Bedsteforældre-vagt-skifte

For én dag havde vi hele to hold bedsteforældre i huset. Efter en uge med min familie, var det Sørens tur til at få sine forældre på besøg. Og vi nåede lige at have en enkelt dag med både far, Jette, Thomas, Else og Ejner på besøg på en gang.

Min far, Jette og Thomas rejste hjem igen efter seks dejlige juledage, og det var godt nok lidt hårdt at sige farvel. Nu havde man jo lige vænnet sig til, at de var i nærheden, og at man kunne dele sine oplevelser med Isac med dem. Så må man lige synke en gang, hive op i sig selv og minde sig selv om, at vi jo ses snart igen, og at det har været nogle fantastisk hyggelige dage, som ingen kan tage fra os. De har simpelthen bare været så dejlige at have besøg af, og de har bare gjort så meget for os, mens de har været her. Vi har nærmest ikke skulle løfte en finger selv. Hvad mere kan man ønske sig som nybagte førstegangsforældre, der skal holde juleaften for første gang? De lavede hele julemiddagen. Ofte når vi kom ned om morgenen, så var der lavet kaffe og varmet boller, de insisterede på at tømme opvaskemaskinen hver gang, de gjorde rent efter sig inden de rejste, de hyggede om os, og vigtigst af alt....de slappede af og hyggede sig SAMMEN med os :-) Stor tak til dem alle tre for alt deres hjælpsomhed, hjertevarme og dejlige selskab.

Det bøder jo en hel del på det, at Else og Ejner ankom dagen inden, så vi stadig har familie i huset. Nu skal vi nyde den næste uge sammen med dem, og de skal endelig opleve Isac og vores liv herovre på tæt hold. SKØNT!

Isac fik endelig hilst på farmor og farfar, og det første møde var igen præget af stor glæde og følsomhed fra alle parter. Søren nød at se sine forældre med vores lille søn, og det er bare noget helt specielt at få lov at vise ham frem til sine egne forældre.

Juledagene

Så kom min far, Jette og min lillebror Thomas endelig til Belle Mead, og vi har fået fejret julen. Det var skønt at få lov at dele Isac med dem, og det tog heller ikke lang tid efter de var ankommet, til at min far havde ham i armene, og de blev hurtigt gode venner de to.

Også onkel Thomas skulle hilses på, og her kunne man jo lige så godt lige tage en lille lur.

Juleaftensmorgen havde vi traditionen tro haft besøg af nissen, som havde lagt gaver i vores futsko. En tradition som heldigvis er fulgt med os til USA fra mit barndomshjem. De blev åbnet ved det store julemorgenbord, som Thomas og far havde været så søde at stille an.

Juleaftensdag hyggede vi os med et spil Matador, blogskrivning, Nøddebo Præstegård på dvd og selvfølgelig opkald hjem til Danmark. Her er det min mor, Thomas og jeg snakker med i mobiltelefonen på bordet.

Far og Jette var så søde at lave al julemaden, og det smagte himmelsk. Tænk sig at sidde i New Jersey og spise juleand og -steg med brune kartofler, sovs og rødkål. Det var helt vildt hyggeligt og dejligt. Især når man har familien omkring sig i samme åndedrag.

Søren havde været ude og finde det flotte træ, som vi fik pyntet med vores nyindkøbte pynt. Vi har bl.a. købt ornamenter fra de steder, vi har været herovre indtil videre. Julestjernen var en julegave fra mor, Knud og Thomas. Den fik vi allerede lillejuleaften, da den jo skulle på træet. Her er der dækket op til julemiddagen og hele huset dufter af jul og hygge.

Isac nød al opmærksomheden og hyggen, især når det, som her 1. juledag, kunne foregå på skødet af far under den dejlige varme dyne. Han var med til at danse omkring juletræet på fars arm, dog sov han godt til de mange julesange, vi sang.

Men det er også hårdt at have gæster og gå fra arm til arm samtidig med at man skal være en charmerende lille baby. Og så er det jo godt, at man lige kan tage sig en skraber på en skulder eller i vuggen.

I morgen kommer Else og Ejner med flyveren kl. 16.30. Så skal Isac møde sin farmor og farfar for første gang. Hvor er det skønt, at vi har sådan en dejlig familie, der gider at rejse helt herover og fejre julen sammen med os.

Isac lægebesøg 14 dage

Så blev Isac 14 dage gammel i går, og det var tid til 2. besøg ved hans pediatrician (børnelæge).

Alt så igen rigtigt fint ud. Han havde taget et helt pund på siden sidst, så det er to pund, siden vi kom hjem fra hospitalet. Han vejer nu 9 pund og 13 oz (4790 g), og har altså taget næsten et helt kilo på, siden vi kom hjem for 10 dage siden. No wonder, at mine bryster er lidt ømme!


Det er nu dejligt at høre, at min mælk er god for ham, og at han sutter rigtigt. Det er jo aldrig til at vide, når det er den første :-) Alt andet så også fint ud, og vi udskød derfor næste uges besøg til om 14 dage, så vi kunne slappe af i julen. Så den 5. januar skal vi afsted igen. Han er så småt begyndt at tage brug af sutten, men han er stadig ikke vildt imponeret af den, så det er kun i helt pressede situationer, hvor han virkelig er ked af det, at den kan bruges. Det er heldigvis ikke så tit, så det er jo godt nok.

På lørdag kommer min far, Jette og min lillebror Thomas på julebesøg fra Danmark. De skal være her hele julen, og den 27. kommer Else og Ejner og tager over i gæsteværelset og fejrer nytåret sammen med os. Hold da op, hvor vi bare glæder os lige nu, til der kommer lidt familie og ser vores lille julenisse. Jeg kan næsten ikke vente til på lørdag, hvor jeg skal lægge min lille søn i min fars arme for første gang. Det bliver SÅ stort!

Tre julenisser

Ja, der er gået jul og nisser i den.

http://www.elfyourself.com/?id=1562204436

Mon mor Sanne har så søde nogle nisser i sin store julekasse????

Nu er der kun 4 dage til at vi får besøg hjemmefra :-)
Glædelig Jul til jer alle.

My dad is a Nicolaisen too :-)

Der er ikke den store tvivl om, at Isac ligner sin far, og at Søren ikke kan rende fra sit fædrende ophav heller. Men se lige disse billeder af henholdsvis far og søn som spæde. Øverst ses Søren som lille, og derefter Isac.

Isacs første uge

Så er vi kommet hjem fra det første besøg ved Isacs børnelæge, og det gik bare rigtig godt. Isac havde lige spist inden. så han var blid som et lam og fandt sig i næsten alt hvad lægen udsatte ham for af tjek og målinger. Alt så fint ud, og vi fik hele introduktionen en gang til, på samme måde som på hospitalet, hvilket egentlig var dejligt, så vi kunne høre, at de havde informeret os godt inden de udskrev os.

Han vejede ham til sidst, og sørme om ikke han er tilbage på sin fødselsvægt + lidt til. Han vejer nu 8 am. pund og 13 oz. Det er rigtig godt, da han havde tabt 9% af sin fødselsvægt i fredags, da vi blev udskrevet. Det er tegn på, at han spiser godt, og at min mælk er god for ham. Det er rart at vide. Jeg må også sige, at det er ikke meget tid, jeg har at løbe på fra han vågner, til at jeg skal have åbnet på Restaurant De To Toppe. Han er vores eneste kunde, men han er så til gengæld også stamkunde og kommer ca. hver 3. time. Han er især vild med vores store Dairy Buffet, hvor vi kører tilbuddet "All you can eat for a smile". Så får vi bare de skønneste og mest tilfredse smil bagefter, når han ligger og slår mave og halvblunder. Det er slet ikke til at stå for.

På tirsdag skal vi derned igen til endnu et tjek. Det virker som et rigtig godt sted, hvor der er styr på tingene, og lægen virkede rigtig behagelig, og man fik hurtigt tillid til ham. Så alt i alt en rigtig god oplevelse.

Jeg har det også godt igen. Mit operationssår heler som det skal, og jeg tager ikke længere noget smertestillende medicin. Jeg kunne ikke rigtig lide at tage det, når jeg ammer. Jeg endte med at tage 19 kilo på, og har allerede tabt de første 13 kg. Det er godt nok gået hurtigt. Det bliver spændende at se, om det bliver lige så let med de sidste seks :-) Så må vi jo ud og trille lidt med barnevognen, nu hvor den igen må stå i vores egen garage. Jeg skal først til lægen igen om fem uger, hvor alt skulle være faldet tilbage på plads inde i maven. Allerede nu nyder jeg at kunne bevæge min krop naturligt igen, og være i stand til at binde mine egne sko og smøre mine ben. Det er dog stadig lidt underligt, at man ikke længere mærker spark og moslen inde i maven, men så får jeg jo bare det at mærke udenfor i stedet, og det er nu engang tusind gange bedre.

Søren er startet på arbejde igen. Han har dog arbejdet hjemmefra i dag, da vi skulle til lægen. Det var lidt underligt, at han tog afsted i mandags, og jeg tror også helst, han ville være blevet hjemme og hygge med os. Men sådan er vilkårene jo herovre, hvor fædrene ikke automatisk har krav på barsel. Han har dog noget ferie til gode, som han holder op til jul, så vi får alligevel nogle gode dage sammen der. Og så var det jo også bare dejligt, at han var på hospitalet sammen med os alle dagene. Det ville jeg nødigt have være foruden. Han er en rigtig superfar, som skifter lige så mange bleer som jeg, og som bare elsker at sidde med Isac og hygge. Det er det bedste at se på de to sammen. Så flyder mit hjerte bare over. Ja, mine følelser sidder stadig lige uden på tøjet, og tårerne kommer og går som vinden den blæser. Men det er for det meste glædestårer :-) Kun når savnet til dem derhjemme, som jo er særligt stort lige nu, bliver for overvældende, mærker jeg et sørgmodigt stik i hjertet. Men det er jo et eller andet sted også en glædelig følelse at føle det savn. Det betyder jo bare, at man har noget godt at savne. Så ja, vi er rigtig glade, og vi har det rigtig godt efter den første uge som familie på tre.

I morgen kommer Jane og besøger Isac og jeg. Hun tilbød at komme og hjælpe til, da jeg jo er lidt låst fast pga. operationen. Det er bare SÅ sødt af hende, og endnu engang kan vi kun prise os heldige over at have mødt sådan nogle dejlige venner herovre.

Resten af fødselsberetningen

Fortsættelse på indlægget skrevet den 4. december "Mens vi venter..."

Tirsdag morgen efter en lang nat med veer, dog ikke nogen der rigtig satte gang i noget, var der ikke længere nogen tvivl, om at vores søn skulle ud med kejsersnit. Klokken 6 kom Dr. Andrin ind og aftalte nærmere med os om den forestående operation. Hun spurgte om vi havde nogle spørgsmål, og vi snakkede med hende om bedøvelsen osv. Jeg ville få en lokal bedøvelse i rygraden, som gjorde at jeg ville være vågen i gennem hele operationen, og derved kunne få oplevelsen af fødslen på samme måde som ved en almindelig fødsel. Det er helt normal procedure ved kejsersnit, som ikke er akutte. Efter hun var gået kom en sygeplejerske ind og spurgte, om det var ok, at de flyttede os til et andet rum den sidste times tid inden fødslen. De havde netop fået 10 fødsler ind samme morgen og var nu ved at rende tør for plads. Morgenen bar præg af en hektisk og stresset stemning, hvor vi aftenen før havde været de eneste på fødegangen. Sikken en forandring at vågne op til. Vi blev flyttet ind i et undersøgelseslokale, og derfra fik vi ringet til vores forældre og sat dem ind i planerne. Klokken 7.30 blev jeg kørt op på en operationsstue på en anden gang, da fødegangens operationsstue var optaget. Jeg var super nervøs, men også meget spændt på, hvad der nu skulle ske med mig og babyen. Og samtidig var både Søren og jeg lettede over, at der nu endelig skete noget.

Jeg blev ført ind på operationsstuen, mens Søren måtte vente udenfor til jeg var gjort klar. Jeg skulle sidde overskrævs på briksen og læne mig ”dovent” forover, så min rygrad blev blottet og stod i en løs bue. Anæstesilægen lagde bedøvelsen ind i min rygrad og jeg blev lagt ned. Bedøvelsen skulle virke fra brystet og ned, og jeg kunne stadig mærke mine ben, som føltes som om de sov, da de flyttede dem ud til siden. Langsomt forsvandt følelsen også i resten af kroppen, og jeg kunne bare ligge der og se dem rigge alting an omkring mig. Det var meget ubehageligt, da jeg kunne mærke at bedøvelsen kom længere og længere op, og jeg mistede langsomt kontrollen over min egen vejrtrækning og talefunktion også. Søren kom ind og satte sig ved siden af mig, og han forklarede kærligt for mig, hvad de lavede og hvad han så omkring sig. Jeg kunne kun kigge op på ham og mærkede panikken sprede sig i kroppen på mig. Jeg samlede al min styrke og fik fremstammet til lægen, at jeg ikke kunne trække vejret og ikke kunne tale. Han kunne godt se på mig, at jeg var utilpas, og roste mig for at sige det. Han talte beroligende til mig, gav mig en iltmaske på og lovede mig, at alt var under kontrol, hvilket jeg måtte vælge at tro på. Jeg fandt igen roen og fokuserede kun på at kigge på Søren, lytte til hans stemme og mærke mit ansigt under hans kærtegn. Ingen panik, sagde jeg til mig selv.

Klokken 8.30 bliver Isac født nøjagtig en uge før terminen. Han er 53 cm. lang og vejer 3960 g. Søren udbryder grådkvalt og glædesstrålende, at nu er han ude, og han er det smukkeste, han nogensinde har set. Jeg hører i det fjerne nogen sige: ”It’s a beautiful boy” og ”Oh my…He’s a big one”. De kommer hen med ham til mig, og jeg får lov til at give ham et hurtigt kys på kinden, inden de tager ham med igen. Herefter døser jeg væk og oplever ikke de næste 15-20 minutter. Lægen har givet mig noget søvndyssende, så jeg kan finde roen, imens de syer mig sammen, og da jeg vågner igen, er jeg klar til at blive kørt ned til opvågningsstuen. Jeg har ingen fornemmelse for tiden, men den må være omkring 9.15. På opvågningsstuen får jeg langsomt følelsen tilbage i mine fingre og min overkrop, og jeg får morfin lagt i mit drop. Anæstesilægen kommer ind i lokalet og forklarer mig venligt og professionelt, at jeg har en høj rygrad, hvilket betød, at bedøvelsen ramte mig meget højere end den skulle. Han var dybt imponeret over min måde at reagere på dette på, og mente at jeg skulle have The Patient of the Year Award for min tålmodighed og ro. Jo tak, tænkte jeg. Han var en yderst behagelig og beroligende læge, og jeg satte meget pris på hans måde at få mig igennem forløbet på. Søren kommer derefter ind i lokalet og han er helt opløst i gråd. Han har været med vores søn nede på barselsgangen, og her har han taget en masse billeder, som han viser mig på kameraet. Han er tydeligvis overvældet af et sus af glæde, ukrontollerbarhed, og som han selv beskriver det, noget helt ubeskriveligt, som han aldrig har prøvet at opleve før.

Vi kigger på billederne sammen, og jeg græder af glæde og kan slet ikke forstå, at den lille dreng i kameraet er min søn, som jeg snart skal møde. Jeg er stadig meget påvirket af bedøvelsen, og føler mig sløv og døsig samtidig med, at jeg græder af glæde og forventning. Vi får ringet til vores forældre og fortalt den gode nyhed, og en lille times tid senere, bliver jeg kørt op på vores enestue. Søren kommer kørende med Isac ganske kort tid efter. Han var bare så stolt af at kunne bringe ham til mig. Han bliver straks lagt til mit bryst, hvor han suger sig fast og ammer på liv og løs med samme. En sygeplejerske hjælper mig erfarent og sikkert i gang, og så bliver vi for første gang helt alene med vores lille dreng. Alt ånder fred og ro, og endelig er to blevet til de tre, vi så længe har ventet på at blive.

Nogle dage senere får jeg forklaret, at Isac aldrig var helt nede i mit bækken. Hans hovedomkreds er 15 inches (38 cm.), så måske er det fordi hans hoved var for stort, men det er ikke sikkert. Uanset hvad, så er det min læges vurdering, at jeg aldrig ville kunne have født ham på normal vis. Min livmoderhals ville aldrig være blevet udslettet, da selv 30 timers veer ikke kunne få ham derned. Hun ville ligeledes anbefale, at jeg får kejsersnit igen næste gang, jeg skal have et barn, da der er stor risiko for, at det samme sker igen.

En vægtfejl

Vi har opdaget, at der var en fejl i den første angivet vægt for Isac, da de glemte at fjerne saksen fra navlestrengen, da de vejede ham. Dvs. han vejede ikke 4015 g, som vægten viste, men derimod "kun" 3960g.

Han er født i uge 39, altså lige nøjagtig en uge før terminsdatoen.

Baby Nicolaisen

Så kom han endelig!

I morges kl. 8.30 kom Isac Overholt Nicolaisen til verden ved et kejsersnit på Somerset Medical Center i New Jersey. Han vejer 4015 gram og er 53 cm. lang.

Nærmere fødselsberetning og billedalbum følger senere. Nu skal vi have lidt at spise og mon ikke vi så skal have en lur mere :-)

Mens vi venter....

Klokken er nu 1 om natten tirsdag den 4. december, og vi venter stadig på at Rumle kommer ud til os. Vi har lige fået sovet lidt begge to/alle tre, hvilket var meget hårdt tiltrængt efterhånden. Vi har snart været her på hospitalet i 24 timer, og som I jo nok kan regne ud, så går tingene ikke helt, som vi havde regnet med. Jeg har lige brug for at skitse forløbet op indtil nu.

Jeg gik selv i gang søndag aften, ved at jeg følte at vandet så småt begyndte at sive, og veerne kom løbende. De blev hurtigt regelmæssige, men ikke særlig kraftige, så vi ventede lidt med at ringe til lægen osv. Kl. 3 tog vi dog herind, da der var 4-6 minutter mellem veerne. Det viste sig at være klogt, da vandet var sevet lidt, og man derfor tilskynder en fødsel inden for 24 timer pga. risikoen for infektion. Efter hvad vi kunne huske, så var følelsen af vandet begyndt ved 17-tiden på vej hjem fra julefrokosten i Edison, så det gav os indtil den 3. december ved samme tid. Hele dagen i går fik jeg drop med det vefremkaldende stof Oxytocin, og jeg havde også temmelig kraftige veer i løbet af eftermiddagen, og vandet gik da også for alvor der. Men da min læge undersøgte mig i aftes ved 20-tiden, var jeg stadig kun 1 cm. åben, hvilket var nøjagtig det samme tidligere på dagen ved middagstid. Æv, hvor var vi skuffede og samtidig havde veerne stilnet af, så det så ikke supergodt ud.

Min krop vil ikke rigtig bruge veerne til noget. Selvom de stadig er der og stadig er regelmæssige, så gør de af en eller uvis grund ikke deres arbejde ordentligt. Det resulterede i, at vi fik valget mellem et kejsersnit i aftes, eller at vente natten over, give det en sidste chance, og hvis stadig ikke der skete noget, så få kejsersnit i morgen tidlig. Vi valgte det sidste, da både Rumle og jeg stadig har det fint. Vi har ikke feber og der er ingen tegn på infektion elller lignende. Tværtimod kan man næsten sig, at vi har det for godt :-) Jeg kan jo fx sidde her og skrive bloggen midt om natten.

Status er nu, efter et par timers søvn og nedtrapning + optrapning af Oxytocinen, at der stadig ikke sker en hel masse, og det ender nok med, at vi må tage brug af den planlagte tid kl. 7.30 for et kejsersnit. Som sagt, ikke lige det vi regnede med, men når nu det skal være, så glæder vi os bare til endelig at få ham ud og i vores arme. Det har været 30 lange timer efterhånden, vi er trætte, udmattede og utålmodige. Jeg er selvfølgelig sulten også, da jeg ikke har spist i over et døgn nu. De er desværre nødt til at holde mig fastende i tilfælde af, at vi ryger i akut kejsersnit. Men vi er stadig ved godt mod, og har valgt at se positivt på, at vi nu i det mindste kan se en ende på det hele. Uanset hvordan vores lille dreng vælger at komme til denne verden, så er det stadig et mirakel og den største glæde, vi kan forestille os. Det vigtigste er nu engang, at han og jeg kommer godt og raske i gennem dette her, og det er der i hvert fald stor grund til at regne med pt. Om det så bliver på den ene eller den anden måde, ja, det må natten vise.

Status fra hospitalet

Her går det stadig godt. Jeg er kommet på vestimulerende drop, da vandet begyndte at sive i nat, men veerne ikke rigtig ville tage ved. Nu er der 2 til 3 minutter i mellem veerne, og det har der været i et par timer. Det har resulteret i, at vandet løber konstant nu, og Rumle er ved at sætte sig godt og grundigt fast nede i bækkenet, så han er klar til fødsel.

Personalet her på hospitalet er fantastisk søde og meddelsomme, og vi skal bare spørge, så står de på pinde for os. Vi har enestue med eget TV, mulighed for brug af den bærbare og en god sofaseng til Søren. Han har lige fået sig en kop Starbuckskaffe og en muffin nede fra cafeteriet, og vi har begge fået sovet lidt on and off i nat.

Jeg er endnu ikke blevet total overvældet af veerne, men det er der nok stadig mulighed for :-) Søren er helt kanon som makker. Jeg kunne ikke ønske mig en sejere og mere rolig mand ved min side. No wonder, at jeg valgte ham.

Vi sidder nu og ser et eller andet madprogram i TV, og så kunne jeg jo lige så godt lige opdatere bloggen samtidig. Det er jo rart at kunne huske alle de tanker, der farer rundt i hovedet på os bagefter. Madprogrammet gjorde det lidt for mig med en stor steak, da jeg ikke må spise andet end isterninger og slikkepinde lige nu. Jeg er SUUUUULTEEEEEN. Vi venter på, at vores læge ankommer her ved middagstid, hvor hun vil vurdere, hvor åben jeg er og sådan. Men mon ikke med alt det vand, der løber, at det er ved at være op over? Det mente sygeplejersken i hvert fald.

Vi har direkte hotline til mor Else og mor Sanne, så hvis I vil vide yderligere er det dem, der sidder inde med oplysningerne. Nå, nok for nu. Ellers bliver jeg vist FOR nørdet, sådan at sidde og skrive blog under min førstefødtes fødsel.

