Videre gennem Jylland

Den 29. kørte vi videre ned gennem Jylland og samlede min lillebror Thomas op i Aalborg. Vi skulle en tur ned og besøge min bedste i Hvalpsund, hvor hun bor på plejehjemmet Hesselvang. Hun er lige fyldt 94 år, og er godt igang med at planlægge sin 95 års fødselsdag næste år. Det er altid noget særligt at komme på besøg ved hende, for man får ligesom rodet rundt i sin opfattelse af de vigtige ting i livet, når man taler med hende om hendes liv og minder. Hun husker de mindste ting fra sin ungdom, og når vi sidder og snakker kan man ligefrem se kartoteket bladre forbi derinde bag øjnene, som hun prøver at huske sig frem til en bestemt dato eller en særlig persons navn. Min farbror Ove og min tante Åse kom lige forbi, mens vi var der, så dem fik vi også lige hilst på og snakket lidt med. Det var et af de små uventede møder, som man sætter rigtig meget pris på bagefter. Vi fik desværre ikke taget nogle billeder nede ved hende, da vores kamera løb tør for strøm, men vi nappede i stedet dette billede med mobiltelefonen af Isac i bilen med onkel Thomas' solbriller på.

I Frederikshavn

Så gik turen videre til Jylland, hvor vi bl.a. skulle være nogle dage i Frederikshavn ved min mor og Knud. Vi havde glædet os rigtig meget til disse dage, da der ikke var noget på programmet andet end ren afslapning og hygge. Og så er køreturen igennem Danmark bare noget særligt for os begge. Vi nyder at se landskabet suse forbi, mens vi drikker lidt kaffe, spiser lidt slik, lytter til god musik og får os nogle gode snakke. Man snakker bare rigtig godt sammen, når man sidder i sådan en bil og kigger ud af vinduet. Igen fik Isac mødt et hold bedsteforældre, og han tog også dem ret hurtigt til sig. Han var ligeledes superglad for at komme hjem til deres gulvtæppe, hvor han rigtig kunne stå fast og dermed komme i gang med sit kravleri alvor. Han suste rundt i stuen, og da først det var lært, var trægulvet i gangen ikke længere nogen hindring.

Onsdag aften kom Per som vanligt til aftensmad. Det var rigtig dejligt lige at se ham igen og have lidt mere ro til at få snakket. Han og Isac blev hurtigt gode venner, og da jeg ville tage et billede af Isac med sin oldefar, puttede han sig kærligt ind til ham. Så var oldefar vist solgt!

Det var skønt med sådan en håndfuld sammenhængende dage sammen med mor og Knud. De havde rigtig god tid til at lære Isac at kende igen og omvendt. Samtidig er det jo så også så meget sværere at skulle sige farvel igen bagefter. Men dette billede taler vist pænt for sig selv.

Vi nåede også lige omkring Bøf og Vin en aften, hvor Søren skulle smage et stykke af min nostalgi. Bøf og Vin er en kinesisk restaurant i Frederikshavn, hvor de også serverer Hereford steaks, og jeg er kommet der rigtig meget som barn sammen med mine forældre. Så det sted er noget helt specielt i min bevidsthed. Vi fik kæmperejer med sursødsauce til forret og så selvfølgelig lækre et par lækre Hereford pebersteaks til hovedret. Isac spiste kylling med ris og sursødsauce og hyggede sig gevaldigt med alt sit legetøj ud over hele gulvet.

Til 60 års fødselsdag

Den 25. august fyldte Else, Sørens mor, 60 år, og lørdagen inden havde hun inviteret til damefrokost. Isac og Søren var som de eneste mænd, blevet bevilget adgang, da jeg jo ammer Isac og Søren kunne passe ham, mens jeg hyggede med damerne.

Vi havde en dejlig dag med Sørens kusine Kirsten, moster Mie og tante Anni og Elses veninde Hanne. Kirsten var så sød at give Isac et par gode gaver. Hun er pædagog, så hun ved jo lige, hvad der hitter og en oppustelig gummibåd og en bog med kæledyr, faldt bestemt i herrens smag. De er begge blevet tygget godt og grundigt i siden. Isac hyggede sig rigtig med al den opmærksomhed, og han nød at sidde ved farmor, som han hurtigt har fundet tillid ved.

Jeg tror, at de mange samtaler med videokameraet over Skype har sat sine spor, for han var ikke længe om at tage hverken hende eller Ejner til sig. Det er bare så dejligt for os at se, da det jo netop er noget af det vi savner ALLERMEST på distancen. Vi har da også benyttet os af deres nærhed til et par barnepigestunder, så vi kunne komme lidt afsted på egen hånd....skøøøøøønt! På selve fødselsdagen i mandags var vi med hende og Ejner en tur på Rungsted Havn, hvor vi fik en lækker frokost på Restaurant Røgeriet.

Vi fik noget rigtig lækkert at spise. Else og jeg fik Ravioli med Skagensskinke og spinat, og Søren og Ejner fik en helstegt rødtunge med smørstegte kartofler.

Isac fik gulerøds- og agurkestænger og nød rigtig at være med ude og spise.

Hygge i Charlottenlund

Vi har haft nogle rigtige dejlige dage i Charlottenlund - trods omgangssygen... Betina og jeg har sludret/sladret og drukket nogle gode kopper kaffe, Isac har nysgerrigt observeret sin kusine Sophia og skrevet sig et par tricks bag øret, Søren har fået en del arbejde fra hånden, Jørgen har kræset om os med sine skønne pastaretter og vi har alle tre nydt at se vores lille ny fætter Alexander og lære ham at kende.

Sophia viste Isac sit nye legehus og hyggede om ham med tonsvis af sæbebobler.

To fætre med fem måneders mellemrum. Alexander på 3½ måneder og Isac på 8½ måneder.

Så er det istid i haven, og Isac skulle smage sin første sodavandsis. Det var ikke nogen succes, så Sophia måtte ofre sig og spise resten af hans også.

Et dejligt billede af Betina og hendes to skønne unger. Hun sørger godt for dem begge.

Tiger, tænder, omgangssyge og rejsekulder

I får lige en hurtig opdatering her fra det rejsende folk. Vi er pt. i Nordjylland hos min mor og Knud, og vi nyder et par stille dage uden de store sociale aktiviteter...endelig! Fire større fester er det blevet til siden vi ankom + en ordentlig portion omgangssyge til os alle tre og Jørgen og Sophia. Isac er angrebet af den sjette tiger og oveni alt det fremmede tumult, vi udsætter ham for og et par meget hævede overmundsgummer, er det selvfølgelig endt i en frygtelig gang morsyge.... 

  Se, det lyder jo alt sammen forfærdeligt, ikke? MEN, det er det faktisk slet ikke, for vi ER i Danmark og vi ER ved familien. Og Isac smiler og hygger sig, så længe han kan se mig. Han er i en rivende udvikling, så det er slet ikke så slemt at være tæt på ham hele tiden, for jeg nyder bare at se ham komme på nye ting hver dag. Han rejser sig op af ting, peger på alt, følger folk med et nysgerrigt, måbende og undrende blik, undersøger grene, blade og græs med en videnskabsmands grundige blik, kravler, kører på trehjulet cykel, tager skridt, når vi holder ham og skubber selv sin klapvogn fremad....ja jeg ved det, jeg praler, men det er altså kun fordi jeg er så blæst omkuld af det selv. Det er SÅ vildt, hvad denne tur har bragt frem i den knægt. Og når det hele bliver for meget for ham, så putter han sig i sin voksipose i rejseteltet og tager en lille lur.

Den tre-hjulede cykel kan bruges fra 10 måneder. Det synes Isac at være ligeglad med. Han fik temmelig meget ud af den med sine knap 9 måneder.

Den lille forsker er godt i gang med at undersøger sandkassens mange små finurligheder.

Nu kravler Isac oppe på alle fire, hvor han indtil nu har mavet sig frem i en form for butterfly på gulv disciplin. Jeg er ikke så meget på igen, før vi kommer hjem til USA, men ville bare lige melde ind på bloggen.

Vi er trætte

Det er nu fem dage siden vi landede i København, og trætheden melder sin ankomst. Det føles som om, der har været noget hele tiden lige siden vi kom hjem, så i dag tager Isac og jeg en stille dag i Charlottenlund. Søren er på arbejde på Oticon. Der er ingen hjemme udover os, og lige nu sidder Isac og leger nede på gulvet. Hvert femte minut kommer der en klagende lyd fra ham. Han er ikke sulten og har heller ikke noget i bleen. Han er bare så træt. I nat vågnede han hver time med den samme lyd. Han faldt dog hurtigt i søvn igen efter lidt nussen på ryggen og nogen gange lidt mælk. Jeg har lidt på fornemmelsen, at der oven i trætheden ligger et par nye tænder og lurer, for han gnider sig meget i munden og ørerne får sig nogle gnubbeture også. Mon ikke det er gummerne der er irriteret? Jeg kan ikke forlade rummet uden at han begynder at klage sig, og allerhelst vil han sidde på mit skød hele tiden, men det går jo heller ikke. Forhåbentligt hjælper det med denne dag i ro, og resten af ugen er også kun afslapning med et par små besøg lagt ind i mellem. Det er dog ikke noget, der kommer i nærheden af de sidste par dages festivas og sociale hvirvar. Stakkels Søren.....han sidder sikket dødtræt på sin pind på Kongebakken og drømmer sig hjem til en varm kop kaffe og et tæppe i sofaen. Jeg tror lige, jeg giver ham et ring.

Til barnedåb

I søndags var vi til Alexanders barnedåb i Ordrup Kirke.

Isac blev hjemme ved sin farmor og farfar, mens vi tog i kirke, og så hentede Søren ham bagefter. De havde rigtig hygget sig, og Isac havde vist fået dem kørt godt og grundigt rundt i Kokkedals små gader.

Det var dejligt for os at kunne gense hele min familie uden at skulle tænke på, at man havde Isac på armen, og samtidig var den 1½ times lange gudsjeneste nok heller ikke lige hans kop te. Bagefter tog vi alle hjem til Jørgen og Betina, hvor vi skulle holde festen. Her sidder de på terrassen med Alexander og Sophia.

Søren kørte op og hentede Isac, og han blev rigtig vist frem, da de ankom en times tid senere. Der var jo selvfølgelig mange, der var ivrige efter at se den lille mand, og det hele blev vist lidt overvældende for ham til sidst. Han har også klaret al ståhejet med bravur ind til nu, så han har optjent en del overskudspoint på pylderkontoen. Lige siden vi kom hjem til Danmark har der nærmest konstant stået nye mennesker foran ham og dikket dikket eller smilet eller vinket. Og han har smilet tilbage, vinket og så puttet sig godt ind til mor, for det er nu engang det mest trygge sted. Barnedåbsfesten var rigtig hyggelig, og Alexander gik fra arm til arm og tog det fuldstændig roligt. Han er godt nok imponerende, hvad det angår. Han er så roligt og glad lille barn. Storsmiler og griner endda også allerede. Det er altså ret tidligt for hans kun tre måneder. Det er SÅ dejligt at være så tæt på ham og kunne lære ham at kende. Jeg stod fadder sammen med min lillebror, Betinas lillesøster og Betinas moster. Det gjorde vi søskende også til Sophia, da hun blev døbt.

Vejret var skønt, og vi kunne rigtig hygge os i haven og på terrassen.

Til bryllup

Vi har travlt her i de første dage, men jeg vil forsøge at holde bloggen opdateret løbende. Mest for min egen skyld, så der ikke er så meget jeg skal samle op på senere.

I går var vi til Allan og Khanhs bryllup. De blev gift på Københavns rådhus og holdte derefter stor fest hjemme i haven. De venter sig til februar, og Khanh så fantastisk ud med sin fine mave i sin hvide kjole. Det var en rigtig hyggelig fest, selv om vi tog lidt tidligt hjem. Vi havde jo lige en barnedåb næste morgen, som vi skulle op og være friske til også.

Endelig i Danmark

Onsdag den 13. august kl. 17.50 lettede vi fra Newark mod København. Turen gik over al forventning, og Isac nød al den ekstra opmærksomhed han fik både fra flypersonalet og de rundt regnet 50 amerikanske pensionister, der skulle på et transatlantisk cruise fra København. Han sad stolt i sit bassinet og styrede hele flyet, som var det en anden kommandopost, han havde erobret der.

Han sov sammenlagt 2½ time på hele turen, og humøret var helt i top, da vi landede i København kl. 7.15 dansk tid. Første stop var i Charlottenlund, hvor vi lige skulle forbi og have rundstykker, så vi kunne se vores lille nye fætter Alexander. Og hvor er han fin! Det var bare SÅ dejligt endelig at se ham rigtigt, og at kunne holde ham i hænderne.

Sophia er virkelig bare skudt i vejret, og mundtøjet stod ikke stille på hende i mange sekunder i den tid, vi var der. Hun snakkede og fortalte. Og da hun skulle prøve det nye doktorsæt, vi havde med til hende, fik hun lige fortalt onkel Søren på en venlig, men bestemt måde, hvordan man lyttede til hans hjertelyd. Han måtte pænt vende ryggen til og trække blusen op, så doktor Sophia kunne give ham et ordentlig tjek!

Det var helt utroligt at se hende og Isac sammen denne gang. Der var bare kontakt med det samme, og jeg måtte da også lige sluge en klump i halsen, da "mine" to hjertebørn kiggede glade og nysgerrige på hinanden. Bestemt en af de helt store ting at opleve i mit liv! Bagefter gik turen videre op til Kokkedal til farmor og farfar, hvor vi skal bo indtil på mandag. Også her var der stor glæde over gensynet. Farmor havde rigtig været ude og købe øllebrød, frugtmos og friske pærer til Isac, så han kunne føle sig godt hjemme, og der gik ikke lang tid, før Isac havde fundet sig til rette på farfars arm. Og han kiggede nysgerrigt på katten, der listede sin rundt om benene på dem. Han var dog ikke helt tryg ved det omvandrende tøjdyr, så fødderne blev lige hevet op, og der blev holdt godt fast i farfars nakke. Vi sov alle tre rigtig godt i nat; Søren og jeg på en kæmpe luftmadras, og Isac i sit rejsetelt.

Det virker til, at Isac er gået godt ind i den nye tidszone, og lige nu ligger han og får sig sin formiddagslur efter en dejlig morgen med havregrød og leg med farfar.

Han har fået rejsestøvet vasket af sig i farmor og farfars badekar. Han var noget benovet over at sidde i det store badekar med skum og legetøj i og nød rigtig at have plads at boltre sig på. Og det ser ud til at han ligeledes nød at føle sig dejlig ren bagefter.

Pakkeæsel

Kun 2. rejse over søen, og allerede et erfarent pakkeæsel!

Sikken' tummel

Spørg lige, om både far og søn nyder, at Sørens ryg er ved at være tilbage til normal! Her til aften var der dømt tummel og mossel nede på gulvet.

Vores Lissett

Lissett er Isacs barnepige og vores rengøringsfe. Hun er 23 år og fra Costa Rica og bor sammen med vores chef vicevært, Frank, som også er fra Costa Rica. Hun kommer hver 14. dag og giver huset en ordentlig omgang. Det er bare det bedste. Hun er super effektiv og dygtig, og hele hytten skinner, når hun er færdig. Isac er tosset med hende, så det tog os ikke lang tid at hyre hende som barnepige også. Og det fungerer rigtig godt. Hende og Isac hygger sig rigtig sammen. Hun nyder at passe børn, og det kan man mærke på hende, når hun er sammen med Isac. De griner og pjatter sammen. Det er SÅ dejligt at se ham have den tillid til en anden voksen end os, og hun er så sød og kærlig ved ham. At hun så en gang i mellem lige har en portion med af hendes hjemmelavede Rice Pudding, det gør jo ikke hendes kompetencer ringere. Det smager ikke mindre end himmelsk!

For enden af regnbuen

Sådan kan det også se ud i Belle Mead:

Vejret er slået om, og vi har endelig fået et par kølige dage (læs: omkring de 25 grader). I går havde vi det smukkeste solregnvejr, og frem kom denne smukke regnbue. Jeg elsker solregn!

I dag er der kun 15 grader, så vi går faktisk og småfryser lidt. Men jeg nyder at sidde indenfor og lytte til den silende regn og den svage buldren i det fjerne udenfor. Aaaaaahhhh, en af de små ting i livet!

I god tid

Jeg er nødt til at sige det: Vi er altså begyndt at pakke :-) ...tre dage tilbage!

Projekt "Fald-i-søvn-uden-mælk"

Vil lige fortælle jer om vores lille aktuelle projekt herhjemme. Siden Søren kom galt afsted med ryggen, har jeg oftere og oftere ammet Isac i søvn, når han var urolig. Jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til at tage kampen op med ham, og de få gange det var, synes jeg ikke var noget problem. Det var jo også hyggeligt for mig at ligge der med ham. Indtil for et par dage siden, hvor det med gru gik op for mig, at de gange, han faldt i søvn uden amning klart var i fåtal efterhånden. Jeg vil tro måske 10% ville være et godt (og nok også lidt optimistisk) bud! Jeg havde ødelagt min dygtige lille søns evne til selv at falde i søvn. Noget han ellers altid har være kanon god til. ÆV! Tal om at gøre både ham og mig selv en bjørnetjeneste. Søren kan jo ikke putte pt., da han ikke kan løfte ham, så den hænger på mig og mine bryster, som jeg jo ikke lige kan skære af. Så jeg må tage kampen med bryster på! (ikke det nemmeste skal jeg lige sige, når der står ALL YOU CAN EAT DAIRY BUFFET med store bogstaver hen over en). Nå, men i går gik vi så i gang, først med dagslurene, som også er en del af føromtalte procentdel. Og jeg havde regnet med den helt store lange skrigeturskamp. Det fik jeg også, men kun en halv times tid, og det var ikke hjerteskærende skrig, men derimod brokkende larm. Jeg kan tydeligt høre forskel på, om han er ked af det eller om han er frustreret og irriteret. Og det samme i går aftes. Jeg ammer ham nu lidt efter han har spist - NEDE I STUEN - så leger han lidt igen, og så går vi op og laver putteritualerne bagefter. Forskellige alt efter om det er dagslur eller aftengodnat. Aftenamningen på sengen i hans værelse, har jeg udskiftet med hygge-godnathistorie-godnatsang-stund i stedet. Det var noget mosler-leg-tonseragtigt i går, men jeg bliver ved. Så får han stadig nærheden og hyggen med mor, men uden bryster og mælk. Han bliver puttet, og får derefter lov til at ligge og brokke sig lidt alene i rummet. Bliver han ked af det, går jeg derind og trøster  ham, mens han ligger i sengen. Synger hans to godnatsange (mors egen vise, og Regnvejrsdag i novembersangen) for ham, mens jeg nuser hans kind og øjenbryn. Det virkede i går..... Her til morgen gjorde vi det så igen, og mon ikke knægten brokkede sig i 15 sekunder, hvorefter han lagde sig lige så stille ned og puttede! Skal det være så nemt? Jeg håber jo på, at de gode vaner han havde FØR jeg selv spolerede dem, stadig ligger i ham. Så kryds fingre for os de næste par dage. Det ser heldigvis ud til, at det godt kan lade sig gøre MED bryster også!

Bananmos

Sådan laver vi bananmos herhjemme: Man tager en halvmoden banan og lader et barn på lidt over 8 måneder jagte efter den. Det er vigtigt at dette gøres som led i kravletræning. Bananen flyttes længere og længere væk, som barnet kommer fremad. Dette synes barnet er sjovt! Derefter slår man sin ammehjerne til og lader den effektive, praktiske og organisatoriske hjerne gå på stand by. Her vil barnets kreative og løsningsskabende hjerne slå til med det samme, og den forberedende kravletræning vil gøre resten. Så er det bare at vente med 2 minutters uopmærksomhed, og VUPTI har man frisklavet bananmos!

Optur, nedtur, optur

De sidste par dage har været noget af en følelsesmæssig rutchebanetur for mig og os. Sjovt nok arter livet sig altid sådan for mig, at lige som det ser sortest ud, så åbner der sig en dør med lys. Det har der ALTID gjort. Når jeg er allerlavest økonomisk, så får jeg uventede penge tilbage i skat eller ekstra feriepenge, jeg havde glemt, jeg havde til gode. Og når tingene går i skuddermudder, og det hele virker håbløst og uoverskueligt, så sker der noget, der vender det hele på et splitsekund. Og ofte er det noget, der drejer mig i en helt anden retning, hvilket også er tilfældet her i dag. Endnu engang fik jeg mit livsmotto bevist: Alting sker for en grund! Sådan er næsten alle DE STORE TING I LIVET sket for mig ind til nu. Endelig kunne jeg se en mulighed for at komme til at læse nogle fag på universitet, og i går fik jeg svar fra Rutger's, som jeg havde søgt ind på. Jeg blev accepteret! JÆJ, det var skønt. Glade dage! OPTUR! Da jeg så ville gå ind i deres online-system og registrere mig til nogle af deres fag, går det op for mig, at det hele er aftenkurser, som ligger fra kl. 16.50 til 19.30. Det kan bare ikke lade sig gøre i Casa Nicolaisen. For det første lukker vuggestuen kl. 18! For det andet ved vi endnu ikke, om Søren må løfte Isac i september måned, hvis han skal hente ham. Og for det tredje, så er jeg på spanden med afhentning de dage, hvor Søren rejser. Og han har allerede to ture til Canada i september måned alene. Så ned røg det gode humør. I morges blev det yderligere lavt, da jeg ringede til Rutger's for at høre, om jeg måtte bryde ud af programmet og læse fag på andre uddannelser, det drejede sig et fag på deres kommunikationslinie og et fag på deres antropologilinie. Det måtte jeg godt, men jeg skulle have speciel tilladelse af den enkelte professor, der underviste i de fag. Så jeg har kontaktet de to pr. mail, men har ikke hørt fra dem endnu. Jeg mistede bare helt modet. Nu havde jeg lige glædet mig sådan til at få noget at rive i igen og til at blive lidt fagligt udfordret igen, og så smækker døren bare lige i fjæset på mig. ÆV! NEDTUR! Jeg ringede og klagede mine frustrationer ud til min mor (Tak mor, for de lange tålmodige ører!) og da Jane kom forbi lidt senere, fik hun også lige samme klagesang. Så ringede min telefon med et nummer, jeg ikke kendte. Jeg svarede, og i den anden ende var Dipti Desai, som er program director på Art Education på New York University. Jeg havde ringet til hende i sidste uge, da det var den uddannelse, jeg oprindeligt kom ind på, da vi startede vores ophold herovre. Jeg ville høre hende, om det var muligt evt. at tage et par fag derinde i dette efterår og et par igen i foråret. Men da jeg ikke hørte tilbage fra hende, og de på hovedkontoret sagde, at man skulle ansøge helt forfra, selvom man var accepteret tidligere, så opgav jeg ligesom den idé. Nu ringede hun så tilbage, hjemme fra ferie, og hun var glad for mit opkald. Hun kunne godt huske mig, og var ærgerlig over, at jeg ikke kunne starte dengang, da hun havde synes det var så spændende med en dansk studerende med mine papirer...OPTUR! Det kunne godt lade sig gøre for mig at følge et par fag der og få eksamensbeviser og credits for dem, og det drejede sig bare om at udfylde et enkelt stykke papir. Det eneste hun lige ville vente på, var at de fuldtidsstuderende havde tilmeldt sig fagene, da de jo havde førsteret, og så kunne jeg bagefter se, hvilke fag, der var pladser på og vælge ud fra dem. Jeg fik hendes direkte nummer, og vi skal så snakkes ved den 3. september, hvor hun vidste hvilke fag jeg kunne deltage i. Så som Søren sagde: "Så er ringen sluttet Bæib". Det var jo min oprindelige plan med hele vores rejse herover. Nu ser det måske ud til, at jeg alligevel kan få lidt af New York med mig hjem i den faglige kuffert...Total optur eller hvad?

Happy Hearts it is!

Glade hjerter! Hvad mere kan man ønske sig for sin lille dreng? Happy Hearts er Isacs nye vuggestue, hvor han starter den 3. september. Det er en privat institution, som vi i Danmark vil kalde for en integreret institution. Dvs. de har børn fra 3 mdr. og helt op til 4-5 år. Isac kommer til at gå i deres vuggestue, som hedder Tiny Town. Her er der pt. fem børn, og tre af dem er Isacs alder, så det passer bare perfekt. De har plads til maks. 8 børn, og lige så snart de er flere end fire, kommer der en pædagog mere på. Så der er altid én pædagog til fire børn. Lidt anderledes end en dansk vuggestue, eller børnehave for den sags skyld, hvor der er langt flere børn.   Jane, Isac og jeg var på besøg dernede i dag, og vi havde bare alle tre en rigtig god følelse med det sted. Jeg var som sagt ude og kigge på et par stykker i mandags, og den ene af dem var også udemærket. Men de var begge to store nationale Franchise-kæder, som har institutioner over hele landet. Især ved den ene af dem, følte jeg nærmest at jeg stod ved disken på en McDonald's:

Pædagogen: "Hello Mam. How may I help you today?" AB: "Well, let me see...." og kigger interesseret på menuen. "I'll take three full days of childcare." Pædagogen: "Do you want a large coke with that?" AB: "...!!!?"

De havde sågar en COUPON, så hvis jeg skrev Isac ind inden næste onsdag, så fik jeg $100 rabat på den første måned tuition! Altså de forbandede kuponer! (Pardon my French!) Så lav da bare en rabat i stedet. Hvorfor skal jeg absolut have en kupon med rabatten på? Det lærer jeg altså aldrig at fatte ved USA. Nå, men Happy Hearts var anderledes. Det var ægte, det var hyggeligt, det var kreativt (...now THAT's my kind of place!), det var hjertevarmt, det var personligt... og sådan kunne jeg blive ved. Isac og Jane blev inde i Tiny Town, mens jeg talte med lederen på kontoret, og Isac hyggede sig gevaldigt. Allerede da vi kom ind, var han fyr og flamme med alle de sjove ting, der hang på væggene og ned fra loftet. Han hvinede og grinede fra min arm. Jo, jeg tror nok, den lille mand er klar til næste trin, og det er mor altså også nu. Det hjalp at finde et sted, hvor jeg havde det godt med at sende ham hen. Jeg vil endda vove at gå så langt som at sige, at jeg glæder mig lidt. Rent prismæssigt faldt det også i god jord, da det rent faktisk var den billigste af dem alle tre. Det koster $200 pr. uge for tre hele dage. Så kan han komme og gå som det passer os mellem 7 og 18 i tre aftalte dage om ugen. Bagefter tog vi hjem til os med en Frappuccino og en Rasberry scone fra Starbucks for at fejre det gode besøg. Og Jane og Isac hyggede sig rigtig i sofaen.

Isac 8 måneder

8 måneder....2/3 år. Nu er der kun 12 år og 4 måneder til, at han er i konfirmationsalderen! Snart flytter han vel hjemmefra, og kommer kun forbi, når han skal have vasket tøj eller mangler varmt mad. Nu har han tænder i FLERTAL (to af slagsen), han er begyndt at hellere ville stå end sidde, og han har allerede lært sig selv at vinke farvel. Alle tegnene er der. Han er snart på vej væk fra os. Pludselig rejser han sig op og går og vinker kækt farvel på vej ud af døren.....suk! Jeg har været ude og kigge på "Day care centers" i dag, og jeg er vist en smule overvældet af tanken om at sende min lille Frisko-is ud i hænderne på vildt fremmede mennesker. Jeg synes nok bare, at det er tidligt at skulle til at smøre madpakker til ham, til at pakke skoletaske til ham og til at skulle vinke farvel til ham. HAN er klar, men det er mor vist ikke helt endnu. Så er det jo godt, at vi lige har en 2½ uges lang ferie i Danmark inden, hvor jeg lige kan presse det sidste ud af citronen, samtidig med at han får en masse selskabelighed og underholdning. Men 1. september hedder det forhåbentlig skolebænken til mutti og så må Frisko-isen afsted på egen hånd i den store vilde vuggestueverden. Måske skulle man lige bruge den sidste måneds tid på at lære ham et par gode selvforsvarstag og et par frække bandeord på dansk?

