Gode venner

Isac har en god ven i Danmark. Han hedder Felix, eller Filix, som hans storebror Louis siger.

Vi kender Felix og Louis og deres forældre gennem min mødregruppe på nettet, hvor jeg skriver en del med deres mor Ann-Therese. Og vi har før mødtes med dem både her i Danmark og i Central Park i New York, og denne gang var det igen rigtig hyggeligt. Isac og jeg tog derop i løbet af eftermiddagen, så drengene kunne hygge sig lidt sammen inden Søren stødte til efter arbejde og vi spiste sammen allesammen.

Vi fik en rigtig god Spansk Kylling, som Jussi havde lavet efter en Jamie Oliver opskrift. Den skal altså prøves derhjemme også. Det smagte fantastisk - ikke mindst sovsen dertil, som vist var af egen improvisation med lidt hjælp fra piskefløden...mums!

Det var nogle trætte drenge vi kunne putte i deres senge sidst på aftenen, men jeg tror de alle tre havde nydt selskabet og legen.

Vi var i hvert fald enige om, Søren og jeg, at det ikke var sidste gang, vi inviterede os selv på middag i det hyggelige hjem i Nivå. Hvad mere kan man ønske sig sådan en torsdag aften end hyggeligt interessant selskab med god mad og vin?? Ja, jeg spør' bare...

Det bliver dejligt, når vi snart selv har et hjem her i DK, hvor vi også kan invitere på lidt god mad og hygge.

Klar til regnfulde Danmark

Isac har fået sit første par gummistøvler af farmor, og de skulle testes i går i haven i Charlottenlund.


Vi nyder virkelig bare at være i huset og kunne bruge haven og sandkassen, som det passer os. Hvor er det dejligt med sådanne muligheder.

Det skal nu også blive rart at få Jørgen og Betina og ungerne hjem, så vi alle sammen kan hygge os sammen. Jeg glæder mig fx rigtig meget til at se Isac sammen med Sophia og Alexander i sandkassen her.

Hård shoppetur

Lidt bøvet må man godt se ud, når man har spænet rundt og plasket i vandpytter den sidste time, for ikke at få helt shoppekuller sammen med de voksne. Så er det rart lige at finde sig en kantsten og slå sig ned på, mens man sukker højlydt: "Aaaaaahhhh...."


Vi var i en tur i Woodbury outlet mall i går sammen med min mor og Knud, og Isac hyggede sig gevaldigt med at løbe rundt i mellem butikkerne og vandpytterne. Til sidst var hans bukser så våde, at vi måtte skifte dem og han så træt, at han måtte en tur i bæreselen og hænge lidt ud.

På et tidspunkt kom vi alle tre gående, han med hver af os i hånden, og han fik sig en svingtur. Søren og jeg kiggede på hinanden over ham, og det var tydeligt, at vi tænkte det samme: Tænk sig, at vi har en lille dreng, der nu er stor nok til at gå hånd i hånd med sine forældre og få sig en svingtur.

Fra kasseputter til fantast

Vi er ved at være igennem det sidste tigerspring og mellemørebetændelsen...OG det værste tandfrembrud i denne omgang, og det har ført nye forandringer med sig for Isac.

For det første har hans sprog forandret sig helt enormt. Det er som om, at med de betændelsesfrie ører, så kan han nu rigtig høre nuancerne i vores sprog og vi hører hele tiden gentagelser af ord, som vi bruger,: far, bedste, bedstefar, værsgo sådan!, ja ja ja, banan...osv. Han er ikke konsekvent med nogen af dem endnu, bortset fra TAK, som kommer prompte hver gang når han får noget fra nogen, og MAAAG, når vi skal smage eller han selv vil smage noget mad.

Og her kommer nok den største forandring, vi kan se i ham. Han er gået fra at stable klodser og putte ting i kasser og skabe fordi det er sjovt, til at kunne bruge sin fantasi i legen. Han leger rigtig meget i sit legekøkken nu, og der bliver lavet mad, taget vand fra vandhanen, hældt ketchup på, og skænket op til smagsprøver.