Så er det nu!

Vi befinder os nu på fødegangen, og med min helt egen it-pusher ved min side, kan jeg nu i mellem mine veer lige opdatere bloggen :-)

Alt går godt. Rumle har det fint og ligeledes har både jeg og Søren. Nærmere opfølgning kommer på et senere tidspunkt.

Endnu et babyshower!

Denne invitation var sendt rundt inde på firmaet til i går, og Søren blev i frokostpausen overrasket med endnu et babyshower for os. Hans kolleger havde været ude og købe frokost og lagkage,

og så havde de købt et væld af gaver til os.

Jeg har sjældent set noget lignende. Søren ringede mig op bagefter og inviterede mig ind på firmaet, så jeg kunne se det hele og hilse på dem allesammen.

Vi fik et legetæppe, en skråstol, babyhåndklæder og -vaskeklude, 6 bodystockings, et sæt sportstøj, to sparkedragter, 4 svøbetæpper, et par smækbukser med tilhørende bodystocking, et gavekort til BabiesRus på 70$ og et Baby Tool Belt (værktøjsbælte) til den kommende far. Alt tøjet var købt i str. 6 mdr. eller over, så det passede bare perfekt, da vi jo har en del tøj til det første halve år efterhånden.

Værkstøjsbeltet var en personlig gave til Søren fra receptionisten Barbara, som havde sammensat et bælte med de mest uundværlige redskaber i hans nye faderliv, hvor bleskift jo er en naturlig del af hverdagen :-)

En tang, et par beskyttelsesbriller, flere par gummihandsker, babypudder, babyshampoo og babysæbe....helt kanon :-D Hun er så sød, og har også frivilligt meldt sig som reserve-gandma.

Vi havde jo haft en del af danskerne fra firmaet på besøg derhjemme aftenen før til julehygge, og de havde ikke afsløret det mindste. Det var overvældende. Det er virkelig sødt af dem at gøre det for os, og det viser bare, at der er en rigtig god venskabelig stemning derinde. Det samme oplevede jeg bagefter, da jeg var inde og hilse på. De er bare så søde og imødekommende allesammen. Vi er begge to meget taknemmelige!

I aften skal vi til den årlige julefrokost, så der får vi hilst på dem allesammen igen. Det skal nok bliver rigtig hyggeligt også.

Kanelsvenden

Så blev Thomas 25 år, og traditionen tro fik han også en del kanel. Mor og Jette havde sørget for, at han ikke gik glip af den oplevelse i går aftes.

Hjertelig tilykke min dejlige lillebror :-) Vi håber, du havde en god dag og får endnu en god fest i aften. Vi ville ønske, vi kunne være der og fejre det med dig. Vi tager revanche over julen med masser af hygge og god mad.

Hvorfor hedder det æbleskiver...

...når der hverken er æbler i, og de ej heller er skåret i skiver?

I dag har jeg fået testkørt mit nye æbleskivejern, og når man skal lave 100 æbleskiver, så har man god tid til at stå og fundere over sådanne store spørgsmål i livet. Jeg fandt selvfølgelig svaret til jer og ikke mindst mig selv:

Navnet æbleskive kommer af, at de tidligere blev lavet ved, at man dyppede et stykke æble i mel og æg og bagte det i smør på en pande. Senere begyndte vi så at bage æbleskiver som i dag - uden æbler. I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: "Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver."
I Sønderjylland er det fortsat almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne. Denne traditionelle æbleskive er således i familie med tyske Förtchen og ad den vej med Berlinere, også kendt som Berliner Pfannkuchen. (Kilde: http://da.wikipedia.org/)

Igen skal de kære sønderjyder have deres svesker indover og vende. Hvad er det med de sønderjyder og sveskerne? Kan vi få en god forklaring på det også?

Jeg kan forresten varmt anbefale Karolines opskrift på æbleskiver. De er da helt fænomenale!

Status fra lægebesøget

Jeg var som sagt ved lægen i går, og der var endnu ikke gang i noget....æv.

Vi er godt nok ved at være utålmodige begge to. Vi vil jo gerne snart møde den lille fyr. Jeg har taget 17,5 kg. på (GISP!). Lægen synes det var fint, da det jo sad godt og sundt....hmmmm. Blodtrykket var fint og SF-målet lå på 39 cm. Rumles hjertelyd var ligeledes god, og han ligger stadig med hovedet nedad, men har endnu ikke sat sig helt fast. Jeg kan dog mærke, at han er godt på vej derned, hvilket hun bekræftede. Vi har fået valgt vores pediatrician (børnelæge), som skal være Rumles læge efter fødslen. Vi valgte en praksis i Hillsborough, hvor de er to læger, som min læge begge anbefalede. Det er lidt sjovt og underligt med de specialiserede læger. Men egentlig også meget rart, da de jo så netop gerne skulle være mere specialiserede. Vi skal have vores første besøg der to dage efter fødslen.

Jeg er nået dertil, hvor det for første gang i hele graviditeten begynder at blive tungt, besværligt og lidt træls at være gravid. Jeg ved godt, at det er ren luksus, og nyder derfor også bare, at jeg dog trods alt stadig kan komme rundt og ordne en masse. Søren og jeg lavede bl.a. en ordentlig skudefuld fiskefrikadeller til fryseren i går efter tre timers ørkenvandring i IKEA sammen med Jane. Det var super hyggeligt :-) Vi fik købt en masse dejlige dansk/svenske julevarer med hjem, såsom glögg, brunkager, rødbeder, Grønlandske rejer, sild, Marabou mælkechokolade....(ja, ved godt, at det sidste ikke er decideret jul, men er til gengæld blevet ret forfalden til den lækre plade...måske har det noget med 17,5 kg at gøre????).

Jeg er efterhånden ved at være igennem min to-do-liste. Mangler kun resten af gaverne og vanillekransene nu. Nå, ja, og så konverteringen af kørekortet!!!!!

Konklusion: Stadig dejligt at være gravid, men glæder mig også rigtig meget til næste fase.

Maven 38 uger

Så er der to uger tilbage til terminen og det kan ses på maven. Måske er dette de sidste billeder, vi når at tage af den, så vi tog lige lidt ekstra :-)

Jeg skal til lægen i dag her om en lille time, så vi er lidt spændte på hvad hun siger. Den sidste uges tid har jeg haft det meget anderledes. Mere murren i maven, pressen på forneden og træthed. Det er som om at han skurer sig ned af lige nu, og ligeledes kan jeg mærke at min krop er ved at gøre sig klar, hvis man kan sige det sådan. Jeg har mange plukveer, også nogle der smerter lidt mere hele vejen hen over lænden og op af ryggen, så der er helt sikkert gang i et eller andet derinde.

Rumles bevægelser er blevet mere rullende og langsomme, dog ikke færre eller mindre mærkbare :-) Men det er tydeligt at mærke, at han løber tør for plads derinde. I følge statistikken skulle han også være omkring de 50 cm. lang nu og veje ca. 3400 g. så han er jo også ved at være temmelig stor. Selv hvis han "bare" er gennemsnitlig :-)

Nu er det jul....

Ja, så er vi så småt ved at være klar til julen. I dag har vi fået pyntet op i hele hytten og lysene er kommet op på altanen. Der er blevet bagt tofarvede julesmåkager og kanelstænger, og forleden fik jeg bikset noget konfekt sammen også. Vi er over 50% igennem julegaveindkøbene, og skulle gerne få resten på plads inden weekenden, og så kan december og familieforøgelsen bare komme an. Vi er klar! Vi fik også pakket den famøse taske i går aftes, så vi er klar til at tage ind på hospitalet, når Rumle melder sin ankomst.

