20. september 2008

Mixed feelings

Jeg mangler tillid. Tillid til den amerikanske måde at passe børn på. Og når så mit barn græder, når jeg afleverer ham i hans amerikanske vuggestue, så bliver den manglende tillid ikke mindre. Jeg kan mærke, at jeg synes ikke, det er godt nok, det de gør, og jeg ville ønske, at han kunne gå i en dansk vuggestue i stedet. Det er helt ærligt sådan jeg har det. Det er egentlig ikke den enkelte vuggestue her, der er problemet, og det er heller ikke hende "pædagogen" (skrevet i "..." da, hun jo egentlig ikke er pædagog, da man ikke uddanner sådanne her i landet). Det er hele systemet, jeg har det svært med. Derudover, så har jeg det skide svært ved at gå fra et grædende barn, når nu det ikke er nødvendigt. Og det er jo nok, det der er kernen i hele mit dilemma; at det egentlig ikke er nødvendigt, når jeg nu ikke arbejder. Isac er begyndt at græde, når han bliver afleveret, og det er lidt svært at kapere for mig. Selv om jeg jo selvfølgelig godt ved, at det er helt naturligt, og han er i en alder, hvor seperationsangst og morsyge er helt normalt. Men, jeg går jo hjemme, og jeg har jo tiden til at passe ham selv. Han er kun startet i vuggestuen, så jeg kunne få et par dage om ugen på egen hånd, og han kunne komme lidt ud blandt andre mennesker end mor.  Og så er det jo, at jeg begynder at spørge mig selv, om det er det værd? Hvis nu jeg skulle suse videre afsted til et job, så ville han jo være nødt til være dernede, og han ville være nødt til at skulle tilpasse sig det og lære at klare sig uden mor i de timer. Men nu er situationen bare anderledes...forstår I hvad jeg mener? Ååååhhh, jeg er godt nok i vildrede med det. Måske skulle man bare tage ham ud igen, spare de penge, arrangere en ugentlig legestuedag med et par af de andre mødre her i området og så vente med institution til ham, til han engang kommer hjem til Danmark? Men bliver det så en for stor omvæltning for ham til den tid? At flytte til et nyt sted/land og samtidig skulle starte i institution?...nej, hvor det knager, kan I godt høre...kan I ikke lige give mig lidt respons på alle de tanker? På forhånd tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar