Søren pakkede den nye japanske whiskey, han netop havde fået som "Tillykke med det kommende faderskab's gave" af sin danske kollega i Japan, og jeg nappede de sidste to Magnolia Cupcakes under armen, og så fløj vi ellers op af route 206.
Nej, hvor var hun dejlig! Hun lå bare der helt lille bitte og sov lige så sødt.
Og hvor så de glade og afslappede ud. Det var rigtig hyggeligt at høre om alle deres oplevelser på Somerset Medical Center, hvor vi jo også selv skal føde. Anne kaldte det Hotel Hospital, da de bare havde fået så god en behandling der. De var 110% tilfredse, og det var helt kanon for os at høre.
Vi var begge helt mundlamme, da vi kørte hjem bagefter. Det hele blev pludselig meget virkeligt og nært. Vi er SÅ spændte på, når det bliver vores tur, og tanken om, at der kommer sådan et lille menneske ind i VORES hjem og bliver der "for good". Det er bare en alt for stor tanke, som jeg ikke tror, man helt kan kapere, før man står midt i oplevelsen. Men dejligt var det at se fra sidelinien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar