Lettere frustreret - mellemøresbetændelse

De sidste tre dage har Isac og jeg været alene hjemme, og vi har ligeledes været syge begge to i alle tre dage. Isac fik mandag eftermiddag konstateret mellemørebetændelse ved lægen, og det er jo nok det samme, jeg døjer med, da vores symptomer er de samme. Jeg har dog ikke været ved lægen, da mor og barn jo ikke har den samme læge i dette land. Nej, det ville da også være for nemt for de nybagte forældre, at de kun skulle nøjes med at tage ét sted hen i tilfælde af sygdom i familien! Og jeg kan så heller ikke tage til den læge, der kender mig bedst, og som jeg har været ved sidst, da hun kun specialiserer sig i "de nedre regioner" og graviditet...suk. Så bliver det bare en kende for omstændigt for mig, når jeg i forvejen har en syg dreng, der bare skal hjem i varmen igen. Så jeg må vente med mit lægebesøg til Søren kommer hjem, hvilket han vist gør allerede i aften, en dag før tid. Han har knoklet dag og nat i Canada for at kunne tage tidligere hjem deroppefra.

Nå, men Isac valgte så lige at vågne kl. 5.15 i morges, og efter at have slås med ham i lidt over en time, blev "vi" enige om, at nu står vi op: "Godmoooorgen", gardinerne fra og smil på læben...op til endnu en dejlig dag! Ind i mors seng og få lidt morgenmælk (ja, vi er stadig et pattebarn, men ved 1 år, så lukker vi hanerne), og så falder drengen i søvn der. Og der ligger vi så. Helt tæt og får os en stille morgenlur, mens vinden hyler og piber udenfor, og i det jeg kigger ned på hans fredfyldte ansigt forsvinder de sidste tre dages frustrationer som dug for solen, og jeg bliver fyldt med en eller anden mærkværdig energi, som jeg ikke aner, hvor kommer fra. Hvad er det lige ved de små stunder, der kan vende hele ens følelsesregister på en tallerken?

Vi havde forresten sne for første gang i går...meget mærkeligt! Som en veninde skrev på sin Facebook status: "For en uge siden gik jeg i klipklappere". Jeg forundres hvert år over efterårsvejret i New Jersey!

Tre skridt

I går tog Isac tre skridt i fri luft helt bevidst. Han har taget et par skridt før, men det har været ubevidst og han har sat sig med det samme han opdagede det. Men i går stod han ved sofabordet og kiggede hen på mig, som sad på puffen. Og så slap han bordet tog 1½ skridt, stoppede op og tænkte sig lidt om og så sig tilbage, og gik så det sidste 1½ skridt hen til mig. STOOOOOR DRENG! Nøj, mor her var stolt, og jeg fik da vist også lige skreget Betina ind i øret i telefonen.

På indkøb

Puha mor...hvad tror du far siger til, at du har brugt så mange penge? Mon vi overhovedet kan have alt det i bilen???

Ok...Engine's on! Let's get this thing movin'!

Vejrskifte

For en uge siden badede Isac i aftensolen på altanen. I går ved samme tid målte den 3 grader, og i de sidste par nætter har vi været under frysepunktet. Så vi er gået fra sommer til vinter - direkte! Hvad blev der lige af det skønne efterår? Jeg havde sådan glædet mig til at skulle have Isac med ud i den våde sjaskede jord med sit nye regntøj. Nu står den vist allerede på flyverdragt og hue! En af de største glæder jeg har ved de vejrskiftet i Danmark, er at man så også skal skifte tøjet ud. Og jeg er slet ikke vintertøjsklar endnu. Det føles varmt og snærende at få på. Det kræver tilvænning at putte strømper på sine bare fødder og rullekraver på sin åbne v-hals. Ææææiiiiii...kom tilbage regnvåde ruskende efterår!

Lige ved og næsten

Den er der næsten...

IT-nørdens søn

Alverdens legetøj kan altså ikke hamle op med en bærbar computer eller fars stationære oppe på skrivebordet. Der findes ikke noget bedre end at kunne pille lidt ved tastaturet, rode lidt med ledningerne og indstille lidt på skærmen.

Fuldt hus og god mad

Traditionen tro, så er der altid fuldt hus den sidste aften, min far er på besøg. Den første gang han og Jette var her, var det Jørgen og Betina, der kom og overlappede den sidste dag. Anden gang var det Else og Ejner, der tog over efter julen, og denne gang er det så Lone og Anders, der er kommet tilbage til Belle Mead fra en uge på Manhattan. Det blev fejret med en god portion Skovgryde, som er en klassiker fra menukortet i Møllehuset, og det vakte ren nostalgi i mig, da jeg sad der med mørbradbøffer i paprikasovs med cocktailpølser, bønnespirer, tomater og pomfritter til.

Til kaffen havde far og jeg købt friskbagte cookies i Wegman's, og de var sublime!

