Drengen der snakkede i søvne

Vi er begyndt at få de skønneste historier og smågrin i babyalarmen. Han taler simpelthen i søvne. Der er ingen tvivl om at han slægter begge sine forældre på med sine rige talegaver. Vi er endnu ikke helt sikre på, hvad det er han siger, men vi er helt sikre på, at han har en masse på hjertet. Så meget at det nu flyder over i drømmeland også. Det er det skønneste!

Når han sidder der med et gravalvorligt blik og kigger op på én, mens en masse volapyk kommer ud af munden på ham. Og når han så kigger indforstået og afventende på én bagefter, ja, så er det svært ikke at trække på smilebåndet.

Og hvad er det så han fortæller os om natten mon?

Drengen og kæresten

Jeg havde godt nok ikke regnet med at skulle skrive det første indlæg i kategorien "Kærester" allerede. Men Isac har en rigtig god legekammerat, der hedder Emelia. De to mødes hver onsdag, og de hygger sig rigtig sammen. Her sidder de sammen i forårssolen på bænken, som et andet gammelt ægtepar i ens jakker.

De leger selvfølgelig endnu ikke "sammen"sammen. Det er dog ikke svært at se, at de kender hinanden, føler sig trygge ved hinanden og at de kan lide hinanden. Emelia kan endda sige: "Sac".

Vi mødre er jo ikke et sekund i tvivl om, at de er "meant to be", men nu er de også selv begyndt at smide brænde på det bål. De kysser nemlig!

Ej, I må da indrømme. Det er noget af det sødeste I har set længe, ikke?

Hjemrejsedato

Så er beslutningen taget, og den 26. juni rejser vi alle tre mod Danmark for at bliver der lidt længere, end vi har gjort de sidste tre år. Søren får nok nogle ture frem og tilbage over Atlanten i månederne der følger, men han holder en god lang ferie i løbet af juli, hvor vi forhåbentligt skal gå og finde os til rette i vores nye hus (hvor det så end bliver henne).

Sandkassedrengen

Isac har fået en sandkasse, eller skulle vi måske hellere kalde det en sandspand, på altanen. Efter at have fået sit daglige fix i Sophias og Alexanders sandkasse i Danmark, var han tydeligvis dybt afhængig og måtte bare have sin egen af slagsen. Så jeg fandt denne grønne spand og købte noget "play sand" i det lokale havecenter.

Stooooor succes! Nu har vi en dreng stående ved stuevinduet med lange øjne ud mod sandspanden. Godt der er lunere vejr på vej, så vi kan have døren åben hele dagen. Det bliver dejligt med al den sand inde i stuens gulvtæppe...hmmm...måske var det ikke helt gennemtænkt med den sandspand!

Den tossede dreng

Jeg sætter min hat..ahem..eller si..som jeg vil!

Tegnedrengen

I dag hev vi farver, blyanter og pensler frem og så fik Isac lov at eksperimentere sig lidt frem med de forskellige midler.

Jeg har ikke rigtig prøvet før at lade ham få tid og ro til at sidde og lege med tegningen. Før vi rejste til Danmark interesserede det ham ikke rigtig, og i Danmark var der ikke rigtig ro til det, når vi prøvede, da der var så meget andet der skulle opleves.

Men i dag hyggede vi os med det og jeg er faktisk ret glad for resultatet. Det skal lige siges, at det er ikke noget i mod hvad Isac selv var. Han var simpelthen så stolt af sit maleri, og da det blev sat i ramme og hængt op i stuen tog han lige en sejrsdans i hele stuen med armene klappende over hovedet og et kæmpe smil i ansigtet. Og så løb han hen til billedet og pegede stolt op på det med begge hænder. Det var helt vildt sjovt at se, at han 100% vidste at det var hans værk det der og at det var noget vi var glade for at han havde lavet.

Han forstår så meget nu. Næsten alt vi siger til ham bliver svaret på på den ene eller anden måde. Han hjælper med at dække bord, rydde op, lave mad og tage tøj på. Han kommer sågar med tøj til os om morgenen, når vi kommer ud af badet, så vi kan komme hurtigt i tøjet. Han er begyndt at gå op og ned af trappen i stedet for at kravle. Dog skal han stadig holde en af os i hånden for balancens skyld, men han vil altså gerne gøre lige som vi gør - på to ben!

Han spiser selv al hans mad med ske eller gaffel og drikker selv af glasset. I Danmark lærte han ligeledes at drikke af sugerør og elsker nu at få en brikæblejuice til sin eftermiddagssnack.

Når vi skal ud og køre kravler han selv op i bilen, ligesom han kravler op i sofaerne, på spisebordet og hvor han ellers kan komme til at kravle op.

Han er stadig en lille huledreng, og inde i det store skab i gange har han rigtig fået indrettet sig med et hyggeligt tæppe på gulvet og en lille standerlampe, som han selv går ind og tænder. Så sidder han derinde i hulen og synger eller snakker.

Der kommer mange ord fra ham nu. Han siger: Hov, smage, der!, mad, vand, tak, hallo, igen, mere og op. Nogen dage bruger han ikke ordene og andre dage kommer de i flæng. Det skifter meget.

Vi var til lægen med ham i går, hvor han fik to vacciner. Den ene er mod skoldkopper, som man vist ikke vaccinerer imod i Danmark. Vi valgte dog at få den alligevel. Det har påvirket ham lidt i dag, hvor han har været lidt sløj og træt. Men han er også snottet oveni, så det kan jo ligeså godt have været det, der har slået ham lidt ud.

Han vejer nu 12,5 kg og er 83 cm. lang. Sund og rask udvikling, og godt med både kognitivt, motorisk, sprogligt og socialt. Det er jo dejligt at høre! Rart at han følger godt med - så skal forældrene også bare lige hoppe på udviklingstoget og til at fatte, at han bliver så stor og dygtig. Jeg forundres hver dag...

Drengen med de mange allergier

For et par dage siden fandt vi ud af, at Isac også er allergisk over for cashewnødder. Han fik lov at smage et par små bidder af en, og fem minutter efter så han sådan ud:

Efter et par timers søvn havde reaktionen spredt sig til hele ansigtet og ørerne og vi endte ved vagtlægen på Aalborg Sygehus med denne dreng:

En dejlig dag i Aalborg Zoo

I dag tog vi en tur i Aalborg Zoo. Det blev en lidt spontan beslutning, da planen egentlig hed, at vi skulle til Århus og shoppe i dag. Jeg er seriøst i underskud med hensyn til powershopping, men et eller andet trak altså ved billedet af os tre slendrende ned af stierne i en zoologisk have. Og jeg har længe gerne ville vise Søren min gamlearbejdsplads, så Aalborg Zoo endte med at blive destinationen.

Og det var et rigtig godt valg, især hvis man så på Isac. Han elskede at rende op og ned af bakkerne på stierne. Og selv om dyrene ikke havde den helt store interesse ved ham, så var han dog alligevel lidt benovet over både isbjørnene og girafferne.

Den altoverskyggende succes for ham var dog den røde pølse han fik i pølseboden. 1½ pølse konsumerede han i løbet af ingen tid, alt i mens han smaskede: "Mmmmmm...nam nam nam". Den gjorde lykke!

Drengen der var på tur