2. december 2011
Isac og Anna nyder hinanden
30. december 2010
En dag med sorg
Vi pakkede julen og nisserne væk i dag og ud af det blå fik vi en dreng, der var meget meget ked af det. Han kunne overhovedet ikke lide tanken om, at hans elskede nisser skulle pakkes væk og på loftet. Det var hjerteskærende og jeg var SÅ tæt på at gå med til, at nisser hører til i et hjem hele året rundt bare for at føje ham. Se selv og fortæl mig så, at du er i stand til at knuse hans hjerte:
ps. nisserne blev puttet med dyner i kasserne og sover nu en laaaaang lur til næste jul. Vi sagde højtideligt farvel til dem og juletræet og det hjalp lidt at vide, at træet skulle ud i skoven igen, så vi kunne hente det igen næste år. Og hvis nogen af jer fortæller ham anderledes får I en lammer!
14. november 2010
Isac fortæller
Der er mange ting, jeg skal have skrevet om på bloggen her. Fx mangler jeg stadig nogle ting fra sommerferien. Måske når jeg dem inden jul?
Det går stærkt for tiden. Rigtig stærkt. Så det er ikke fordi vi mangler noget at skrive om. Forleden morgen blev Isac fx træt af at vente på os to sovetryner og gik selv ud og rumsterede i køkkenet. Da jeg kom ud, sad han med en portion youghurt med musli på og spiste lige så fint ved bordet.
Han er en meter høj nu, hvilket han er noget så stolt af. Og lige om lidt fylder han tre år, som bliver sagt med tre stikkende fingre fremme. Han tæller til ti, og siger at han elsker biler, bogstaver, traktorer, gravkøer og julemanden.
Børnehaven er et dejligt sted at være, og han glæder sig til at komme derhen hver morgen, ligesom han fortæller om sine bedste venner Noah, Oliver, Mikkel og Emma, som han elsker at lege med derhenne.
Og så er fantasien kommet i gang. For alvor! Det handler især om en farlig løve, som passer på ham, en farlig trold, som ikke er helt så god som løven, og så er der en soldat, som kommer ud for de mærkeligste ting. Og så skal vi ikke glemme Julemanden. Men se og hør selv:
3. april 2009
19. januar 2009
Hvor blev ordene af?
Men så i dag er det som om noget lige er gået op for ham og han peger på bananerne og siger: "banan"...sådan helt rigtigt uden babyaccent :-)...er du da så færdig, vi gloede! Og så er der i løbet af dagen i dag kommet flere ord her og der...ikke helt så rene, og bananen blev da også til "nanan", men det var som om, at nu synes han lige pludselig at ord igen var seje. Og at det er sjovt at følge vores lyde og prøve at gentage dem.
Jeg synes det er mærkeligt at han sådan "glemmer" de ting han har lært, for så at samle op på det igen senere. Det var faktisk det samme med at vinke.