En dejlig dag i Aalborg Zoo

I dag tog vi en tur i Aalborg Zoo. Det blev en lidt spontan beslutning, da planen egentlig hed, at vi skulle til Århus og shoppe i dag. Jeg er seriøst i underskud med hensyn til powershopping, men et eller andet trak altså ved billedet af os tre slendrende ned af stierne i en zoologisk have. Og jeg har længe gerne ville vise Søren min gamlearbejdsplads, så Aalborg Zoo endte med at blive destinationen.

Og det var et rigtig godt valg, især hvis man så på Isac. Han elskede at rende op og ned af bakkerne på stierne. Og selv om dyrene ikke havde den helt store interesse ved ham, så var han dog alligevel lidt benovet over både isbjørnene og girafferne.

Den altoverskyggende succes for ham var dog den røde pølse han fik i pølseboden. 1½ pølse konsumerede han i løbet af ingen tid, alt i mens han smaskede: "Mmmmmm...nam nam nam". Den gjorde lykke!

Drengen der var på tur

Hjemturen

På vejen hjem ville vi stoppe på Manhattan og gå en tur i Central Park, så Isac kunne komme lidt ud og lege på Heckscher's playground. Vi havde blot glemt en mindre detalje - nemlig at det var den samme dag, som NYC Marathon, som er en KÆMPE begivenhed i New York. Flere gader og avenuer var spærret af, og det var ikke lige så nemt at komme over til Central Park, som vi først havde regnet med. Da vi endelig fik parkeret skulle Isac lige skiftes, og det kunne vi komme til inde i FAO Swartz, som er den kendte legetøjsforretning, hvor Tom Hanks danser på klaveret i filmen Big. Vi kom aldrig videre end hertil. Det var simpelthen langt bedre end legepladsen i Central Park. Der var varmere, der var mere legetøj, mere musik og et kæmpe klaver, man kunne kravle på!

Hvad mere kan man ønske sig, når man er 11 måneder gammel og har siddet i en bil det meste af dagen?

Vi sluttede dagen af med at spise på en asiatisk restaurant, hvor Isac var det helt store tilløbsstykke, da han spiste det samme som os. På en tidspunkt kom en af tjenerne ud fra baglokalet og stillede sig nysgerrigt op og kiggede på os. Interessen blev ikke mindre, da SØREN rejste sig og tog Isac med ud og skiftede ham på toilettet. Det var åbenbart for vildt i deres øjne, at manden kunne gøre det, mens moren bare blev siddende og spiste! Det skal lige siges, at de var simpelthen så søde derinde, og de var bare helt vilde med denne lille blonde dreng med de store blå øjne. Han havde dem alle charmeret bløde i knæene, og de skulle alle hen og røre ved ham. Det var nøjagtigt lige som den Spiesreklame, hvor ungerne hele tiden har uglet hår. Bortset fra, at Isacs hår ikke blev helt så uglet.

En dag i Boston

Efter en dejlig road trip op igennem New England havde vi lørdag en hel dag i Boston. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville planlægge noget inden og at vi bare ville gå rundt og nyde byen. Aftenen før havde vi kort været nede i Newbury Street for at få noget at spise, og da det jo er en rigtig hyggelig gade, startede vi der lørdag formiddag. Os med en kop kaffe og Isac med en lur.


Det var tydeligt, at den kommende valgdag var lige opover, og de forretningsdrivende lagde ikke skjul på, hvordan de ville stemme, og at de mente, at det var vigtigt at andre også skulle gå ind og stemme. Det var jo ingen overaskelse, at det var flest Obama skilte vi så, da Boston jo er et demokratisk flertalsområde.

Herefter gik vi ind igennem Boston Commons og ned til Downtown Boston, hvor vi ville spise frokost på Cheers replica caféen. En café, der er bygget op som en tro kopi af den kendte bar Cheers, hvor "everybody knows your name".

Isac smagte pomfritter for første gang, og det var en kæmpe succes. De røg lige ind, uden at spilde en krumme.

Den originale bar, som serien er bygget om omkring og inspireret af ligger nede på Beacon St. og den ville vi lige stoppe ind omkring på vejen tilbage. Kopien ligger i Faneuil Hall Market Place, som er et stort område med gamle markedshaller, der nu er bygget om til små boder. Det mindede os rigtig meget om Covent Garden i London og stemningen var også meget ens. Masser af turister, små sjove butikker og gadegøglere.