Og han leger, at der er rigtig mad på tallerkenen, og at vi kan smage, hvor godt det smager. Han smager også selv på Kejserens menu og lader som om, det smager himmelsk. Det er altså noget nyt, at han sådan forestiller sig noget, og lever sig ind i en fantasiverden, en legeverden. Det er jo rigtig leg. For mig er det bare helt fantastisk at se på, da jeg elsker selv at have evnen til at fantasere og forestille mig noget, der slet ikke er der.

Besøg af bedsterne

Lørdag eftermiddag kunne vi hente bedste og bedstefar i lufthavnen, og siden har den stået på maksimal hygge i det lille hjem. Vi startede besøget af med en ordentlig omgang spareribs fra Famous Dave, og Knud havde nær slæbet sig en pukkel til, da han skulle bære de fire portioner mad op fra bilen. American size!

Isac er blevet forkælet med de dejligste bøger og legeting. Især gjorde den lille bærbare computer lykke. Nu kan han også være med i nørdeklubben, når mor og far sidder og glor ind i deres små sorte kasser. Og det er ham ikke fremmed at sidde og pille ved de små knapper og få sjove lyde frem derved. Gad vide, hvor han har det fra?

Det tog ikke lang tid før han stak bedste det første våde kys lige på trutten. Og siden har de to været best buddies. På nær lige i dag, da hun tog parykken på igen. Isac kan bedst lide bedste som hun er - nu med eget hår på toppen...jubiiiii! Det er bare så dejligt at se min mor med hår på hovedet igen. Hun ser bare skide godt ud!

I dag var vi i Princeton for at købe garn og strikkepinde, så jeg også kunne komme i gang med et par smilebukser til Isac. Inde i universitetsparken slap vi Isac løs, og så gik den lille forsker ellers i gang med sine første studier på Ivy Leage universitetet. Han fik rigtig studeret både brandhanerne, pindene på jorden, buskene og de parkerede biler, og han var ikke til at få med derfra igen.

Træthed

Uuuuhhh, man bliver træt af at holde sine forældre vågne om natten. Så træt, at man faktisk ikke kan holde sig vågen til at spise sin eftermiddagsbolle...

Forårsdag på legepladsen

Forleden var vi ude og nyde det gode vejr (18 grader og solskin!) på legepladsen. Det er sjovt at se forandringen fra gang til gang i de ting Isac finder sjove at lege med dernede. Nu vil han rigtig gerne rutche selv, uden at man holder ham. Han holder sig fint siddende hele vejen ned og hviner af fryd, når han suser dernedaf. Han er også blevet helt vild med at kravle op i legetårnet og udforske alle dets faldgruber....og der er mange!

Desuden er han stadig en lille forsker, som kan bruge flere minutter til at undersøge den mindste lille ting - lidt barkflis, et skruehul eller en pind.

Og så er det jo rart at komme indenfor i et dejligt varmt og hyggeligt bad bagefter, så man rigtig kan få snottet vasket af fjæset...og håret...og kroppen..og hvor det nu ellers har spredt sig til...

De forbandede tænder!

Altså, det kan ikke længere undre mig, at man kan bruge afbrudt søvn som et effektivt torturredskab. Jeg er personligt selv helt klar til at kapitulere, overgive mig og smide alle barikader. Kampen er tabt, han får det nøjagtigt lige som han vil have det i dag - ham den lille skaldede, der render rundt mellem benene på os herhjemme alias Fangevogteren.

Lad os lige samle op på nattens forløb....
Vågnede og skreg kl. 22. - 22.30 - 23 - 23.30 - 0.00 - 0.30 - 2.00 - 2.15 - 2.30 - 2.45 (her kom han så ind og putte i smørhullet, der var vi ved at være møre) kl. 3.30 hygger han sig i smørhullet med at båtte næser på sine svækkede fanger.

Fangerne gør kl. 3.30 et sidste opgivende oprør og lægger fangevogteren ind i egen seng, hvor han mirakuløst falder i dyb søvn. Han formår dog resten af natten at lave skrig i søvne, der liiiiige skal minde fangerne om, hvem der har magten.

De forbandede tænder!

Dårlig vuggestuestart...igen...

Som I kan se, så er det ikke gået supergodt med Isacs vuggestuestart, og vi har nu besluttet at han holder ferie fra nu og til vi kommer hjem fra DK, så han kan få sig en god stabil start fra da af.

Dette er hans evaluering fra i går.