Viser opslag med etiketten De første tolv måneder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten De første tolv måneder. Vis alle opslag

2. juni 2012

Anna 8 måneder

Så rundede Anna de otte måneder og det berettiger vist til et lille opsamlingsindlæg her på bloggen. Tiden med hende er fløjet afsted, og jeg kan slet ikke fatte, at hun skal starte i vuggestue om to måneder.

Hun er sådan en glad lille pige. Let til smil og latter og finder sig (næsten) i hvad som helst vi udsætter hende for. Nogen vil sikkert sige, en typisk to'er. Men jeg tror også, der er lidt typisk hende i det. Hendes personlighed er bare sådan. Men ja, også typiske to'ertræk.

Hun sidder flot og stærkt og har gjort det længe, så vi er begyndt at tage hende med ud og cykle og det kan hun rigtig godt lide.


Lige som ved Isac, så er det et stort hit at komme i bad. Og derfor kan jeg også bruge håndvasken, når jeg skal have lidt arbejdsro til at lave aftensmaden klar. Så får man også vasket gulv i et ellers lidt kritisk område.


Hun er så småt begyndt at ville stå op. I vores hænder og op af ting. Og hun står faktisk flot og stærkt og med god følelse for balancen. Hun kan selvfølgelig ikke stå selv endnu, men der er ingen tvivl om, at hun synes det er rart at komme op ad.


Vi havde besøg af sundhedsplejersken i forgårs og hun vejer nu 8,2 kg. Hun blev ikke målt, men ved sidste måling var hun 72 cm, så mon ikke hun 73 eller 74 cm nu. Hun var simpelthen for træt til at vi ville udsætte hende for mere måleri.


Vi har netop haft en periode med rigtig meget sol og varme, og det betød udfordringer i forhold til Annas søvn i løbet af dagen. Men hun hun elskede at være ude og lege med græsset, jorden og vinden. Hun sover igennem nu fra 19.30 til 7 uden at blive ammet. Enkelte nætter vågner hun og får lidt vand og sutten. Og måske skal hun lige op og hænge lidt på armen for at finde ro og tryghed. Men 4 ud af 5 nætter hører vi hende ikke før til morgen.


For et par dage siden knækkede hun koden til at trække sig op, hvis hun var nysgerrig nok. Så vi skal nok have sænket bunden i hendes seng og kravegård her i weekenden. Egentlig er hun ved at være for stor til kravlegården og bruger også en del tid inde på legetæppet i stuen. Men hun er rigtig glad for sin kravlegård, hvor hun har sit eget lille helle. En lille afgrænset hule. Og så er den rigtig god at have med ude på terrassen og kan stå i skyggen under parasolen, så vi beholder den fremme lidt endnu.



Hun er også begyndt at komme op på alle fire og stå og vippe. Og Søren sagde, at hun i går tog sine første spæde forsøg med at møve sig fremad på gulvet ved farmor og farfar. Så nu går det ikke kun baglæns længere. Det har også frustreret hende en del i den sidste tid. Hun bevæger sig jo altid længere og længere væk fra sit legetøj, indtil hun til sidst ender i klemme mellem højtaleren og tv-bordet eller kasserne med legetøj. Det er en svær nød at knække, den med at komme fra A til B. 

 

Hun og Isac er rigtig glade for hinanden. Og hun er god til at vise ham, når hun ikke gider mere eller hans leg bliver for voldsom. For det meste er hans tilstedeværelse dog lige med lykke. Hun lyser op, når han træder ind i rummet og griner højlydt af hans kunster, når han fjoller rundt foran hende eller leger tittebø med hende.


Modsat Isac, så er Anna RIGTIG glad for sin sut. Den er med overalt og kan næsten altid give hende lidt trøst, når det hele bliver lidt for træls eller hun bliver lidt for træt. Hun ammer ikke meget længere. Kun om morgenen, og den amning tror jeg faktisk snart vi kvitter også. Hun er ikke helt så søgende og hun spiser og drikker rigtig godt af den mad hun ellers får serveret i løbet af dagen. 


Hun taler rigtig meget med små konsonantlyde: "Dadadadada", "Nanananana", "Jajajajajaja", "Bobobobobo" og så videre. Hun er med andre ord ganske og aldeles vidunderlig og vi elsker at have fået hende med i vores lille familie.

5. oktober 2008

Isac 10 måneder

Vi har fået lagt fartstriber ind i gulvtæppet i stuen. Frem og tilbage fra den ene ende til den anden.[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=sy-17NA5NBU]Vi har små stier af Cheerios i bedste Hans og Grete stil i hele huset, og jævnligt får man selv enten en knasende fornemmelse under foden eller en mere våd og klistret en af slagsen. Den sidste er fra de af Cheeriosene, der ikke formår at blive inde i munden, og derfor ender våde og saftige i vores plydsede gulvtæppe.Vi har fade stående på toppen af vores høje reol, hvor man hverken kan se det eller de fine pyntegræskar, jeg har købt til at pynte det med. Og vi har fjernebetjeninger, mobiltelefoner, Ipods og andre elektroniske knappedimser parkeret rundt omkring på hylder over 1 meters højde.

Vi har gummielastikker på køkkenlågerne, så man ikke kan åbne dem alle sammen,

og vi har ALDRIG lågerne for toppen af trappen åbne mere. Ligeledes er vi gået i seriøs tænkeboks, om vi skal købe en ekstra låge til at sætte for bunden af trappen også.Vi er ligeledes blevet rigtig gode til at slå toiletbrættet ned, så der ikke er fri adgang til sjaskepølen nede i kummen. Dog kan man stadig nyde lyden af vandet, når man trykker på håndtaget og ruller ud....gentagne gange indenfor det samme minut!Vi har højlydt barneplidderpladderpludder, fint blandet med hvin, grin og latter som konstant baggrundsmusak. Dog bliver det jævnligt afbrudt af lidt støj på linien i form af en brokkende klagende lyd, som på en meget bestemt og bevidst måde udtrykker utilfredshed, utålmodighed eller bare generel frustration. Den sidste lyd er heldigvis nem at få væk igen, og den kommer kun, når det virkelig brænder på.Vi har fået en ekstra person at dele maden med, og det er ikke så lidt denne ekstra gæst ved bordet tager fra flokkens forråd. Ligeledes er han næsten altspisende og heldigvis ikke sen til at fortælle, om maden smager ham eller ej.

Hvordan kan vi ellers sige det? Vi har verdens dejligste 10 måneder gamle dreng!

6. september 2008

Isac 9 måneder

1½ år med Isac er nu gået - ni måneder inde i maven og ni udenfor maven.

Vi var ved lægen i går for at blive målt, vejet, tjekket og vaccineret, og alt så godt ud med den lille mand. Han måler nu 74,5 cm og vejer 10 kg. Han har et forholdsvist stort hovede i forhold til resten af kroppen (så billedet med The Coneheads var ikke helt tilfældigt...hahaha) Det lå over kurven, men idet hans motoriske, sociale og sproglige udvikling er så fin, er det ikke noget der betyder noget, og lægen mente, at det vil jævne sig ud med tiden, som hans fontanelle vokser sammen. Alt i alt et godt og bekræftende besøg.Ellers er der sket meget med vores lille dreng, siden han blev 8 måneder.

Han kravler nu rundt over alt i huset, rejser sig op af ting og bevæger sig så småt stående fra en ting til en anden. Han undersøger alt han kan komme i nærheden af, leger lege med sit legetøj, snakker i flere stavelser og synger, samler ting op, spiser grovere mad som rugbrødshapsere, pastaskruer og frugtstykker, og så er han næsten altid glad og fuld af spillopper. Han er meget social bevidst og utrolig opmærksom og observerende med andre mennesker. Man kan se, at han virkelig studerer de mennesker, der er omkring ham, og der foregår en masse inde bagved øjnene imens.

Han er så småt ved at lære at sove igennem om natten igen og at falde i søvn uden mælk. Danmarksturen rykkede lige ved de gode intentioner, men i nat havde han sin første mælkefri nat i lang tid. Det kostede lidt skrig og skrål ved 3-tiden og igen ved 5-tiden, men han holdt ud, og det samme gjorde hans forældre....pyyyha!

Hans sidste nye legetøj er den trehjulede cykel, vi prøvede i Charlottenlund ved Jørgen og Betina.

Sådan en har vi anskaffet os herhjemme nu, da vi synes den var så smart. Den kan nemlig bruges fra man er 10 måneder (eller deromkring...hehehe), idet den har en sele, en bøjle og en styrepind på, som man så senere kan tage af, når han bliver stor nok til selv at trampe i pedalerne. Den er en stor succes, og han elsker at køre rundt her i området og se på alle bilerne, træerne og husene.

Og så vinker han stolt til John og Gloria og hvem ellers der gider at vinke tilbage.