Tilbage på to-do-listen er kun vanillekransene og resten af julegaverne. Det er vist lige til at klare inden den 1. december. På torsdag får vi besøg af nogle af Sørens danske kolleger og deres kærester/koner, på lørdag holder Oticon julefrokost og søndag er det DK-Mom, der holder julefrokost. Vi håber selvfølgelig at kunne deltage i det hele, men derefter må Rumle sådan set gerne komme :-) Nå ja, så er der lige mit New Jersey kørekort, som skal overståes også. Det har jeg jo endnu ikke fået mig snølet sammen til at få taget, så der skal jeg lige ned på motorkontoret på onsdag og tage den f........ teoritest. Men SÅ gider vi heller ikke mere derefter andet end at vente :-)

Thanksgiving

I torsdags holdte vi Thanksgiving sammen med resten af USA. Vi var inviteret ned til Anne, Søren og Julie sammen med Karsten og Jane, og vi havde en rigtig hyggelig dag/aften. Den stod på sammenskudsgilde med turkey, garlic mashed potatoes, cranberry sauce, gravy, salat og sugar potatoes. Til dessert skulle vi have både apple pie og pumpkin pie, men Søren og jeg glemte vores punpkin pie hjemme i køleskabet, så vi måtte "nøjes" med æbletærten. Sikkert heldigt nok, da vi alle var ved at revne bagefter al den gode mad. Det var et udsøgt måltid og alt passede perfekt sammen, selvom det var bragt fra flere hjem.

Lille Julie tog det hele i stiv arm, og fik sig en ordentlig lur ind i mellem hendes måltider. Hun er altså en lille perle :-)

Resten af weekenden gik med at slappe af i fulde drag. Det var den første forlængede weekend, Søren har haft herovre, hvor han ikke skulle noget som helst andet end at slappe af i sit hjem. Det blev nydt af os begge :-)

Her er vognen så

Ja, så fik vi lige ordnet det sidste ved vognen, så vi kunne tage nogle billeder. Her er Søren lige ved at fixe det sidste ved stellet.

Og her er den så færdigsamlet og fin.

Og lige et kig indenfor i kabinen også :-)

Så har vi igen fået ny vogn i garagen

Denne gang en lidt mindre udgave, og egentlig er den ikke til os, men til Rumle. Vi har fået barnevognen med hjem fra Sømandskirken, og den er nu blevet vasket og nusset lidt om. Og vi er faktisk lidt overraskede over, hvor flot stand den er i. Det er en Emmaljunga Big Star Classic, som er nogle år gammel. Jeg smider lige et billede ind senere i dag, når der er kommet lidt lys over land.

Jeg må indrømme, at der er altså noget særligt ved at have en rigtig barnevogn, og det var jo egentlig meningen, at denne her blot skulle stå på altanen til middagsluren,mens vi købte en Bugaboo combivogn til transport. Men jeg tror, at det ender med, at vi kommer til at bruge den som rigtig barnevogn i stedet. Så kan vi vente lidt med at købe Bugabooen og derved ønske os lidt penge til at købe den for. Det er jo ikke billigt med alle de udgifter til sådan en lille ny i familien. Måske kan vi endda "nøjes" med at købe os en god klapvogn i stedet, enten herovre eller når vi kommer til DK næste gang. Det kunne være rart at spare de penge.

Den står nede i gangen lige nu, så vi lige kan få ordnet det sidste ved den. Søren skal lige have hjulene med ned på tanken og pumpes, og jeg skal lige have pudset stellet op på den. Men jeg kan ikke lade være med at gå og kigge på den og røre ved den. Og så får den lige et lille skub frem og tilbage. Total fjollet - jeg ved det, men der er to ting danske piger drømmer om fra de er helt små (eller i hvert fald de fleste danske piger), og det er at gå op af kirkegulvet med sin far mod sin elskede og så at trille rundt med sit barn i en rigtig barnevogn. Vi har jo øvet os på det sidste, siden vi fik vores egen legetøjsbarnevogn og babydukke som 2-3 årige :-)

....og med hensyn til overtro....ja, I sidder derude, jeg ved det godt! I tirsdags gik vi ind i 38. uge, og dermed er vi i følge lægerne faktisk ved termin, hvis vi føder. Så vi har valgt at være mere praktiske end overtroiske i dette henseende, da den jo lige skal sættes i stand og ordnes inden. Den kommer jo ikke splinterny direkte fra forhandleren. Men vi har da overvejet at sætte den ind til naboen bagefter, så den ikke står lige i vores lejlighed. Og så er det jo, jeg tænker...kan vores egen garage ikke være lige så god som den en meter længere til højre? Ja, jeg er nok bare ikke særlig overtroisk, når det kommer til stykket :-)

Var ellers ved lægen i tirsdags også, og det hele så fint fint ud. Rumle vejer nu ca. 3200 g. og er ca. 47 cm. lang i følge gennemsnitsstørrelsen, men hun mente nu stadig, at han er større end det allerede. Mit SF-mål var ihvertfald vokset 2 cm. på en uge. Det følger normalt antal uger man er i cm, og jeg måler 38 cm. og er 37 uger henne. Hans hjertelyd var fin, mit blodtryk og min vægt var upåklagelig (that's a first for det sidste he he he) og hun kunne mærke, at han stadig lå med hovedet nedad. Han var dog endnu ikke helt nede, og var stadig ikke helt affyringsklar, så vi tager lige Thanksgiving med, som er i denne weekend.

Ønskesedler Julen 2007

Ja, vi ved godt, at vi er tidligt ude, men da vores december jo er lidt usikker med hensyn til planlægning og store armbevægelser, så vil vi rigtig gerne begynde vores julegaveindkøb og andre juleforberedelser nu. Ligeledes er der nogen af gaverne, som skal sendes hjem, da vi jo ikke selv kan overrække dem i år, og det kan jo også tage tid. Så vi har bedt vores nærmeste om at sende os deres ønskesedler a.s.a.p. og har ligeledes lagt vores egne her ind på bloggen.

I næste uge skal småkagerne bages og marcipanen fra far og Jette skal omdannes til lækker konfekt, og så må man vist godt begynde at pynte lidt op derefter. Vil I ikke mene det? Så er vi jo laaaaaangt henne i november. Ja, vi glæder os rigtig meget til julen i år, og for første gang i mange år, generer det os ikke, at butikkerne allerede juler.

Sørens ønsker

• Underbukser – tights str. M
• Sorte strømper str. 43
• Biotherm ansigtscreme – Aquapower dry skin
• Hanes reparationsmanual BMW E90
• Hanes reperationsmanual VW Bora
• ”Tankados Kode” af Dan Brown
• Lækre skjorter i modefarver (stribede, ternede og helfarvede) str. 42
• Sand fløjlsbukser str. 33/32
• Strikbluser med rund hals str. XL (til at have over en skjorte)
• Bilrevyen
• Alkometer

AB's ønsker

• Nordisk film – ”Ungdomspakken”, ”Kulturpakken”, ”Guldpakken” og ”Ny film pakken” (DVD’er med danske filmperler til 100 kr. stykket!)
• Langærmede bluser fra Rosemunde str. 2 (egen butik i Vindestræde 3 i Gentofte)
• Ørenringe i sølv – må både gerne være nogen der hænger og nogend er ikke gør.
• Futsko fra Hush Puppies str. 37
• ”Pigen der brændte sig på ilden” bog – helst i paperback
• ”Du som er i himlen” af Morten Sabroe
• ”Vi, de druknede” af Carsten Jensen
• ”Patriarken” af Trisse Geil
• ”År to og tre” af Carsten Jensen

Fælles ønsker

• Jamie Oliver Gryder fra Tefal til gaskomfur (kasserolle, Sautépande)
• Klovn 4
• Georg Jensen julestjerne til juletræet
• Familiebesøg i DK og USA
• Gavekort til oplevelser i DK (ubestemte datoer, da vi endnu ikke helt kender rejsedatoerne)

Rumles ønsker (han skulle jo gerne være ude inden juleaften :-))

• Penge til hans Bugaboo combivogn
• Sødt sengetøj til babydyne + pude
• De Små Synger
• ”Åh Abe” cd collection
• Babybøger
• Sjovt legetøj med lyde og farver (0-1 år)
• Aktivitetstæppe (Lamaze, Fisher Price eller Baby Einstein)
• Sejt dansk babytøj str. 3-12 måneder (se evt. http://www.houseofkids.dk/)
• Skråstol i neutrale farver
• Stokke højstol i mørkt træ med beige hynde
• Familiebesøg i DK og USA :-)

Gave fra farmor og farfar

Du sparker i maven og vips så er du her

Du pludrer og du skriger til glæde og besvær

Du snubler og falder og slår dig gul og blå

og før end du har set dig om så har du lært at gå

Og skolen og problemerne i alvor og i leg dem vil vi sammen løse du og jeg

Så hvem du end er så velkommen til verden

jeg vil tag del i dit liv og din verden

hvilken vej dit liv så end vil gå,

og hvilken skuffelser du end vil få,

så siger jeg

hvem du end er så velkommen til livet

hvad der end sker så vil ét være givet:

første side skrives i et eventyr

når din første morgen gryr.

I fredags modtog vi en kæmpe pakke med posten. Den var sendt fra farmor og farfar i Kokkedal til Rumle. Pakken var fyldt med tøj og lækre ting. Noget var købt, noget var hjemmestrikket og noget var mere melodisk.

Den røde og den blåstribede trøje havde Else selv strikket sammen med den røde hue og de tre par futter/strømper. Der var 7 langærmede bodystockings med en ugedag på hver, en julesok som han kunne få små gaver i, en lille racerbil, 2 sæt blødt joggingtøj, 2 t-shirts, 1 par fleecefutter, 1 hue, 1 sæt med hue, hagesmæk og vanter, 1 pakke babyservietter og en cd med Dorthe Kollo, hvor den førnævnte sang er på.

På det vedlagte kort stod der:

Kære AB, Søren og Rumle

Her er et par ting, som vi håber kan bruges. Den medsendte cd skal I spille nr. 8 af for Rumle (se bort fra verset om barn og kjole mv.) men ellers passer det som en hilsen fra farmor og farfar den dag, han bliver født. Vi ville gerne have kunne være der til Rumles fødselsdag, men nu er der heldigvis ikke så længe til.

Mange kærlige hilsener fra farmor og farfar.

Søren satte sangen på, efter vi havde snakket med dem hjemme i Kokkedal, og sørme om ikke jeg lige måtte knibe et par tårer til den. Det var bare så sødt af dem at sende alt det og samtidig sende de ord og tanker. Ja, hormonerne er bestemt begyndt at køre på højtryk her :-) Det er dejligt at vide, at vores søn kommer til verden med sådan en dejlig familie i vente, også selv om de er lidt på afstand lige pt.

Så juler vi altså....

I går startede julen sådan lidt for os danskere i New York området, da Den Danske Sømandskirke i Brooklyn afholdte sit årlige julemarked. Vi mødtes derinde med en masse fra DK-MOM-gruppen og med nogle af Sørens kollegaer, og det var bare super hyggeligt. En stor del af det går selvfølgelig, som oftest, når der er danskere involveret, op i maden. Måske har det også noget at gøre med, at julen i vores bevidsthed har så meget med mad at gøre. Vi var i hvert fald ikke længe om at finde boden med danske hotdogs, æbleskiver, glögg, Carlsberg øl og frikadeller med kartoffelsalat.

Og ligeledes måtte vi da også lige over i den tyske kirke, som sømandskirken låner lokaler ved på denne dag, og smage de højtbelagte stykker smørrebrød og de lækre stykker wienerbrød. I skulle se en flok sultne danskere opføre sig, som om de ikke havde set hverken kød eller brød i 30 år.

Derudover fik Søren og jeg købt 3 frosne hjemmelavede leverposteje med hjem, og 2 poser rugbrødsblanding. Og så skal man jo også lige ind forbi juleboden og have sig lidt danske nisser, et kalenderlys og lidt ekstra julepynt :-)

Et besøg, der forresten gjorde os opmærksomme på, at vi skal huske at have far, Jette og Thomas til at tage lys og lyseholdere med over til juletræet, for det er ikke til at få herovre. Og levende lys skal der jo på sådan et træ, hvilket amerikanerne vist synes er fuldstændigt sindsygt og vanvittigt. Levende lys hængende løst på et tørt ægte grantræ indenfor på et syntetisk gulvtæppe.....Ja, ok, når de formulerer det sådan, kan jeg måske godt se, at der på kanten af det vanvittige, men sådan skal det nu bare en gang være, da vi jo ALTID har gjort det sådan :-)

Ligeledes havde jeg håbet, at vi kunne købe Pama grødris derinde, men det var desværre ikke muligt, så nu må vi lige prøve os frem med diverse rissorter, og lykkedes det ikke, så må vi også lige have sådan en pakke med i kufferten til jul.

Men som sagt, så fik vi lige skovlet lidt julestemning ind i sindet, og kan nu ikke helt lade være med at gå og nynne "Nu' det jul igen" og "Julen har bragt". Det bliver spændende med vores første jul i vores amerikanske hjem. Det er dog dejligt at tænke, at vi får familien på besøg til at dele dagene med os.

Ændringer i fotoalbum

Vi har ændret lidt i vores visning af vores fotoalbum. Vi var ved at løbe tør for plads på den database vi bruger og har derfor slettet en del af albummene. På den måde er der plads til at nye billeder kan komme til.

Derudover har vi valgt at låse nogle af vores album ned, så man kun kan åbne dem med password. Dvs. at vi sender en mail til dig, hvis vi lægger et album op i Picasa, som kan have interesse for dig at se, i stedet for at linke videre til det direkte fra hjemmesiden.

Dette gør vi af flere grunde. I starten var det kun vores familie og nære venner, der kendte til brugen af denne blog, og det gjorde os derfor ikke noget at dele vores oplevelser med dem visuelt også. Men det har bredt sig til lidt mere end som så, og det er jo egentlig bare dejligt. Men det betyder også, at vi er blevet opmærksomme på, hvor mange der egentlig kan sidde og kigge med i sådan et fotoalbum, som man overhovedet ikke kender. Det har vi selvfølgelig altid haft en bevidsthed om, og har derfor også formuleret både bloggen og albummene således, at vi så vidt muligt ikke stødte nogen, ikke udstillede nogen unødvendigt eller på anden vis krænkede nogens fortrolighed eller privatliv. Det er jo selvfølgelig altid en hårfin balance, men det er så vidt vi ved gået godt ind til nu :-)

Vi ønsker stadig at have denne blog og at dele vores rejseoplevelser med jer, og den skal bevare sit personlige præg og indhold. Det eneste, der ændrer sig, er som sagt adgangen til nogle af vores fotoalbum.

På barselsvisit

I aftes blev vi spontant inviteret en tur hjem til Anne og Søren, som nu var kommet hjem fra hospitalet med deres lille Julie. Det tilbud kunne vi selvfølgelig ikke sige nej tak til, da vi jo havde glædet os til at se hende.

Søren pakkede den nye japanske whiskey, han netop havde fået som "Tillykke med det kommende faderskab's gave" af sin danske kollega i Japan, og jeg nappede de sidste to Magnolia Cupcakes under armen, og så fløj vi ellers op af route 206.

Nej, hvor var hun dejlig! Hun lå bare der helt lille bitte og sov lige så sødt.

Og hvor så de glade og afslappede ud. Det var rigtig hyggeligt at høre om alle deres oplevelser på Somerset Medical Center, hvor vi jo også selv skal føde. Anne kaldte det Hotel Hospital, da de bare havde fået så god en behandling der. De var 110% tilfredse, og det var helt kanon for os at høre.

Vi var begge helt mundlamme, da vi kørte hjem bagefter. Det hele blev pludselig meget virkeligt og nært. Vi er SÅ spændte på, når det bliver vores tur, og tanken om, at der kommer sådan et lille menneske ind i VORES hjem og bliver der "for good". Det er bare en alt for stor tanke, som jeg ikke tror, man helt kan kapere, før man står midt i oplevelsen. Men dejligt var det at se fra sidelinien.

Dansk film på Manhattan

I går havde jeg arrangeret, at danskholdet skulle ind og se en dansk film. Men hvor gør man så lige det, når man bor i New York området? Jo, Det Skandinaviske hus på Park Avenue afholder i år en dansk filmfestival i forbindelse med Nordisk Films 100 års jubilæum, og der viser de en stribe mere eller mindre kendte danske film, bl.a. Babettes Gæstebud, Terkil i Knibe og Dansen med Regitze, som vi tog ind og så i går.

Filmen vakte glæde ved mine amerikanske elever. De synes, den var rigtig god og interessant, og de var overraskede over, hvor mange ord de egentlig forstod undervejs. Jeg synes jo bare, at det var underligt at se en dansk film med engelske undertekster, mens jeg sad på Manhattan :-) Det skulle man lige vænne tankerne til. De kunne godt lide måden historien blev fortalt på med de utallige tilbageblik, og så nød de, at det ikke var den gængse feel good happy ending, som man godt kan blive lidt træt af nogen gange på film. Så alt i alt, var det en god oplevelse for os alle. Jeg anbefalede dem dog at gå ind og se Terkil i Knibe den 12. december. Bare for at opleve en lidt anden side af dansk film også. Den viste de også sidste år i samme biograf, og den havde vakt en del undring ved nogle amerikanske pædagogiske forskere, der havde været inde og se den som en dansk børnefilm :-D De havde ikke lige forståelse for humoren i filmen og fandt den både frastødende og særdeles uegnet for børn under 18 år.

Da jeg jo ikke er super mobil længere tilbød Søren at køre mig hele vejen derind, så jeg ikke skulle med tog og subway fra Hoboken (my lifesaver!), og i mens jeg hyggede mig med danskholdet, fartede han Manhattan rundt for at yderligere at kunne forkæle mig senere med yummi burgere fra Pop Burger,
(ubeskrivelige små lækre frisklavede burgere fra en burgerrestaturant i Chelsea) og friske Cup Cakes fra Magnolia Bakery i Bleecker Street (de er verdenskendte fra tv-serien Sex in the City, og jeg har ikke fablet om andet, siden vi kom herover).

Så efter filmen havde vi et hyggeligt lille rendezvous i bimmeren på Upper East side, hvor vi nød den medbragte lækre overraskelse. Der tog han godt nok lige fusen på mig! Kan man ønske sig en bedre mand at få sine børn sammen med? Jeg spør' bare!!!! Cup cakes'ene ventede vi dog med at nyde til vi kom hjem, og hold da op.....de skal prøves igen og igen.....

 

På lørdag skal vi ind til det årlige julemarked i Sømandskirken i Brooklyn. Et kanon arrangement, hvor de serverer alle mulige danske julelækkerier, og hvor man kan købe dansk julepynt, juleslik, julehygge osv. Vi skal følges derind sammen med Jane og Karsten, og skal lige forbi BoConcepts lagersalg først. Ligeledes kommer der en hel masse andre danskere, som vi også kender herovre, og de serverer dansk øl på fad, så mon ikke det er meget godt, at er højgravid, så vi er sikre på at bilen kommer med tilbage til New Jersey? Den står i hvert fald på maksimal hygge hele dagen i gennem.

Velkommen til livet Julie Brandt Lund

Så kom Julie Brandt Lund til verden i går aftes kl. 19.18 på Somerset Medical Center i New Jersey. Hun vejer 4100 gram og er 53 cm lang.

Hjertelig tillykke og stort knus til de stolte forældre. Vi er SÅ glade på jeres vegne, og vi glæder os til at se den lille ny tøselille :-)

Kobberbryllup

I aften skal der være stor fest i Frederikshavn. Min mor og Knud skal holde kobberbryllup for familien og alle deres venner. Det er godt nok lidt træls at sidde her i USA på sådan en dag. Man ville jo gerne have været der i stedet. Vi håber, de får en dejlig aften sammen med alle deres gæster. På tirsdag er det den rigtige dato for deres 12½ års dag, og den fejrer de med morgenmad og hygge hjemme på Hånbækvej.

HJERTELIG TILLYKKE til jer begge to og stort knus her fra os tre i USA.

Ellers har vi jo haft besøg af Jonas her de sidste par dage. Jonas er Sørens kammerat fra folkeskolen. Han skal videre til en stor konference i San Francisco i eftermiddag, så det har været et kort visit. Det har været rigtig dejligt at se ham igen, og vi ville da ønske, at hans søde kone Tina ligeledes kunne have været med. Men det må blive en anden gang, da hun også pt. render rundt med mave på. De venter deres 3. barn til marts, så der er altså rigtig babyboom i vores omgangskreds for tiden.

Jonas’ forældre havde sendt en gave med ham over. Et hjemmeavlet lammeuldstæppe til at lægge i bunden af barnevognen, eller hvor vi nu synes, vi kunne bruge det. Det er helt utroligt blødt og lækkert. De har selv får på deres gård oppe i Nordsjælland, og Jonas fortalte, at de sender en masse skind af sted til Sverige en gang i mellem, hvor de bliver ordnet og renset og sådan. Det er vist en større proces. Det var godt nok pænt af dem at tænke på os på den måde. Det havde man jo slet ikke regnet med, og når det så er sådan en personlig gave, så får den jo en endnu større værdi og betydning at modtage. Det skal blive dejligt for Rumle her i de kolde vinterdage. Det er jo ikke sådan lige at komme fra mors varme mave og ud i New Jerseys decemberkulde.

Apropos vejret, så er vinteren kommet denne vej. For 10 dage siden gik vi fra 25 grader til frysepunktet på en uge, og har siden haft frost hver nat og små 8-10 grader om dagen. Solen varmer heldigvis stadig en del, så det bøder lidt på den kolde luft, men sikken et vejrskifte. Det kræver lige lidt af en kommende mors strategiske udnyttelse af en sommerventetøjsgarderobe. Især når man er for nærig til at købe nyt 4 uger inden terminen. Dejligt at sådan et lille barn også fungerer udemærket som en indre varmepude lige midt i kroppen.

Bare for sjov....

Vi har lavet en afstemningspoll, hvor man kan komme med sit bud på, hvornår den kære lille Rumle kommer til verden. Budene har været mange indtil videre. En del tror, vi er længere henne, end det er tilfældet pga. størrelsen på maven, mens andre siger, at flest førstegangsfødende går over tid.

Hvad tror du? Giv din stemme med i poll'en, som slutter juleaften, med mindre den bliver afgjort inden :-)

Rumle skal allerede være store....

....fætter :-D

Så er det officielt! Det er mere end overskudsstof, I kan se bule ud på Betinas udklædning til vores baby-shower i sidste måned...he he he....

