Altså, det kan ikke længere undre mig, at man kan bruge afbrudt søvn som et effektivt torturredskab. Jeg er personligt selv helt klar til at kapitulere, overgive mig og smide alle barikader. Kampen er tabt, han får det nøjagtigt lige som han vil have det i dag - ham den lille skaldede, der render rundt mellem benene på os herhjemme alias Fangevogteren.
Lad os lige samle op på nattens forløb....
Vågnede og skreg kl. 22. - 22.30 - 23 - 23.30 - 0.00 - 0.30 - 2.00 - 2.15 - 2.30 - 2.45 (her kom han så ind og putte i smørhullet, der var vi ved at være møre) kl. 3.30 hygger han sig i smørhullet med at båtte næser på sine svækkede fanger.
Fangerne gør kl. 3.30 et sidste opgivende oprør og lægger fangevogteren ind i egen seng, hvor han mirakuløst falder i dyb søvn. Han formår dog resten af natten at lave skrig i søvne, der liiiiige skal minde fangerne om, hvem der har magten.
De forbandede tænder!
Det var en rigtig dejlig tur på trods af, at Isac havde haft en træls nat med rigtig ondt i tænderne. Han er ved at få sine hjørnetænder, og det generer ham grusomt. Derudover er han vist nået grænsen for hvad man kan forvente af socialt overskud efter den sidste tids mange sammenkomster og møder med nye mennesker. Det med tænderne hjalp en kold sodavandsis lidt på.
Men han tog det i strakt arm og hyggede sig med farmor og farfar og alle dyrene. Nu er de jo også ved at være velkendte og trygge for ham, altså farmor og farfar, ikke dyrene :-) Så dem behøver han ikke helt at være så meget på vagt overfor længere, hvilket er utroligt dejligt. Det nyder vi vist allesammen i stor stil.