Denne autralske fyr var nok den sjoveste og dygtigste gadegøgler, jeg længe har set. Han kravlede igennem en squashketcher og jonglerede derefter på toppen af en pind, men bedst af alt, så var han hylende morsom, og det var det han tjente sine 10$ på fra os den dag. Isac hyggede sig rigtig med at se på alle de mennesker, der stod og så på, og han grinede højlydt, når de klappede eller lo.På vejen tilbage til hotellet stoppede vi op inde i Boston Commons, som er en stor park midt i byen. Her kunne Isac rigtig få lov at boltre sig, kigge på egern og pille ved visne blade og grene i græsset.

Vi var lige hjemme på hotellet og hvile fødderne, inden vi fandt en lille thai-restaurant, hvor vi spiste til aften. Vi var alle tre godt trætte, da vi kom tilbage på hotellet ved 20-tiden, og Isac lagde sig også med det samme til at sove i sin hoteltremmeseng. Jeg tror, at han havde haft en fantastisk dag sammen med mor og far.Vores hotelværelse var ellers helt perfekt. Vi havde fået en juniorsuite, så der var to rum, hvor man kunne lukke den franske dør i mellem. Vi havde hjemmefra set, at man kunne låne en tremmeseng på hotellet, så vi havde bare voksiposen med til Isac. Det var meget bedre end teltet, som han desværre synes er lidt for sjovt at kravle ud af nu. Værelset lå på 24. etage, så udsigten var fantastisk ud over Boston midtby.

En helt igennem dejlig dag i Boston, hvor man kun kunne ærgre sig over, at man ikke havde længere tid. Det er simpelthen en dejlig by og helt klart et visit værd en anden gang.

På roadtrip

Så kom weekenden, hvor vi skulle køre vores efterårstur til Boston. Isac lagde ud med at sove 2½ time i træk, hvilket gjorde den knap 5 timer lange køretur en del mere overskuelig for hans forældre. Vi holdte frokostpause i Little Britain og her kunne vi bagefter lige nyde det gode vejr i græsset ved motorvejen.



Isac er meget fascineret af en kæmpe fugleflok, der sværmede rundt over os.

Og hvem ville have troet, at Søren nogensinde ville give sin søn lov til at kravle hen over sin BMW????

Familiehygge

De sidste fire dage har vi tilbragt i et sommerhus i Lavallette ude ved kysten. En af Sørens kollegaer har et hus 100 meter fra stranden. De har bygget en gæstebolig bagved deres egen bolig, og det var den gæstebolig, vi lånte i en forlænget weekend. Et dejligt lille hus med to soveværelser, en stue og et ret stort køkkenalrum. Det var rigtig hyggeligt indrettet og vi skulle kun selv medbringe mad og tøj.

Det var bare så dejligt at have lidt tid kun os tre, hvor vi kunne slappe af og nyde hinandens selskab. Og Isac nød det virkeligt. Bare det at have os begge to tæt på 24-7. Det var bare lykken, og han hyggede sig rigtig med Søren og omvendt.

Det er sjovt, hvordan sådan fire dage kan vende ens humør og energi 100%. Det var lige netop sådan en tur, vi alle tre havde brug for. Vejret var med os, og vi havde høj solskin og 25 grader hele weekenden.

Så vi fik solbadet og gået nogle dejlige ture med klapvognen på stranden og i byen. Om søndagen kom Jane en tur ud og gik på stranden sammen med os. Isac var ikke så imponeret af alt det sol, sand og larmende hav, så vi gik hurtigt hjem og solbadede på terrassen istedet.

Med lidt mad i maven, en god lur i klapvognen og lidt vandmelon steg humøret lidt ved den lille mand, og han endte med at råhygge sig rigtigt på sit nye badehåndklæde.

Isac er så glad for Jane, og det var bare så hyggeligt at have hende på besøg dernede. Vi aftalte faktisk, at Søren skulle tjekke om stedet var ledigt i starten af oktober, så vi kunne tage en forlænget weekend dernede igen sammen med hende og Karsten. Så det håber vi lidt på. Det kunne være kanon, da vi altid har det så hyggeligt sammen med de to.

I morgen kører Søren til Kitchener i Canada i Jettaen. Han skal derop og lave lidt arbejde, og da han skal have en del grej med sig, er det lige så nemt at køre derop selv. Han kommer hjem igen allerede på fredag, så der er heldigvis en af de kortere ture. Det er også Isac ½ års fødselsdag i morgen, men det kræver vist et indlæg for sig selv.

Turen til Los Angeles (23+6)

Klokken blev 13 inden vi kom afsted fra Petaluma i fredags, og så skulle vi lige omkring lufthavnen og bytte vores bil. Den lejebil vi havde, kunne man ikke aflevere i Los Angeles, så vi måtte lige skifte den ud med en anden. I stedet fik vi en Pontiac Gran Prix V6, som viste sig at passe noget bedre til sådan en tur en Cadillac'en.

Kl. 15 kørte vi ud fra lufthavnen i San Francisco og syd på mod Los Angeles. Vejret var forrygende og vi havde besluttet os for at køre ned langs Route 1, som er helt ude ved kysten, så vi ville få hele den flotte udsigt over The Pacific at se. Trafikken var heldigvis ikke for slem og vi nåede ret hurtigt vandet og de mindre landeveje. Det var utroligt som landskabet forandrede sig foran vores øjne på bare få timer. Fra at køre i det nordlige bakkede vinområde ved Napa og Sonoma, kom vi ned syd for San Francisco, hvor det bare var HELT fladt og 100% landbrugsjord. Her dyrkede de artiskokker, kartofler, roer og jordbær, og man kunne ikke se en bakke eller en fordybning i jorden i miles omkreds. Foran os kunne man dog ane bjergenes konturer i horisonten. Jo tættere på vandet vi kom, jo mere kuperet blev terrænet, og pludselig skiftede landskabet til store golde bakker/bjerge, som kun var dækket af græs. Det så næsten helt færøsk eller islandsk ud og de store klipper ned til kyststrækningen lod vores minder om den vilde skrænt ved Lønstrup forekomme lidt lille og tilforladelig. Ude i vandet kunne vi se små klippetoppe, der stak op her og der, og det var bare så ubeskriveligt smukt, at vi måtte stoppe op hvert andet minut for liiiiiige at tage et billede. Vi var begge enige om, at det var noget af det smukkeste stykke natur, vi havde oplevet. Vejen snoede en del på dette stykke, og det var ikke muligt at køre mere end små 30-40 km i timen gennemsnitligt. Derfor nåede vi heller ikke mere end lige knap halvvejs ned af denne strækning, før end solen begyndte at gå ned. Efter en 10 km inde i skoven ved Big Sur, hvor vi var fuldstændigt overmandet af de vildt høje Redwoods træer, kom vi igen ud til de åbne kystskrænter og ude mod vest var solen nu ved at gå i seng.

Igen måtte vi stoppe og knipse. Igen ubeskriveligt, åndeløst og fantastisk smukt!

Vi nåede vores hotel i Los Angeles kl. 2 om natten, en del senere end først beregnet, men det havde været hele turen værd, og der gik ikke mange sekunder fra vi lagde hovedet på puden til vi snorksov begge to.

Næste morgen startede vi med stor amerikansk morgenbuffet, hvorefter vi drog ud for at opleve L.A. på en dag. Ikke nogen nem opgave, men vi var friske på det. Vi startede ud på Sunset Boulevard, kørte ned på Hollywood Boulevard, hvor vi gik en lang tur langs stjernerne i fortovet. Ved Man's Chinese Theatre og Kodak Theatre lod vi os rive med af Hollywoodånden og de mange udklædte "stjerner", der var at finde der. Derefter kørte vi op til Beechwood Drive, hvor vi kunne komme helt op på en bakke og nyde Hollywood skiltet og udsigten over L.A. På dette tidspunkt målte termometeret i bilen 105 grader Farenheit, hvilket er 40,5 grader celsius. Gisp, det var hårdt og varmt, især med en Rumlepot i maven. Men vi fik set skiltet, taget billedet, mødt et par danskere og kom så hurtigt ned i bilens kølige aircondition igen. Så gik turen til Beverly Hills og Bel Air, hvor vi ville køre lidt rundt i de riges kvarterer og nyde duften af penge. Betagende og forførende, og selvfølgelig var vi begge dybt misundelige, da vi bagefter kørte ned til Rodeo Drive. To kæmpe smoothies fik den værste misundelse væk, og vi slendrede hjemmevant ned af L.A.'s dyreste gade. Søren var vist mest optaget af bilerne, og jeg af de vilde outfits som de rige amerikanere kom valsende i. Bl.a. så vi en Mercedes McLaren SLR, som vi vist fik taget billeder af fra ALLE vinkler og kanter. Mens "vi" var opslugte af dette vidunder af en bil, kom en amerikansk pige hen og spurgte os: "What is the big deal about that car??????" Søren valgte at undlade at kommentere hendes spørgsmål, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke. En anden fyr, som også knipsede savlende løs med sit kamera gav hende en lang og udførlig forklaring, og hun virkede ikke meget klogere, da hun gik derfra. Vi opnåede også hele to gange selv at blive stoppet på netop denne gade og spurgt om, hvor vi havde købt en bestemt ting, vi havde med. Det var vi temmelig stolte af bagefter. Tænk sig, vi var de seje her på blokken. Dem de andre gerne ville ligne! Vi måtte så fortælle dem, at vi havde købt vores smoothies nede på hjørnet i Jumbo Juice butikken. Ja, ja, ja, det var så ikke lige vores tøj eller vores vores accesories, men en smoothie kan åbenbart også være total tjekket og in på Rodeo Drive.

En time der, og så havde vi fået nok af dollars og dyre butikker. Nu ville vi på stranden, og Søren skulle opleve Venice Beach, som jeg havde været så fascineret af, da jeg var her sidst i 1995. Så ned mod Santa Monica Beach og syd på mod Venice. Og ganske rigtigt. Han var lige så vild med dette tivoli/kræmmermarked/show-off-sted/hashstnkende rekreative område, som jeg var. Det er bare det fedeste og hyggeligste sted, og man møder simpelthen så mange forskellige og mærkelige mennesker der. Søren fandt også en urforretning, som reklamerede med Hamilton ure udenfor. Han har kigget på sådan et ur siden vi kom herover, så det skulle vi også lige ind og se på her, og det endte sørme med, at han gik ud derfra med et nyt ur på sin arm. Det er det sejeste ur, og han var bare skide glad for det. Og så hjalp det jo også lidt at han fik forhandlet sig frem til en rigtig god pris, som lå en del under det, han havde set det til i butikkerne og på nettet. Igen fik vi lov at nyde solnedgangen ud over havet, og denne gang slendrede vi bare forelsket ned af Venice Beach.

Vi sluttede dagen af med en god italiensk middag på 3rd Street Promenade i Santa Monica, hvor jeg havde boet på vandrehjemmet en gade længere nede i 1995. Vi var også lige inde og kigge på vandrehjemmet, det var helt nostalgisk at stå der igen så mange år efter. Det lignede fuldstændig sig selv fra den gang. Selv turistturene, man kunne melde sig på, var de samme. En dejlig afslutning på en oplevelsesrig dag i L.A.

Turen hjem næste dag gik med Continental Airlines, og det kan vi ikke anbefale nogen, men vi kom hjem og kl. 22.15 låste vi os ind på Swain Court og gik i seng. Stakkels Søren, der skulle op og på arbejde i morges kl. 9. Der følte jeg godt med ham. Jeg tror også, at Rumle glæder sig til at få et par afslappende dage igen. Alt den gåen rundt i L.A. og flyven frem og tilbage passede ham ikke altid. Og jeg måtte da også et par gange undervejs sande, at jeg ikke kan holde til helt det samme, som før jeg blev gravid. Så er det jo godt at man har en gentleman ved sin side :-)

Jeg er så småt ved at gøre mig klar til at skulle på arbejde nu her i aften. Jeg har min første undervisningslektion i Sømandskirken, og jeg glæder mig helt vildt til at komme ind og møde mit nye danskhold. 16 tilmeldte ialt.

I kan se alle billederne fra turen til Californien i fotoalbummet af samme navn.

San Francisco Murals

Hvis du går med mig,
læser jeg din færden.
Hvis du går med mig,
viser jeg dig verden.
Som den er.

Sådan sang Nephew i bilen, da jeg kørte over Golden Gate Bridge mod Petaluma fra San Francisco i aftes. Jeg var på vej hjem efter en dejlig dag i SF, hvor jeg havde været på jagt efter nogle af byens mange berømte murals (vægmalerier). Det havde været en dejlig dag. Høj solskin, og en konstant let kølig brise, der holdt temperaturen på lige omkring de 23-25 grader. Skønt til en tur i byen.

Rumle fulgte pænt med nede fra maven og lavede ikke ballade under al det kunstkiggeri. Også selv om det betød gåture op og ned af de meget stejle gade i SF. Det tegner godt for den lille fyrs kunstneriske interesse :-) Mor var meget stolt!

Sidst vi var her, fik jeg kun set vægmalerierne i Coit Tower, så det var en af de ting, jeg manglede. Jeg startede helt inde på 3543 18th St., hvor man finder "The Maestrapeace" på The Womans Building.
Hold da op, hvor var det flot. I et ellers lidt rodet og trashy kvarter, stod denne bygning bare og lyste op med alle sine farver og illustrationer. Vægmaleriet er resultatet af et projekt mellem 7 kvindelige kunstnere i 1971. Man kan finde både kendte kvinder på maleriet såvel som ukendte og mere symbolske kvindeskikkelser.

