Viser opslag med etiketten Barsel 2.0. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barsel 2.0. Vis alle opslag

22. oktober 2011

Mødregruppe

En anden af glæderne ved at føde herhjemme i Danmark er at jeg nu kan være med i en mødregruppe i mit nærområde. I USA var vi så heldige at vi var en gruppe piger, der fødte nogenlunde samtidig, og vi dannede derfor en dansk mødregruppe. Men vi boede temmelig langt fra hinanden. Der var fx halvanden time mellem mig og hende der boede længst væk.

Tirsdag den 18. november mødtes vi første gang privat, og det var herhjemme ved os. Ugen forinden havde vi mødtes til sundhedscaféen på Maglehøjskolen, men det var helt klart hyggeligere at mødes i hjemmelige omgivelser og uden en sundhedsplejerske, der skulle sidde og styre snakken.

Vi er syv piger i gruppen og jeg er alderspræsidenten med mine 36 år. Der er en til på 33 år ellers er alle de andre under 30. Vi er fire der er andengangsmødre og tre førstegangs. Der er fem drengebørn og to piger. Det virker til at være en god gruppe og snakken går indtil videre rigtig godt. Vi fik taget et billede af børnene og et af os allesammen, så vi har det senere hen som et minde om vores første møde.


Det bliver sjovt at se disse syv små mennesker vokse sig store og frække. Det er Anna, der har blusen med de røde køer på.