Jørgen og Betina har netop offentliggjort den dejlige nyhed, at de venter sig en lille dreng til maj 08. Så nu får Rumle en fem måneder yngre fætter at lege med....genialt eller hvad?

Vi er bare SÅ glade på deres vegne. TILLYKKE til jer alle tre.

Maven 35+2

I dag er der kun 4 uger og 5 dage til terminen, og det er vist godt nok, for maven bliver jo ikke mindre med tiden. Den er nu 115 cm. i omkreds, og jeg har taget 14 kg på. Jeg døjer heldigvis ikke med vand i kroppen. Jeg var ellers helt sikker på inden, at jeg ville hæve op over det hele, men so far, so good.

Jeg kan mærke, at kroppen er ved at gøre klar til fødslen. Plukveerne er blevet hyppigere og mere rigtig ve'agtige. Det er fint nok, så får vi lige øvet det med vejrtrækningsøvelserne, som jeg har lært til yoga.

Søren stresser lidt over "tasken", som endnu ikke er pakket, så den må vi nok også lige have gjort klar snart. Han glæder sig også helt vildt nu, og elsker at mærke sin lille søn sparke inde under maveskindet. Bevægelserne bliver jo også mere og mere tydelige og markante, og man er ikke længere i tvivl om, at det er et lille menneske, der ligger derinde bag og kommunikerer ud til én. Det er intet mindre end fantastisk at mærke, og det gør jo heller ikke spændingen og forventningen mindre for nogen af os :-)

Anne og Søren, som også venter sig herovre, har termin i dag, og dem går vi nu bare og venter på, så vi kan få en lille forsmag på den glæde, der venter os. De venter en lille pige og skal føde på samme hospital som os.

I kan som altid se forskellen fra sidste billede i Guldgrisens album.

Sørens sidste tur i denne omgang

I aften ved 17.30-tiden kommer Søren hjem fra Kitchener i Canada, og det er hans sidste rejse for arbejdet inden fødslen. Han har været væk i fire dage, så det var lige til at klare :-) Han fik igen tid til at komme forbi Niagara Falls og se vandfaldet sammen med hans kollega fra Danmark, og en shoppetur i Toronto fik de også presset ind i programmet.

I mens har jeg hygget mig herhjemme med venindebesøg, festudvalgsmøde og klargøring af babytingene. I aften skal jeg over og undervise i kirken, så jeg er desværre ikke hjemme, når han kommer. Men så meget desto dejligere at køre hjem senere og vide, at han er derhjemme i lejligheden, når jeg kommer hjem.

Rundvisning på sygehuset

I går var vi på besøg på det sygehus, hvor vi skal føde. Det hedder Somerset Medical Center, og ligger ca. 20 min. kørsel fra vores hjem.

De tilbyder sådanne rundvisninger, hvor man kan komme og få syn for sagerne og stille alle de dumme spørgsmål, man vil. Det var super godt, og vores førstehåndsindtryk blev blot bekræftet. Det er sådan et rart sted, og alting virker så hyggeligt og roligt. Der er ingen stress på, ikke de lader sig mærke med ihvertfald, og personalet har hele vejen igennem været enormt søde og imødekommende over for os.

Ligeledes fandt vi ud af, at deres standardprocedurer omkring en fødsel ligner meget de ønsker, vi selv har for fødselen. Det var ellers noget, især jeg stressede lidt over inden, da jeg havde hørt en del historier om amerikanske fødegange, hvor de tager barnet væk i en time efter fødselen, hvor amning er en by i Rusland, der ligger lige uden for "badekar som smertelindring", og hvor man nærmest skal tigge og be' om IKKE at få epidural osv. Men ikke her åbenbart. De opfordrede moderen til at få barnet op på maven lige efter fødselen, de opfordrede til hurtigt at få barnet til brystet, hvis man ønskede at amme, de sørgede for at barnet var i ens nærhed så meget, man selv ønskede det, farens rolle blev opprioriteret, og han kunne selvfølgelig klippe navlestreng og overnatte osv, som det lystede os. De havde et dejligt badekar man kunne benytte som smertelindring, og de gjorde et stort nummer ud af at hjælpe moderen i gang med amningen på en god og positiv måde. Vi måtte endda medbringe computer og mobilt netværkskort, så vi kunne ringe op til familien i DK via Skype efter fødselen.

Alt i alt i en dejlig positiv oplevelse, som gav ro i sindet og lidt mere overblik over, hvad der er os i vente. Så måtte jeg altså lige hjem og sortere i babytøjet bagefter og finde det sæt, som han skal have på på hjemturen fra hospitalet :-) Tror nok lige, at der skal ordnes babygear i denne uge. Nu skal det vaskes og lægges på hylder i skabet, og så skal de sidste ting købes hjem. Vi fik bestilt bilsædet og ekstra base dertil i går. Så nu mangler vi egentlig kun Bugaboo'en af de store ting. Så er der jo altid lidt småting, men tror efterhånden vi er ved at være der.

Sig nærmer tiden og i morgen er der kun 6 uger til termin.

Rumles babyshower

Vi var inviteret til Halloween fest i lørdags hos Trine og Kevin i Hazlet, og det viste sig at det ligeledes var vores babyshower. Jørgen, Betina og Sophia var også inviteret med, og vi tog alle fem afsted klædt ud som græske guder og gudinder. Jeg tror nu desværre, at de fleste danskere ville have fået flere associationer til den gamle tv-serie Brødrene Bisp, da vi kom kørende i hver sin bil.

Da vi ankom stod en skøn blond amerikansk husmor i sin korte lyserøde slåbrok og dertilhørende puffede hjemmesutter med curlere i håret og sladderbladet i bæltet og tog i mod os. Make-up'en var blå helt op i panden og læberne skrigende røde. Hvor var hun dejlig! Og da vi kom ind i stuen vrimlede det med oliesheiker, hekse, gangstere, humlebier, SAS-stewardesser og letpåklædte 20'er-damer. Ja sågar Hugh Hefner var dukket op i egen høje person. Og på væggene hang der lyseblå nuttede bannere med "It's a boy" og søde sutter blandt edderkopper, spindelsvæv og skrigende hekse. Sikken en cocktail! Der var gjort noget ud af det, og Trine og Jane havde bestemt ikke holdt sig tilbage i planlægningen og forberedelsen af denne kombifest.

Jane, Trine og Anne som hver deres alter ego :-) Anne er i 38ende uge, så hendes humlebiskostume fra Aalborg Karneval kom belejligt i brug. Helt perfekt!

Denne heksedukke hang på vej op ad trappen og skreg vildt og inderligt, hver gang man gik forbi den. Sophia var ikke helt sikker på, om hun synes den var sjov eller skræmmende.

Jeg blev kærligt vist ud til en stol, der var specielt anrettet til mig ved siden af et gaveorgie af rang. Ved siden af stolen stod der en blespand og et babybadekar fyldt med en masse gode sager. Der var en negleklipper, en øre/næsepumpe, et termometer, et bilspejl, et badehåndklæde, barnets bog, badelegetøjsdyr, tøj med "Santas Little Helper" påskrevet og et bamselegetårn.

Lutter af gode sager, som vi lige stod og manglede, så det var den perfekte gave.

Hvor var det sødt af dem at arrangere sådan en flot fest for os, og samtidig invitere vores feriegæster, så de kunne være med og møde vores gode venner herovre. Vi er virkelig glade for, at vi har mødt sådan nogle søde og dejlige mennesker her, når nu familien og vennerne derhjemme er så langt væk. Det er lidt lige som en substitutfamilie "away from home".

Se flere billeder fra festen i fotoalbummet af samme navn. Der skulle gerne komme lidt flere til, når jeg får Janes kopier også.