født. Hun er nu 3 1/2 uge gammel. Hendes hovedomkreds var ligeledes udvidet med 3,6 cm og hun måler nu 38,6 omkring hovedet. Det er en halv cm mere end Isac var, da han blev født. Når jeg kigger på Annas hovede nu, så kan jeg faktisk godt forstå at Isac ikke kom ud af naturlig vej dengang.

Ellers fik vi at vide, at hun er en stærk pige, der har godt styr på sit hovede allerede. Hun har en god social kontakt med os og er god til at fokusere. Og så er hun begyndt at smile tilbage, når man smiler til hende.

Hun har fået lidt svamp i bleområdet og i munden. Det er også det man kalder trøske. Vi er så småt ved at få bugt med det, så jeg håber det forsvinder helt meget snart. Det har betydet, at hendes numse er meget rød. Vi bekæmper det med masser af frisk luft og ved at sørge for at numsen er helt tør inden vi pakker den ind i bleen igen. Og i munden skyller vi med danskvand på en stofble. Det skulle slå svampen ihjel der og det ser heldigvis ud til at virke.

Vores lille pige stortrives med andre ord. Og hun sover godt. Rigtig godt. Børn vokser, når de sover, siger man. Det tror jeg på!

Velkommen til Beerpiece Tales

Så er Isacs blog genopstået som en fælles blog for alle os i Ølstykke. Det bliver jo nok mest de to hovedpersoner i toppen af bloggen, der kommer til at stå for hovedindholdet, ligesom Isac gjorde det alene før.

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle lukke bloggen ned, nu da jeg også skriver på min egen blog, men jeg besluttede at jeg vil rigtig gerne beholde dette virtuelle familiealbum, som en privat platform for vores venner og familie - og ikke mindst os selv.

Efter vi har fået Anna har jeg flere gange været inde og bladre tilbage til arkiverne for at se, hvordan var det nu det var med Isac, da han var to uger gammel osv. Mit håb og ønske er, at jeg kommer til at skrive om Annas udvikling herinde også, såvel som jeg vil fortsætte med at skrive om Isacs liv og færden. Skriverierne og billederne her fra bloggen bliver alle gemt i en bog, som forhåbentligt bliver et minde for livet for os og vores familie.

Så bloggen fortsætter. Nu med to hovedpersoner og to bipersoner. Vi håber du hænger med.

Mødregruppe

En anden af glæderne ved at føde herhjemme i Danmark er at jeg nu kan være med i en mødregruppe i mit nærområde. I USA var vi så heldige at vi var en gruppe piger, der fødte nogenlunde samtidig, og vi dannede derfor en dansk mødregruppe. Men vi boede temmelig langt fra hinanden. Der var fx halvanden time mellem mig og hende der boede længst væk.

Tirsdag den 18. november mødtes vi første gang privat, og det var herhjemme ved os. Ugen forinden havde vi mødtes til sundhedscaféen på Maglehøjskolen, men det var helt klart hyggeligere at mødes i hjemmelige omgivelser og uden en sundhedsplejerske, der skulle sidde og styre snakken.

Vi er syv piger i gruppen og jeg er alderspræsidenten med mine 36 år. Der er en til på 33 år ellers er alle de andre under 30. Vi er fire der er andengangsmødre og tre førstegangs. Der er fem drengebørn og to piger. Det virker til at være en god gruppe og snakken går indtil videre rigtig godt. Vi fik taget et billede af børnene og et af os allesammen, så vi har det senere hen som et minde om vores første møde.

Det bliver sjovt at se disse syv små mennesker vokse sig store og frække. Det er Anna, der har blusen med de røde køer på.

Anna og Isac

Det er svært ikke at lange ud efter kameraet hele tiden, når man sidder og kigger på disse to stykker råmarcipan:

Så føler man sig meget meget heldig og glad og lykkelig indeni.