Vi har i det hele taget levet godt i disse dage, da far har kokkeret den ene gode gamle danske ret efter den anden til os. Onsdag fik vi Fars Porrer, som var fars farsbrød med porrer i midten og torsdag stod den så på Dansk bøf med løg og brun sovs. Onsdag aften var Jane og Karsten over og spise med, og glæden var stor, da vi sluttede måltidet af med flamperede Crepes Suzettes. Mums.....det var godt!Nu står den så på slankekur og sund mad, da vægten i morges grinede mig lige op i fjæset og sagde +3 kg! GISP! Nå, men det har været hver en mundfuld værd. Så må vi bare tage en kold tyrker de næste par uger.

Snapshots fra Princeton

Jeg skriver jævnligt om vores stunder i Princeton, og det er vist ingen hemmelighed, at byen har fået en stor plads i vores hjerter. Det er simpelthen bare sådan en hyggelig by, og der er en helt special atmosfære dernede 16 km. længere syd på. En af grundene er de mange egern, der lystigt danser rundt om fødderne på dig, og gerne stiller op til det ene foto efter det andet.

En anden grund er byens afslappethed omkring cykelister. Da det jo er en universitetsby, bor der mange unge mennesker der, og de cykler rundt. I et land, hvor cyklen ellers er bandlyst fra større asfalterede områder end din egen indkørsel, er det befriende som dansker at komme til en by, hvor cykler er en naturlig del af gadebilledet.

Sidst men ikke mindst, så er byen fyldt med parker og grønne områder, hvor man kan sætte sig med en god kop kaffe eller suppe og en enten nyde en god bog, en hyggelig samtale eller bare sidde og kigge på alle de forskellige mennesker, der roligt og afslappet kommer slendrende forbi.

Det er nemlig byens essens - afslappetheden!

En dejlig dag

Sådan én har vi haft i dag...og i går...og dagen før det...med andre ord, VI NYDER virkelig at have min far her, og han nyder vist også at være her. Her på billedet kunne man godt foranlediges til at tro, at Isac er igang med at få morfar til at høre det helt rigtige beat på en af sangene fra "De små synger".

Vejret har været perfekt hele ugen. Det startede med at ligge omkring de 25-26 grader med høj solskin, og i går slog det så om til 15-16 grader og stadig høj sol og skyfri himmel. Det føles rigtig dejligt med den lidt køligere luft, og farverne på træerne står fantastisk flotte i det klare solskin. Sådan en dag er der ikke meget andet at gøre i vores verden end at tage ned til Princeton og nyyyyyde.....

Vi sluttede dagen af med en god middag på Old Man Rafferty's og fik en rigtig god vin dertil; en Cabernet Sauvignon, Francis Coppola 06 fra Californien. Isac hyggede sig gevaldigt med sin medbragte kalkun i tomatsauce til restaurantens ris, og selv om han allerede var træt, da vi kom, holdte han humøret højt under hele måltidet.

Han måtte dog kapitulere på vejen hjem i bilen, og faldt i søvn næsten inden vi var ude af parkeringspladsen. Han har optjent mange stjerner de sidste par dage, men i aften scorede han vist hattrick ved morfar, som med humor i stemmen sagde til ham lige inden vi kørte hjem: "Isac, jeg er godt nok glad for at jeg kom herover og mødte dig. Jeg håber, at jeg får chancen for at møde dig igen, for du er da rigtignok en guttermand af rang!" Hvortil Isac svarede: "Iiiiijaa!"De to har også rigtig fundet melodien med hinanden, især de sidste par dage, hvor de har taget morgentjansen i restauranten nedenunder og kørt havregrøden på egen hånd.

Der er blevet hygget og snakket, og jeg har nydt at kunne ligge og lytte til de glade stemmer fra stuen. Jeg burde jo have benyttet mig af chancen for at sove længe, men det andet har nok egentlig været langt mere tiltrængt for mig, når jeg skal være helt ærlig.

Baby wellness

Når man har 25 grader i oktober måned, så kan man få baby wellness på altanen i efterårsaftensolen. Det er sådan noget vi kan her i New Jersey!

Morfar er her

...og det nyder vi, så der sker måske ikke lige så meget på bloggen de næste par dage.

I bilens tegn

Et nyt stjernetegn er kommet op på Isacs stjernehimmel...

Det ser altså lidt mere vildt og lysende ud på billedet, end det gør i virkeligheden.

Efterår i Princeton

Lørdag eftermiddag lod vi efteråret komme helt ind i vores kroppe og gik en kølig tur i Princeton. Hue, strikketrøjer og poncho blev fundet frem og den varme kaffe fra Small World Coffee holdte fingrene varme og boghvedesvampesuppen fra The Soup Man varmede kroppen op indefra.

Bladene er begyndt at skifte farve og endelig er luften frisk og tør i næsen, og ens kinder indtager det samme farveskift som bladene på træerne.

