Ammestop

Så stoppede Anna med at amme. Fire måneder tidligere end Isac. Forskellen ligger blandt andet i, at hun ikke har mælkeallergi og så har hun heller ikke søgt det nær så meget, som Isac gjorde. Måske fordi han ikke brugte sut?

Jeg er godt tilfreds. Det har været skønt at amme igen, og jeg elsker nærheden og roen over det. Men jeg nyder også at være "fri" igen. Amning er jo begrænset til moderen, og det låser en fast. Samtidig giver det ikke meget plads til faderen i hele madbehovet.

Den sidste måneds tid har hun kun ammet en eller to gange om dagen, og ligesom Isac, var morgenamningen den sidste hun slap. Hun har mere eller mindre selv valgt det fra. Der skete for meget andet omkring hende og hun var ikke sulten og tørstig nok til at ville finde roen ved det længere.

Det virker heldigvis til, at Anna går helt fri af fødevareallergierne. Hun elsker mælk i koppen, og yoghurt, omend hun kommer til at gylpe en del af det, og der er ikke nogen synlige tegn på, at hun ikke kan tåle det. Med Isac var det jo kontant afregning ved kasse 1 med opsvulmede kinder og mund. Også det er en lettelse af de store.

Anna 8 måneder

Så rundede Anna de otte måneder og det berettiger vist til et lille opsamlingsindlæg her på bloggen. Tiden med hende er fløjet afsted, og jeg kan slet ikke fatte, at hun skal starte i vuggestue om to måneder.

Hun er sådan en glad lille pige. Let til smil og latter og finder sig (næsten) i hvad som helst vi udsætter hende for. Nogen vil sikkert sige, en typisk to'er. Men jeg tror også, der er lidt typisk hende i det. Hendes personlighed er bare sådan. Men ja, også typiske to'ertræk.

Hun sidder flot og stærkt og har gjort det længe, så vi er begyndt at tage hende med ud og cykle og det kan hun rigtig godt lide.

Lige som ved Isac, så er det et stort hit at komme i bad. Og derfor kan jeg også bruge håndvasken, når jeg skal have lidt arbejdsro til at lave aftensmaden klar. Så får man også vasket gulv i et ellers lidt kritisk område.

Hun er så småt begyndt at ville stå op. I vores hænder og op af ting. Og hun står faktisk flot og stærkt og med god følelse for balancen. Hun kan selvfølgelig ikke stå selv endnu, men der er ingen tvivl om, at hun synes det er rart at komme op ad.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i forgårs og hun vejer nu 8,2 kg. Hun blev ikke målt, men ved sidste måling var hun 72 cm, så mon ikke hun 73 eller 74 cm nu. Hun var simpelthen for træt til at vi ville udsætte hende for mere måleri.

Vi har netop haft en periode med rigtig meget sol og varme, og det betød udfordringer i forhold til Annas søvn i løbet af dagen. Men hun hun elskede at være ude og lege med græsset, jorden og vinden. Hun sover igennem nu fra 19.30 til 7 uden at blive ammet. Enkelte nætter vågner hun og får lidt vand og sutten. Og måske skal hun lige op og hænge lidt på armen for at finde ro og tryghed. Men 4 ud af 5 nætter hører vi hende ikke før til morgen.

For et par dage siden knækkede hun koden til at trække sig op, hvis hun var nysgerrig nok. Så vi skal nok have sænket bunden i hendes seng og kravegård her i weekenden. Egentlig er hun ved at være for stor til kravlegården og bruger også en del tid inde på legetæppet i stuen. Men hun er rigtig glad for sin kravlegård, hvor hun har sit eget lille helle. En lille afgrænset hule. Og så er den rigtig god at have med ude på terrassen og kan stå i skyggen under parasolen, så vi beholder den fremme lidt endnu.

Hun er også begyndt at komme op på alle fire og stå og vippe. Og Søren sagde, at hun i går tog sine første spæde forsøg med at møve sig fremad på gulvet ved farmor og farfar. Så nu går det ikke kun baglæns længere. Det har også frustreret hende en del i den sidste tid. Hun bevæger sig jo altid længere og længere væk fra sit legetøj, indtil hun til sidst ender i klemme mellem højtaleren og tv-bordet eller kasserne med legetøj. Det er en svær nød at knække, den med at komme fra A til B. 

 

Hun og Isac er rigtig glade for hinanden. Og hun er god til at vise ham, når hun ikke gider mere eller hans leg bliver for voldsom. For det meste er hans tilstedeværelse dog lige med lykke. Hun lyser op, når han træder ind i rummet og griner højlydt af hans kunster, når han fjoller rundt foran hende eller leger tittebø med hende.

Modsat Isac, så er Anna RIGTIG glad for sin sut. Den er med overalt og kan næsten altid give hende lidt trøst, når det hele bliver lidt for træls eller hun bliver lidt for træt. Hun ammer ikke meget længere. Kun om morgenen, og den amning tror jeg faktisk snart vi kvitter også. Hun er ikke helt så søgende og hun spiser og drikker rigtig godt af den mad hun ellers får serveret i løbet af dagen. 

Hun taler rigtig meget med små konsonantlyde: "Dadadadada", "Nanananana", "Jajajajajaja", "Bobobobobo" og så videre. Hun er med andre ord ganske og aldeles vidunderlig og vi elsker at have fået hende med i vores lille familie.

Anna 4 måneder sundhedstjek

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i dag. Og Anna er en stor pige. 8 kg og 70,5 cm var målene. Til sammenligning var Isac 68 cm lang og vejede 7800 g, da han var fire måneder.

Ellers er Anna en stærk pige, med masser af energi, der betyder at hun til trods for sin størrelse er rigtig godt med motorisk. Det varer ikke længe inden hun drejer hele vejen rundt fra ryg til mave. Hun er næsten derovre, når hun ligger og vrider kroppen rundt. Ligger hun på maven kører både arme og ben på hende. Hun vil fremad. Ingen tvivl om det.

Og allerhelst vil hun stå på sin to små ben, som her:

Fire måneders milepælen betyder også, at vi må begynde at give hende fast føde. Vi starter i det små med lidt grød. Så må vi se, om hun er interesseret. Hun virker meget interesseret når vi andre spiser og følger nysgerrigt maden op til vores munde. Vi er selvfølgelig også spændte på at finde ud af, om hun ligesom Isac, er allergisk overfor enkelte fødevarer. Men det finder vi tidligst ud af om to måneder, hvor hun må begynde at få mælkeprodukter og æg.

Vigtigst er dog at hun stortrives. Hun er en mild og glad pige, der sjældent brokker sig, piver eller på anden vis virker utilfreds. Og så er hun netop begyndt at sove godt om aftenen også. De sidste par dage har vi kunne putte hende kl. 20 i sin egen seng i vores soveværelse. Hun bliver lagt med en lille vuggevise og sutten og efter et par gange inde ved hende for at give hende sutten og ae hende lidt falder hun selv i søvn. Det er fantastisk! Det er noget af det vigtigste man kan lære sine børn, synes jeg. At kunne falde i søvn selv. Isac har altid være rigtig god til det. Og nu ser det ud til, at Anna også er ved at lære det. Og vi har fået vores børnefri aftener lidt tilbage, hvor vi kan slappe lidt af foran fjernsynet eller computeren. SKØNT!