Fredag morgen kl. 9.30 fik vi besøg af disse små minimennesker fra Isacs vuggestue Paletten. Og i løbet af 5 sekunder havde de fuldstændig overtaget huset og gjort det til deres.

Især Isacs værelse var en tiltrækkende på girafferne. Og hvor der er hjerterum…

Menuen stod på Boller med smør, rosiner og farvet krymmel på. Isac fandt selv den krymmelen i skuffen, da vi var ved at bage bollerne, og jeg fik ikke fred, før det var at finde på bollerne. Jeg aner simpelthen ikke, hvor han har set det henne før. Vi har aldrig lavet det herhjemme, men festligt så det altså ud. Så det er nok ikke sidste gang. Til frokost havde vi bagt indbagte pølser (pigs in a blanket) og smurt rugbrødsmadder. Stor lykke omkring bordet for de pølsehorn!

Det er et under, at paphuset stadig eksisterer. Især efter den 4. december 2009.

Carina og Camilla, der er de to pædagoger, der var med, er også Isacs yndlingspædagoger. De er på hans stue og er helt klart de to han går til, når han bliver ked af det eller på anden vis lige skal have lidt tryghed. Hans tredje yndlingsgok hedder Lotte.

Efter de var gået trængte der til at blive støvsuget lidt, og det hjalp Isac gerne med. Han har helt godt styr på det og det er kun et spørgsmål om tid, før han kan tjene sine første lommepenge på den måde!

Senere på eftermiddagen kom Allan og Khanh forbi med tøserne. Da havde en gave med til Isac og det endte med at vi alle tog hjem til dem og spiste svensk pølseret og frikadeller. Kim-Phung har også fødselsdag den 4. så vi havde dobbeltfejring at mødes om.

En glad fødselsdagsdreng, der forventningsfuldt venter på, at gæsterne kommer lørdag eftermiddag. Han glædede sig simpelthen så meget til at Fia (Sophia) og alle de andre kom.

Ventetiden blev lidt kortere med dette musikkort, som han havde fået med posten fra Sille, min gamle kollega Lones datter.

Og så kom farmor og farfar. Og de havde gave med!!!

En ghettoblaster til at stå inde på værelset. Fantastisk!

Og Sophia og Jørgen kom alene, da Alexander lå syg med feber. Men de havde taget en Bosch værkstedsbænk med til Isac, og det var ligeledes et kæmpe hit.


Momse og morfar havde en julekalender med, som Jette selv har broderet. Den var fyldt med pakker, som han kan gå og glædes over hele resten af december.
Sophia legede og hyggede sig også i paphuset. Det er utroligt, hvordan sådan noget emd huler og små hyggelige kroge bare tiltrækker børn.

Der var kagemand, rød saftevand, flag og fødselsdagssang. Sådan skal det jo være.

Og dagen efter stod den på ren afslapning med morfar og momse, som havde overnattet fra dagen før. det var ingen tvivl om, at det med at fylde år, det er ikke noget der skræmmer Isac. Han svarer stolt at han nu er TO år, når man spørger ham og det med fødselsdage, det ved han godt hvad handler om: Pakker!

Tusind tak for en fantastisk weekend til jer allesammen!