Og så kan man jo kravle rundt i bladene, få "mågede" (beskidte, på nordjysk) bukser og mærke, føle og opleve græs, jord, blade og alt det andet spændende, der ligger der i græsset.

Det er vigtigt at have en ordentlig vogn, når man sådan er på tur, så den blev lige tjekket efter i detaljerne

og der blev sparket kritisk på dækkene.

Sådan en dag indbyder til familiefotos, så det slutter vi lige indlægget af med. Introducing The Nicolaisen Family:

Isac 10 måneder

Vi har fået lagt fartstriber ind i gulvtæppet i stuen. Frem og tilbage fra den ene ende til den anden.[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=sy-17NA5NBU]Vi har små stier af Cheerios i bedste Hans og Grete stil i hele huset, og jævnligt får man selv enten en knasende fornemmelse under foden eller en mere våd og klistret en af slagsen. Den sidste er fra de af Cheeriosene, der ikke formår at blive inde i munden, og derfor ender våde og saftige i vores plydsede gulvtæppe.Vi har fade stående på toppen af vores høje reol, hvor man hverken kan se det eller de fine pyntegræskar, jeg har købt til at pynte det med. Og vi har fjernebetjeninger, mobiltelefoner, Ipods og andre elektroniske knappedimser parkeret rundt omkring på hylder over 1 meters højde.

Vi har gummielastikker på køkkenlågerne, så man ikke kan åbne dem alle sammen,

og vi har ALDRIG lågerne for toppen af trappen åbne mere. Ligeledes er vi gået i seriøs tænkeboks, om vi skal købe en ekstra låge til at sætte for bunden af trappen også.Vi er ligeledes blevet rigtig gode til at slå toiletbrættet ned, så der ikke er fri adgang til sjaskepølen nede i kummen. Dog kan man stadig nyde lyden af vandet, når man trykker på håndtaget og ruller ud....gentagne gange indenfor det samme minut!Vi har højlydt barneplidderpladderpludder, fint blandet med hvin, grin og latter som konstant baggrundsmusak. Dog bliver det jævnligt afbrudt af lidt støj på linien i form af en brokkende klagende lyd, som på en meget bestemt og bevidst måde udtrykker utilfredshed, utålmodighed eller bare generel frustration. Den sidste lyd er heldigvis nem at få væk igen, og den kommer kun, når det virkelig brænder på.Vi har fået en ekstra person at dele maden med, og det er ikke så lidt denne ekstra gæst ved bordet tager fra flokkens forråd. Ligeledes er han næsten altspisende og heldigvis ikke sen til at fortælle, om maden smager ham eller ej.

Hvordan kan vi ellers sige det? Vi har verdens dejligste 10 måneder gamle dreng!

Billeder varmer

Fik lige dette billede hentet ud fra min mobiltelefon i går aftes, og jeg bliver bare så glad, når jeg kigger på det. Kvaliteten er ikke den bedste, og det er et af de klassiske "stræk-armen-ud-og-knips" billeder. Men det gør mig glad og varm indeni, og så er det jo alligevel på en eller anden måde blevet til et billede af høj værdi for mig.

Besøg fra Brooklyn

I går fik Isac og jeg besøg af Helene og Turner fra Brooklyn. Helene er gift med amerikanske Michael, som gik på det danskhold jeg underviste inde i sømandskirken. Turner er kun tre uger yngre end Isac, så vi har hygget os sammen med drengene et par gange før, men det bliver til for lidt, da der jo er lidt langt at køre. Hvilket bare er helt vildt ærgerligt, da Helene og jeg simpelthen klinger så godt sammen. Sidst kørte Isac og jeg ind til Brooklyn, så denne gang var Helene frisk på at tage turen med toget og Turner i slyngen herud. Det er ret frisk gjort, skulle jeg lige hilse at sige. Først skal hun med sub'en til Penn Station inde på Manhattan, og så skal hun over på Amtraktoget til Princeton Junction. Og egentlig skulle hun så videre med et andet tog til Princeton, men vi hentede dem altså i Princeton Junction. Turen varer i alt lidt over 1½ time. Klokken ti stod hun frisk og frejdig ved stationen med en sovende Turner i slyngen. Vi kørte hjem til os og fik lidt frokost, hyggede os, legede i hele stuen og snakkede, snakkede, snakkede. Drengene legede så godt "sammen" og endnu engang var det sjovt at se, hvordan de kopierer og efterligner hinanden nu.

Isac gav Turner en lille tur i sin gåvogn.

Og bagefter hjalp de hinanden med at rydde op efter maden og spise alle de tabte rester.

Vi sluttede af med en hyggegåtur i Princeton, hvor vi jo lige måtte en tur ind i jaZams, som er den fedeste legetøjsforretning her i området. Og så fandt jeg task'EN i Stacy Gemma, en grå Carrie Valentine taske på udsalg, som jeg øøøøøønsker mig i fødselsdagsgave af min søde mand :-) (kan desværre ikke lige finde et billede af den på nettet).