Da jeg gik tilbage til bilen kom jeg forbi et lille stræde i mellem 17th og 18th street, Clarion Alley, hvor jeg også havde læst, der skulle være nogle fantastiske murals. Og hold da op.....på begge sider af gaden var der fyldt med det ene maleri efter det andet, malet af forskellige unge samtidskunstnere siden 1992.
Her finder man et af de sidste malerier af kunstneren Chuy Jesús Campusano, og hvert år afholdes et bolck party, for at fejre det sidste nye maleri på gaden. Et fascinerende og spændende sted at tilbringe lidt ekstra tid, og helt sikkert et besøg værd på tur i San Francisco.

Jeg sluttede af med at køre ned mod havnen igen til 800 Chestnut St., hvor man finder The Art Institute of San Francisco. Her finder man en af Diego Riveras mest berømte vægmalerier fra 1931 "The Making of a Fresco Showing the Building of a City".
Han var gift med Frida Kahlo, hvis I kender hende bedre. Det var ligeledes et fantastisk flot vægmaleri, og 3D effekten i det er helt forførende.

Tre meget forskellige måder at læse folks færden og derefter vise sit syn på verden på. Og vildt interessant at se kunsten ude i det fri midt på gaden på den måde. I stedet for inde på et lukket stift museum, hvor man knap nok tør trække vejret. Her kunne man komme helt tæt på og mærke malingen og tidens tand. Fantastisk! Og så er det gratis!!!

Bagefter al kunstkiggeriet gik jeg ned på Fisherman's Wharf og nød det gode vejr dernede. Fik mig en is og kiggede lidt på søløverne, nød det pulserende turistede liv og købte lidt souveniers. Ok, jeg indrømmer det. San Francisco og Petaluma/Sonoma/Napa-området begynder at gro lidt på mig :-) Det er et dejligt sted.

Om en time er kl. 12, og vi skal tjekke ud af hotellet og videre mod Los Angeles. Så starter vores West Coast Roadtrip. Og så står den ellers på miniferie, oplevelser og hygge i LA resten af weekenden.

I det nye fotoalbum for den tur kan I se flere og mere detaljerede billeder af vægmalerierne.

I Petaluma, CA

Ja, så befinder vi os igen i Petaluma i Californien alle tre. Sidst vi var her, var vi kun lige knap 6 uger henne, og Søren og jeg turde stadig ikke helt tro på, at det kunne være sandt. Men nu er vi her igen 23 uger henne i graviditeten og bliver konstant mindet om, at det skam er sandt nok, og at der rigtignok er en lille livlig fyr inde i min mave. Han sparker og kaster sig rundt hele tiden, og det er på alle tider af døgnet og mange gange om dagen. Så hvis han er bare halvt så livlig, når han kommer ud, så får vi nok at se til fra december :-)

Søren knokler over på firmaet, som ligger en spytklat væk fra hotellet, og Rumlepot og jeg tager ud og oplever i vores lejebil. En Cadillac CTS, som vi også startede med at have i New Jersey sidste år i august, da vi lige var kommet herovre. Så det er helt nostalgisk. Vi fik ellers en Toyota Camry fra Hertz, men det nægtede Søren simpelthen at køre i igen, da han var så træt af den sidst. Så vi måtte lige ind til AVIS en tur og høre, hvad de kunne gøre. Vi skal jo køre i den til LA på fredag, og så er det meget rart, at have en ordentlig bil, der er værd at køre langt i. De kunne heldigvis tilbyde os Cadien til samme pris, så den tog vi på stedet :-)

Den første dag vi havde her, valgte vi ellers det vildeste program om aftenen. Vi spiste aftensmad i hotellets cocktail/snackbar og krøb under dynen og så en Pay-per-view film på hotelværelset. Efter at have brugt en lille time på at se alle previews på de film, vi kunne vælge i mellem, faldt valget på "Mr. Brooks" med Kevin Costner. En ret god film faktisk, også selv om jeg faldt i søvn midt i og lidt missede pointen til sidst. Jo, vi er rigtig ude og få os en på opleveren i det Californiske :-) Det var lige det, vi trængte til, og hele idéen med at jeg tog med herud, var jo også netop at vi kunne få lidt tid sammen i en ellers ret hektisk rejseperiode for os begge. Mission acomplished!

I aften skal vi ud til Per, som er vicepresident i firmaet, og hans kone og spise. Torsdag skal Søren arbejde hele dagen og aftenen, så vi kan tage tidlig afsted fredag middag mod LA. Vi tager kystturen derned og regner med at gøre holdt i flere af de små byer vi kommer til på vejen bl.a. Solvang, Santa Barbara og San Louis Obispo. Så skal vi ordentlig på roadtrip igen. Det er også ved at være længe siden sidst. Jeg har pakket alle AB-CD'erne så vi har god musik til vejene.