Jeg har kun to hænder

Og hvad gør man så, når der skal steges frikadeller og sønnike KUN vil sidde der hvor mor er, nemlig på køkkenbordet?

Af med klunset og så op i håndvasken med ham. Han synes det var SKØNT at kunne få lov at plaske i vand, og jeg havde styr på ham, så jeg kunne røre fars og stege frikadeller uden at han røg ned og slog sig. Det var simpelthen en fryd at lave mad på den måde - for os begge! Det var for i øvrigt vores første måltid lavet 100% allergifrit for Isac. Indtil nu har vi taget lidt fra til ham og blandet i hans kartofler og sådan, men i dag fik vi frikadeller med kartofler og persillesovs, uden æg og lavet på soyamælk. Det smagte faktisk slet ikke tosset. Lidt sødere i smagen, men det passer jo meget godt til persillesovsen.

Tisset på!

Jeg er blevet tisset på i dag. Sådan rigtig tisset på. Jeg havde netop taget Isac op af badet, tørret ham tør og lækker og står så med ham i armene kun pakket ind i sit håndklæde. Der er ikke noget bedre end, når han er sådan helt nyvasket og blød og fin. Mmmmm....og så er han bare den gladeste baby på det tidspunkt. Pludselig mærker jeg en summen mod min mave, og jeg bliver langsomt varm først ved navlen, så længere nede på maven, og til sidst drypper det på mine fødder! ADDDDRRRRR! Det har han alligevel aldrig budt mig før. Et strint her og der er det da blevet til i de sidste 8 måneder, men sådan ligefrem overtisset...det var altså lidt grænseoverskridende. Behøver jeg at sige, at både Søren og jeg var ved at dø af grin, og så synes knægten jo selvfølgelig også, at det var lidt sjovt, det han lige havde lavet. Møgunge!

2 år i det amerikanske

I dag har vi boet i USA i to år! Fra bloggen den 3. august 2006: "Så er vores forberedelser til turen færdige. Vores 4 kufferter står pakkede, lejligheden er ryddet og klargjort til flyttefolkene, aftaler om pasning af blomster og lignende er gjort, og taxaen er netop blevet bestilt. Vi er på vej."

Hva' ska' vi ha' at spise?

Det er fredag og hele ugen har vi lavet mad selv...ja, med en lille dreng, der skal spise sundt og nærende bliver man altså selv lidt inspireret. Men i aften gider jeg altså ikke lave det selv, så nu er det store spørgsmål: Hva' ska' vi så ha' at spise? Vi fik jo sushi i sidste uge, da vi havde nogle venner på besøg, og så fik man jo lidt smag for det igen...hmmm...og thaimad er jo altid godt nede fra vores lokale stamsted, hvor vi er så meget stamkunder, at der hænger et billede af Isac på væggen ("Half Danish/Half Thai" med alt det thaimad jeg spiste under graviditeten)...og Mi Amore får jeg bare så sjældent, og jeg hører altid om, at Søren har været der til frokost. Dette kunne jo være min chance....og en pizza fra Pizza'n Pasta emmer bare af fredag. Hmmm...det er en af de svære.... Isac har netop fået en gulerodsstang og gnave i, mens hans ris og gulerødder koger færdige, og hans kommentar er et højrøstet: "UUUUHHHHHMMM MUM MUM MUM MUUUUUM....." ------------------------------------------- Update: Det endte med Thai Kitchens nr. 49 Gang Dang, som er en rød karryret med kokosmælk og kylling, til mig og en nr. 58 Pad Thai, som er en nuddelret med peanuts, tofu og kylling til Søren. Isac fik ris med gulerødder, frisk basilikum og rester af kødsaucen fra i går. Aaaah, fredag aften, take out og ingen opvask bagefter.

Piraten på altanen

Når man har glemt sin solhat, må man finde andre løsninger. Og så er en stofble ikke det værste at have i nærheden.