28. april 2008
Ring til os gratis!
Det, I skal gøre, er at installere Skype på computeren. Under funktioner vælger i TILFØJ KONTAKT og skriver:
swain.court.422
som er vores Skype-telefon. Derefter kan I fra jeres computer ringe op til den kontakt, og telefonen vil ringe herhjemme i stuen. I skal have en mikrofon enten i jeres computer eller sat til via USB-porten. Tænd for højtalerne - brug gerne høretelefoner, så er der helt sikkert ikke ekko på :-)
I kan samtidig også tilføje Sørens og min personlige Skype-kontakt. Så kan I ringe op til os på vores computere og evt. bruge videoopkald. Vores kontaktnavne er:
ann-birthe.o.nicolaisen
soren.nicolaisen
Hvis I har andre venner eller familiemedlemmer i udlandet kunne det måske betale sig for jer, at sætte et beløb ind på jeres Skype-konto og derefter bruge telefonfunktionen til at ringe til deres fastnetsnummer. I kan læse mere om brugen af Skype her på deres hjemmeside.
25. april 2008
Alle gode gange tre
Efter lidt vanskeligheder med SAS' hjemmeside kom vi endelig igennem og fik bestilt billetterne, så nu kommer Bedste på besøg for tredje gang her i Belle Mead, og denne gang har hun Knud med igen. Hvor bliver det bare dejligt. Vi glæder os rigtig meget, og der er bare alt for længe til lige nu.
Så nu kommer linket alligevel lige til SAS' gode tilbud :-)
24. april 2008
Det' den dejligste morgen
Vi lister nedenunder og laver kaffe og morgenmad klar, og Isac får en portion risgrød med æble. Søren kommer glad ned i nystrøget skjorte, og vi får en halv time sammen alle tre med morgenmad, snak og stearinlys på bordet. Solen skinner udenfor og termometeret siger allerede 17 grader. Endnu en varm sommerdag venter på os.
Jeg føler mig for første gang i laaaaaaaang tid nogenlunde udhvilet, og jeg nyder bare at kunne dele morgenen sammen med Søren igen. Det at kunne sidde og spise vores morgenmad sammen og lige have en halv time til at vågne op sammen, det er bare den ultimative start på en dag i min verden. Og at se, at Isac nu kan tage del i dette morgenritual med glæde og begejstring. Ja, det forringer bestemt ikke værdien i denne stund. Da han sad der på skødet af sin far og kiggede nysgerrigt og undrende på havregryn, kaffekopper, mælkekarton og stearinlys flød mit hjerte over for 10.000.000. gang siden han blev født. Det' den dejligste morgen i hundrede år...og jeg lever!
22. april 2008
Tidlig madglæde
21. april 2008
20. april 2008
Den 7. maj
Vi tænker på dem dagligt. Det er bare så spændende for dem, og vi ville ønske, at vi kunne være der sammen med dem, når det vidunderlige øjeblik kommer. Vi krydser alt vi har og sender dem en masse kærlige tanker for en god og ukompliceret fødsel. Vi glæder os til at høre den gode nyhed, at nu er han her og han er nøjagtig lige så dejlig som sin storesøster. Held og lykke til jer.
19. april 2008
Integration
18. april 2008
April er da en forårsmåned, ikke?
I morgen lover de lignende godt vejr, og vi overvejer at tage en tur op til Woodbury Outlet Mall. Hvis det da ikke bliver for varmt for den lille solkonge :-)
Fast føde
Indtil videre er der vist kommet mere på trøjen og skråstolen end i Isacs mave, men han nyder det, og vi hygger os med det lille måltid.
Han fik sit første måltid med sin sølvske fra farmor og farfar, som han fik i barnedåbsgave og som har været Sørens sølvske en gang. Det var altså lidt specielt, og Søren nød også at kunne give ham maden med den.
I dag har jeg købt boghvedemel og majsmel også, så vi kan prøve lidt flere grødtyper. Men vi tager det stille og roligt med en slags grød om ugen, så han kan vende sig til smagen, og vi kan se evt. allergiske reaktioner. Jeg har besluttet mig for, at han skal have så meget hjemmelavet mad som muligt. Dvs. jeg laver selv grøden og vil også selv lave både frugt- og grøntsagsmos til ham. Jeg ved godt det måske er lidt fjollet, men jeg har altså ikke så meget fidus til de færdiglavede produkter her i landet. Jeg synes meget af det færdiglavede mad til voksne er mere sukkerholdigt, så hvorfor skulle det være anderledes for babymaden. Desuden har USA ikke de samme kvalitets- og indholdsmæssige krav, som DK har mht. tilsætningsstoffer osv. Vi er i Danmark meget strikse med, hvad producenterne må komme i babymaden.
Derudover er Isac jo allergisk disponeret, da både Søren og jeg er allergikere. Så når jeg selv blander hans mad, så ved jeg jo 100%, hvad han får indenbords og kan holde øje med om han reagerer på noget af det. Han får også min udmalkede mælk blandet i grøden, så smager det jo også lidt velkendt for ham :-)
12. april 2008
11. april 2008
Isac i forårshumør
Her ligger han på min yogamåtte og øver sig at ligge på maven og rulle rundt.
Han kan godt lide at se sig selv i spejlet, og minsandten om ikke han allerede har fået sin fars evne til at løfte det ene øjenbryn.Han har fået en bamselænestol af Jane og Karsten i barnedåbsgave, og den skulle vi da lige prøve af i dag. Den er stadig lige stor nok for ham at sidde i, så vi testede lige slængeværdien i den i stedet.
Vi har flyttet kravlegården igen. Det fungerede ikke så godt for os, at han lå derinde bag tremmerne, selv om Isac nu synes det var meget hyggeligt. Jeg synes, at han skulle have noget mere plads at boltre sig på, og nu kan man også nemmere ligge og lege sammen med ham. Så nu har han i stedet fået sit eget hjørne med små bøger i vindueskarmen og masser af legetøj på gulvet.
Når han bliver lidt træt er der ikke noget bedre end at gemme sig lidt under suttekluden. Så kører arme og ben frem og tilbage i vild iver.
Og inde bag kluden gemmer der sig et stort smil og en glad dreng :-)
Nu hvor han er blevet så god til at sidde selv, dog stadig med lidt støtte, skulle vi lige prøve at sætte ham i højstolen. Det kunne han rigtig godt lide, og med Bedstes tæppe i ryggen havde han lidt ekstra støtte. Det er meget rart, at han nu snart kan komme med op og sidde med ved bordet, når vi spiser. Vi synes lige, han kom til at se så stor ud, som han sad der i stolen.
I kan se alle billederne i større format + lidt flere af samme skuffe i albummet: Isac april.
9. april 2008
Billeder fra Isacs jomfrurejse
Vi havde to ekstra sæder at brede os på, og Isac nød at ligge i sin lune hule og sove.
Hulen var lavet af hans dyne og min jakke, som havde en stofble som teltdug.
+009.jpg)
Som sagt, så var Isac ikke dybt imponeret af toiletterne på SAS Economy. Anne fangede lige hans vredesudbrud med kameraet.