Lidt om Hr. Skæg, mors hjerter i øjnene og Isacs børnesår

I fredags var vi en tur i Roskilde i Ro’s Torv, fordi vi havde set, at Hr. Skæg skulle komme og tænde juletræet. Isac er meget glad for Hr. Skæg. Han er en figur fra DR’s børne-tv, og han leger med tal og bogstaver. Faktisk er det sådan, at når Isac bliver puttet om aftenen, og han lige skal trække tiden lidt inden mor eller far går ud, så begynder han at remse alle de ting, han elsker, op. Og så siger han: “Mig elsker biler, bogstaver, far, mor, traktor, gravko, osv.” Herefter bliver alle familiemedlemmerne gerne nævnt + vennerne fra børnehaven og skal den yderligere strækkes, starter han med at finde ting på sit værelse, som han elsker: “Mig elsker min dør, min lampe, mine bleer osv….” Men det der slår mig, er hans store interesse for bogstaver. Han elsker virkelig bogstaver. I går var han med mig i skole, og da jeg skrev noget på tavlen til eleverne, begyndte han også at “skrive” på tavlen. Han ville have mig til at skrive ISAC, og da jeg skrev det bogstav for bogstav, skrev han med. Jeg fik ikke taget et billede af det, desværre, men han skrev sit navn spejlvendt af mit. Det var så pudsigt og eleverne var dybt imponerede af ham. Tror nok lige han var stolt bagefter, da han gav de store drenge i 8. klasse High Five. Og jeg tror altså, at ham Hr. Skæg har noget med den der bogstavfascination at gøre. Og jeg er altså ikke den, der skal stå i vejen for et idol af den karakter, så afsted til Roskilde og dyrke Hr. Skæg (sammen med resten af nordvestsjælland):

Lige inden vi var ude og se Hr. Skæg havde Isac et par dage hjemme med snot og feber. Han nåede lige i børnehave i fredags, og om søndagen opdagede vi vi så, at han havde fået to små sår på hagen. Desværre har de annonceret, at de har børnesår i børnehaven, og Isacs lignede godt nok også meget det jeg fandt ved diverse Googlesøgninger. Så indtil de sår er helet må han ikke komme i børnehave igen. Det er meget uheldigt, da jeg starter med at skrive eksamensopgave i morgen og ugen frem. Men heldigvis har vi hentet hjælp fra farmor, som kommer og hjælper os både onsdag og torsdag. Jeg regner ikke med at han kommer i børnehave resten af ugen, da lægen sagde, at det godt kan tage lang tid for sådan nogle sår at hele. Og jeg må sige, at det ser ikke bedre ud i dag end i går. Tværtimod har det bredt sig lidt til næsen.

Han har ligeledes været meget træt og utilpas i dag, og han har flere gange sagt, at han ikke havde det så godt. Det er selvfølgelig træls, at han ikke har det godt, men for pokker hvor er det skønt at have en dreng, der er så stor nu, at han kan sige, at han ikke har det så godt. Han er i det hele taget virkelig god til at udtrykke, hvordan han har det og hvad han føler. Og en følsom dreng, det er han.

I dag kom han hen og kyssede mig på munden og sagde derefter: “Nu har du hjerter i øjnene mor!” Det må han jo have set i en tegnefilm på et tidspunkt. Jeg synes det var fantastisk og ja, jeg havde hjerter i øjnene.

Vi har brugt dagen til at starte lidt på vores julehygge. Og nu er der bagt småkager. Bedstes tofarvede og farmors kanelsnitter. Bedre bliver det ikke.

 

Drengen i solen

I dag var vi en tur i Princeton og nyde det gode vejr. Vi havde 20 grader og høj solskin og overalt kom folk i shorts og sandaler. Vi slog vattæppet ud på græsset i parken ved universitetet, smed skoene og hyggede os med hinanden i solen.

Isac synes det var rigtig sjovt at prøve mine solbriller.

Han har desværre skrabet en omgang mellemørebetændelse til sig igen i det ene øre, samtidig med at han er ved at få sine kindtænder. Èn er lige brudt igennem, og det smerter rigtig meget. Han er virkelig mærket af det, og tager sig hele tiden til hovedet og siger: "AV!" Der er ikke noget at sige til, at han pylrer lidt. Prøv lige at forestil dig at have ondt BÅDE i tænderne og ørerne på EN gang. Stakkels myr! Så han bliver godt fyldt op med smertestillende og antibiotika for tiden. Heldigvis elsker han smagen af begge dele og slikker det i sig.

Noget rigtig lort

Sådan tænkte jeg, da jeg kom op for at hente Isac efter sin 2. lur i dag. Han er stadig noget træt og syg, og maven arter sig ikke helt som vi kunne ønske.

Men så kom jeg op i værelset og der lå en dreng smurt ind i lort og hyggede sig. Han havde skidt i søvne, og da det er noget flydende for tiden, måtte den standhaftige Pampers give op og lade skidtet gå. Jeg har ikke oplevet noget lignende. Så længe han ikke selv var berørt af det, var der jo ikke meget andet at gøre, end få tøjet af knægten og smidt ham i bad. Det havde han sjovt nok heller ikke noget i mod.

Just another one of the joys of parenthood!

Smil, trods sygdom

Efter en rigtig slap og træt dag, kørte Isac og jeg til lægen kl. 14. Jeg blev simpelthen helt vildt nervøs for, at han var ved at dehydrere, da han bare lå helt slap på sofaen og kiggede ud i luften. Han var som en karklud at løfte op, og gjorde ingen modstand eller noget, når jeg tog hans temperatur og sådan.

Efter et en halv times tid i dynen på sofaen med døren åben ud til, Noddy på fjernsynet, en dosis smertestillende og mor meget tæt på, begyndte farven at komme tilbage i hans kinder. Og da Søren kom hjem var han helt frisk i forhold til, hvad vi har set de sidste par dage. Utroligt, hvor hurtigt det går!


Nu ligger han dog i sin seng og tager en lur, for det trætter jo, at fræse rundt i stuen, når man har ligget helt stille i to hele dage.

Men han ligner da en dreng i bedring, vil I ikke mene det?

En maveinfluenza kom på weekendbesøg

Feber, opkast og en meget slap dreng har været weekendens højdepunkt.

Han spiser næsten ingenting, og vi er heldige, hvis vi kan få lidt vand i ham. Så hans energiniveau er en hel del lavere end vi normalt oplever det. Det meste af tiden går med at ligge helt flad på mor eller fars mave og bare stirre ud i luften.

Suk, hvor er det altså ikke rart at se ham sådan!

Senere på aftenen: Ringede vi til lægen, da han var helt dvask og slap i hele kroppen og temperaturen sagde 39,2. Alt var normalt, og så længe han spiste lidt og drak lidt skulle vi bare tage det helt roligt. Det er i sådanne øjeblikke, at man lige bliver lidt nervøs for det her lille menneske og føler sig en smule uerfaren i forældrefaget. Det er bare ikke meningen at små et-årige drenge skal ligge helt slappe på sofaen en hel dag, vel? Godt man har læger på tilkaldevagt og mobiltelefoner, der virker. Igen kan jeg jo kun frygte, at de pludselig dukker op fra forældrepolitiet, fordi de har opdaget, at vi ikke har en skid forstand på det vi laver!!! Det er da egentligt utroligt at vi har narret dem så længe, som vi har.

Tid til tegninger

Når man er lidt skidtmas, så er det egentligt meget rart bare at sidde og tegne lidt sammen med mor.

eller at sidde og se tegnefilm sammen med far.

Opdatering på feberbarnet

Et styk fyrre grader varmt barn er nu puttet i sin seng, klynkende og meget slattent. Lægen sendte os videre til røntgen, da han ville være sikker på, at den snart to måneder lange hoste og rallen ikke sad i lungerne. I så fald hed det indlæggelse og drop med antibiotika. Det havde det heldigvis ikke, og konklusionen på det blev, at det nok var en ny virus han havde fanget sig, som kæmpede oveni den mellemørebetændelse og forkølelse, han allerede havde. Jo tak...så blev vi så kloge!

Nu er jeg ikke læge, men jeg tror faktisk, at jeg har fundet en mulig synder for hans sygdom, nemlig børnesygdommen tre-dages-feber. Han fik pludselig meget høj feber i går, og har haft det siden. Hver gang det febernedsættende middel er ved at være ude af kroppen, stiger hans temperatur til omkring de 40 grader. I følge Netdoktor skulle der komme en form for udslet på tredje-dagen. Det må vi så se om det ender med i morgen. Men stakkels lille myr da - sådan at skulle kæmpe med to sygdomme på en gang...puha!

Feberbarn

Isac er blevet syg igen - denne gang med høj feber. Han havde lidt feber i går morges, 38,2, men den faldt da han fik lidt baby tylenol, som er lige som børnepanodil. Da han ellers virkede frisk tog vi på play date ved Christina og Emelia, og det var som altid super hyggeligt. Dog pjevsede han lidt til sidst, og jeg tilskrev det træthed, så han blev puttet i bilen og sov hele vejen hjem.

Da jeg tog ham ud af bilen brændte han over hele kroppen og temperaturen viste 39,9, da jeg målte den bagefter. Så blev jeg nervøs. Han græd og græd, og var bare helt slatten, så jeg ringede først til min mor og så til lægen. Efter lægens ordre fik han noget Motrin (ibuprofen) og det hjalp med det samme på feberen, og han fik sig en lille lur. Temperaturen sagde 38,6 da jeg puttede ham i aftes. I nat vågnede han så grædende, og igen var feberen oppe omkring de 40 grader. Mere motrin i drengen, lidt vand og lidt bryst, og så ind og putte igen. Stakkels lille pus!

Her til morgen målte han til 39 grader, så vi har fået en tid ved lægen her kl. 11.15. Jeg forstår det bare ikke, da han jo stadig er på penicillin for den sidste omgang mellemørebetændelse. Han har meget tynd mave, og har haft det hele ugen. Jeg havde tilskrevet det penicillinen, men måske er det en mavevirus? Måske er det tænderne, da han hele tiden har hånden inde i munden? Måske er det ørerne, der ikke er helt raske endnu? Jeg ved det virkelig ikke, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned til lægen og blive klogere. For godt har han det i hvert fald ikke, den lille mand.

Lettere frustreret - mellemøresbetændelse

De sidste tre dage har Isac og jeg været alene hjemme, og vi har ligeledes været syge begge to i alle tre dage. Isac fik mandag eftermiddag konstateret mellemørebetændelse ved lægen, og det er jo nok det samme, jeg døjer med, da vores symptomer er de samme. Jeg har dog ikke været ved lægen, da mor og barn jo ikke har den samme læge i dette land. Nej, det ville da også være for nemt for de nybagte forældre, at de kun skulle nøjes med at tage ét sted hen i tilfælde af sygdom i familien! Og jeg kan så heller ikke tage til den læge, der kender mig bedst, og som jeg har været ved sidst, da hun kun specialiserer sig i "de nedre regioner" og graviditet...suk. Så bliver det bare en kende for omstændigt for mig, når jeg i forvejen har en syg dreng, der bare skal hjem i varmen igen. Så jeg må vente med mit lægebesøg til Søren kommer hjem, hvilket han vist gør allerede i aften, en dag før tid. Han har knoklet dag og nat i Canada for at kunne tage tidligere hjem deroppefra.

Nå, men Isac valgte så lige at vågne kl. 5.15 i morges, og efter at have slås med ham i lidt over en time, blev "vi" enige om, at nu står vi op: "Godmoooorgen", gardinerne fra og smil på læben...op til endnu en dejlig dag! Ind i mors seng og få lidt morgenmælk (ja, vi er stadig et pattebarn, men ved 1 år, så lukker vi hanerne), og så falder drengen i søvn der. Og der ligger vi så. Helt tæt og får os en stille morgenlur, mens vinden hyler og piber udenfor, og i det jeg kigger ned på hans fredfyldte ansigt forsvinder de sidste tre dages frustrationer som dug for solen, og jeg bliver fyldt med en eller anden mærkværdig energi, som jeg ikke aner, hvor kommer fra. Hvad er det lige ved de små stunder, der kan vende hele ens følelsesregister på en tallerken?

Vi havde forresten sne for første gang i går...meget mærkeligt! Som en veninde skrev på sin Facebook status: "For en uge siden gik jeg i klipklappere". Jeg forundres hvert år over efterårsvejret i New Jersey!

Mavevirus

Isac har snøftet og snottet noget i et par dage nu, men i dag kastede han hele sin morgenmad op også. Så det ser ud til, at han har fået sig en gang mavevirus. Efter sin opkastning gik han kold på sofaen, hvilket han ellers ALDRIG gør. Der sker simpelthen for meget nede i stuen, til at man kan falde i søvn der. Men selv med et stykke legetøj i hver hånd, holdt helten ikke længe.

Tiger, tænder, omgangssyge og rejsekulder

I får lige en hurtig opdatering her fra det rejsende folk. Vi er pt. i Nordjylland hos min mor og Knud, og vi nyder et par stille dage uden de store sociale aktiviteter...endelig! Fire større fester er det blevet til siden vi ankom + en ordentlig portion omgangssyge til os alle tre og Jørgen og Sophia. Isac er angrebet af den sjette tiger og oveni alt det fremmede tumult, vi udsætter ham for og et par meget hævede overmundsgummer, er det selvfølgelig endt i en frygtelig gang morsyge.... 

  Se, det lyder jo alt sammen forfærdeligt, ikke? MEN, det er det faktisk slet ikke, for vi ER i Danmark og vi ER ved familien. Og Isac smiler og hygger sig, så længe han kan se mig. Han er i en rivende udvikling, så det er slet ikke så slemt at være tæt på ham hele tiden, for jeg nyder bare at se ham komme på nye ting hver dag. Han rejser sig op af ting, peger på alt, følger folk med et nysgerrigt, måbende og undrende blik, undersøger grene, blade og græs med en videnskabsmands grundige blik, kravler, kører på trehjulet cykel, tager skridt, når vi holder ham og skubber selv sin klapvogn fremad....ja jeg ved det, jeg praler, men det er altså kun fordi jeg er så blæst omkuld af det selv. Det er SÅ vildt, hvad denne tur har bragt frem i den knægt. Og når det hele bliver for meget for ham, så putter han sig i sin voksipose i rejseteltet og tager en lille lur.

Den tre-hjulede cykel kan bruges fra 10 måneder. Det synes Isac at være ligeglad med. Han fik temmelig meget ud af den med sine knap 9 måneder.

Den lille forsker er godt i gang med at undersøger sandkassens mange små finurligheder.

Nu kravler Isac oppe på alle fire, hvor han indtil nu har mavet sig frem i en form for butterfly på gulv disciplin. Jeg er ikke så meget på igen, før vi kommer hjem til USA, men ville bare lige melde ind på bloggen.