Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

19. december 2011

Isac 4 år

Så blev Isac fire år gammel og det skulle fejres. Han er det seneste år blevet meget stor, synes vi. En rigtig dreng, der tager ansvar, viser omsorg og elsker at være sej på alle mulige måder. Blandt andet ved at vise muskler og have tatoveringer (vestoveringer, som han selv siger).


Måske er det hans nye storebrorstatus, der har gjort sit også. Det er i hvert tilfælde gået stærkt med ham på det sidste. Ved lægeundersøgelsen målte han 108 cm og vejede 18,9 kg. Han fik sin MFR-vaccine og klarede det rigtig flot at blive stukket. Græd kun lidt.

Vi havde farmor og farfar og Jørgen, Betina og ungerne på besøg om lørdagen. Søndag kiggede Noah og Oliver forbi med deres forældre og så var børnehaven på besøg onsdagen efter.

Her pustes lysene ud på kagemanden om lørdagen.

Da børnehaven var her fik drengene fat i Christina og bandt hende med Isacs røde silkesnor.

Det er mest praktisk at have dem siddende på gulvet på denne måde, og det gik simpelthen så fint med at have dem på besøg. Det er en god gruppe af unger, der leger godt sammen.

De fik pølsehorn og bananmuffins med chokolade i og frugtfade. Alt blev spist op med stor appetit.

De Gule Fugle havde lavet et fælles billede til Isac, som nu hænger inde på hans værelse. Han blev rigtig glad for gaven og i særdeleshed for pappet, den var pakket ind i.

Her vises gaven stolt frem. Han blev lidt genert til sidst over al opmærksomheden. Og ønskede ikke at de sang for ham. De respekterede de heldigvis med det samme.

De fire lys blev alle pustet ud. Til venstre sidder Isacs bedste venner Noah og Emma, som han har fulgtes med siden vuggestuen.

1. december 2011

Annas barnedåb

Den 27. november blev Anna døbt i Udlejre Kirke. Vi holdte festen herhjemme, hvor vi var 19 voksne og 5 børn. Det var en helt utrolig dejlig dag med vores nærmeste, og det var skønt at kunne fejre hende her i vores egne rammer. Helt uformelt og hyggeligt.

Vi havde fået god hjælp af vores forældre. Bedste havde lavet forretten, som bestod af forskellige snackbidder. Nogle hjemmebagte butterdejsroulader og saltstænger, tzaziki og nogle andre dip og nogle forskellige pølser. Det var rigtig lækkert. Farmor havde lavet tre forskellige lækre salater til hovedretten, som også bestod af grillstegt oksefilet, ovnbagte kartofler og madagaskarpebersauce. Og til dessert flamberede morfar ananas, som vi fik vanilleis til.

Dem der blev til sidst fik hotdogs til natmad.

Vi havde lånt borde og stole af en af pigerne i min mødregruppe. Det kunne lige være i stuen.

Thomas er Annas gudfar.

Isac og Alexander sammenligner skjorteflipper.

Anna og hendes gudforældre.

Fadderne.






 
Ungerne lavede optræden med Isac and The Swing Kings.
 Den lækre buffet blev flittigt besøgt.










27. april 2009

Sønderjysk besøg

I sidste uge havde vi besøg fra Sønderjylland. Sørens kusine Kirsten og hendes mand Preben havde valgt at bruge deres ferie på at komme og lære os og New York lidt bedre at kende. Ti dage var de her, kun afbrudt af en sviptur til Niagara Falls i Canada. Og hvor var det hyggeligt at have dem her.

Isac nød rigtig at have et par ekstra legekammerater, og det tog ikke lang tid, før især han og Preben var bedste Dublobuddies, og Kirsten kunne putte ham til lur. De fik møsser og krammere til den store guldmedalje. Den lille fyr ved nok, hvordan man får gæster til at føle sig velkomne og værdsatte.

Lørdag tog vi en tur ind på Manhattan allesammen. Kirsten og Preben havde selv været derinde et par gange inden, hvor de havde taget toget fra Princeton. Det var årets første rigtige varme dag, så Central Park var som fluepapir. Der var mennesker overalt. Jeg har personligt aldrig set så mange mennesker samlet på et sted før, og vi holdte da heller ikke ud hele dagen derinde, så vi kørte hjem og fik aftensmad derhjemme.

Her til sidst et billede af kusinen og fætteren sammen. Jeg tror de begge følte, at dette besøg var noget ganske særligt, som de altid vil værdsætte rigtig højt.

Og jeg nød at have familie i huset igen, som vi kunne dele Isac og USA med, og som kom med humor, hjertevarme og gode hjemmebagte gulerodsboller.