Her ligger han på min yogamåtte og øver sig at ligge på maven og rulle rundt.
Han kan godt lide at se sig selv i spejlet, og minsandten om ikke han allerede har fået sin fars evne til at løfte det ene øjenbryn.Han har fået en bamselænestol af Jane og Karsten i barnedåbsgave, og den skulle vi da lige prøve af i dag. Den er stadig lige stor nok for ham at sidde i, så vi testede lige slængeværdien i den i stedet.
Vi har flyttet kravlegården igen. Det fungerede ikke så godt for os, at han lå derinde bag tremmerne, selv om Isac nu synes det var meget hyggeligt. Jeg synes, at han skulle have noget mere plads at boltre sig på, og nu kan man også nemmere ligge og lege sammen med ham. Så nu har han i stedet fået sit eget hjørne med små bøger i vindueskarmen og masser af legetøj på gulvet.
Når han bliver lidt træt er der ikke noget bedre end at gemme sig lidt under suttekluden. Så kører arme og ben frem og tilbage i vild iver.
Og inde bag kluden gemmer der sig et stort smil og en glad dreng :-)
Nu hvor han er blevet så god til at sidde selv, dog stadig med lidt støtte, skulle vi lige prøve at sætte ham i højstolen. Det kunne han rigtig godt lide, og med Bedstes tæppe i ryggen havde han lidt ekstra støtte. Det er meget rart, at han nu snart kan komme med op og sidde med ved bordet, når vi spiser. Vi synes lige, han kom til at se så stor ud, som han sad der i stolen.
I kan se alle billederne i større format + lidt flere af samme skuffe i albummet: Isac april.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar