Sidste onsdag var Isac og jeg inviteret til hygge og overnatning i sommerhus sammen med 2 x Christina og deres børn.
Christinas svigerforældre ejer huset, og det ligger i New York ved noget der hedder Breezy Point. I kan se det her på kortet, hvor A-markeringen er:
Begge Christina'er har to drenge, som er store, og Isac havde virkelig fået sig nogle idoler at se op til. Han fulgte de store drenge i alt de gjorde og der var ingen tvivl om, at han synes de var for seje alle fire! Nicolai, som er den ældste af dem var rigtig godt til at lege med de små, og han var simpelthen så tålmodig og omsorgsfuld, når han skulle vise dem noget nyt. Han forsøgte bl.a. at lære Isac at køre på løbehjul.
Isacs bedste ven Emelia var også med, og selv om de store drenge tog meget af Isacs opmærksomhed i denne omgang, så fik hun stadig mange søde smil, knus og kys med på vejen. Og så er han sørme også begyndt at skubbe hende væk fra legetøjet, når han lige skal til selv! Frække unge! Det må vi lige i gang med at lære ham, at det gør man altså ikke. Mon ikke vi kan få vuggestuen med på den, når han starter den 1. juli?
Isac nød virkelig turen, de andre børn og udelivet. Vi var faktisk udenfor det meste af tiden og al den friske havluft og vilde leg i sandet gjorde os begge to godt møre og trætte.
Og selv om jeg var segnefærdig, da jeg lagde mig ved siden af ham i dobbeltsengen senere om aftenen, så kunne jeg ikke lade være med bare at ligge og nyde at høre hans vejrtrækning i mørket. Jeg kunne lige ane hans profil i en stribe lys fra vinduet, og jeg følte mig som verdens heldigste kvinde med sådan en dejlig unge ved min side. Han vågnede lige ved 4-tiden, og da han opdagede at jeg lå lige ved siden af ham stak han i det største grin - halvt i søvne - og så måtte vi lige ligge i ske lidt og hygge os sammen. Sådan har jeg ikke ligget og sovet med ham siden han var helt lille bitte. I lang tid har vores seng betydet sjov, leg og hygge med mor og far mere end søvn, og han har derfor kun puttet og sovet i sin egen seng. Men det er som om, han er blevet større nu og han godt kan forstå, at vi skal sove, selv om vi ligger ved siden af hinanden. Det var bare SÅ hyggeligt!
Næste morgen nåede vi lige en dejlig morgenmad med nybagte boller, som Christina havde været oppe og bage, og så en dejlig frisk tur på stranden, hvor vi fik samlet en masse smukke strandskaller, som skal med hjem til Danmark til sommer.
Emelia og Isac satte sig på et stykke drivtømmer og nød aprilsolens varme morgenstråler. De to er simpelthen bedårende!
Isac nød rigtig at have et par ekstra legekammerater, og det tog ikke lang tid, før især han og Preben var bedste Dublobuddies, og Kirsten kunne putte ham til lur. De fik møsser og krammere til den store guldmedalje. Den lille fyr ved nok, hvordan man får gæster til at føle sig velkomne og værdsatte.
Lørdag tog vi en tur ind på Manhattan allesammen. Kirsten og Preben havde selv været derinde et par gange inden, hvor de havde taget toget fra Princeton. Det var årets første rigtige varme dag, så Central Park var som fluepapir. Der var mennesker overalt. Jeg har personligt aldrig set så mange mennesker samlet på et sted før, og vi holdte da heller ikke ud hele dagen derinde, så vi kørte hjem og fik aftensmad derhjemme.
Og jeg nød at have familie i huset igen, som vi kunne dele Isac og USA med, og som kom med humor, hjertevarme og gode hjemmebagte gulerodsboller.
Ja, lige pludselig var man blevet lidt større.
Og det bedste af det hele er at se Liseth sammen med Isac. Hun er simpelthen så glad for ham, og de kysser og krammer og pjatter og griner. De er bedste venner, de to. Ofte, når de er afsted har hun sit kamera med, og hun tager bare nogle helt vildt gode billeder af ham i nogle situationer, vi ikke selv får ham fanget i. De billeder sender hun så til min mail samme aften. Og det er bare tydeligt på billederne, at hans respons til hende er fuld af glæde og tryghed. Se bare her på disse billeder fra i dag:
