27. april 2009
Sønderjysk besøg
25. april 2009
Gyngedrengen

Pludselig styrede man i det hele taget fuldstændig selv det der legetårn, med at komme op og ned af trapper og tage ture ned af rutchebanen.
Ja, lige pludselig var man blevet lidt større.
22. april 2009
Dublodrengen
Vi leger meget med Dublo her i huset, og Isac var noget imponeret af den store Dublomand vi byggede sammen i dag. Mest fordi han havde en politisirene og -blinklys i sin kasket!
Det var dog også en stolt dreng, der senere på dagen viste vores værk frem til både Søren og Liseth. Og da vi skulle have taget dette billede stillede han sig også rigtig an bag ved manden, så han rigtig kunne vise den frem. Hans bevidsthed udvikler sig bare med hasteskridt for tiden.
Og så skulle den stakkels Dublomand selvfølgelig smadres bagefter, og det var Søren ikke sen til at melde sig til at deltage i.
Isac og Liseth
13. april 2009
Breezy point
Christinas svigerforældre ejer huset, og det ligger i New York ved noget der hedder Breezy Point. I kan se det her på kortet, hvor A-markeringen er:
Begge Christina'er har to drenge, som er store, og Isac havde virkelig fået sig nogle idoler at se op til. Han fulgte de store drenge i alt de gjorde og der var ingen tvivl om, at han synes de var for seje alle fire! Nicolai, som er den ældste af dem var rigtig godt til at lege med de små, og han var simpelthen så tålmodig og omsorgsfuld, når han skulle vise dem noget nyt. Han forsøgte bl.a. at lære Isac at køre på løbehjul.
Og selv om jeg var segnefærdig, da jeg lagde mig ved siden af ham i dobbeltsengen senere om aftenen, så kunne jeg ikke lade være med bare at ligge og nyde at høre hans vejrtrækning i mørket. Jeg kunne lige ane hans profil i en stribe lys fra vinduet, og jeg følte mig som verdens heldigste kvinde med sådan en dejlig unge ved min side. Han vågnede lige ved 4-tiden, og da han opdagede at jeg lå lige ved siden af ham stak han i det største grin - halvt i søvne - og så måtte vi lige ligge i ske lidt og hygge os sammen. Sådan har jeg ikke ligget og sovet med ham siden han var helt lille bitte. I lang tid har vores seng betydet sjov, leg og hygge med mor og far mere end søvn, og han har derfor kun puttet og sovet i sin egen seng. Men det er som om, han er blevet større nu og han godt kan forstå, at vi skal sove, selv om vi ligger ved siden af hinanden. Det var bare SÅ hyggeligt!Næste morgen nåede vi lige en dejlig morgenmad med nybagte boller, som Christina havde været oppe og bage, og så en dejlig frisk tur på stranden, hvor vi fik samlet en masse smukke strandskaller, som skal med hjem til Danmark til sommer.
6. april 2009
Drengen i solen


Isac synes det var rigtig sjovt at prøve mine solbriller.


Han har desværre skrabet en omgang mellemørebetændelse til sig igen i det ene øre, samtidig med at han er ved at få sine kindtænder. Èn er lige brudt igennem, og det smerter rigtig meget. Han er virkelig mærket af det, og tager sig hele tiden til hovedet og siger: "AV!" Der er ikke noget at sige til, at han pylrer lidt. Prøv lige at forestil dig at have ondt BÅDE i tænderne og ørerne på EN gang. Stakkels myr! Så han bliver godt fyldt op med smertestillende og antibiotika for tiden. Heldigvis elsker han smagen af begge dele og slikker det i sig.


