Jeg har vist forsømt Isacs blog lidt på det sidste, så de næste par dag vil I kunne se lidt mere fra vores sommerferie.
Vi har været hjemme det meste af tiden, da vi ikke havde de store rejselyster og egentlig havde mere lyst til at være i huset og sammen med familien. Så en lille tur til Jylland blev vores eneste rejsedestination.
Vi startede med et par dage ved morfar og mosse i Hammel. På vejen derover stoppede vi i Feldballe for at hente en legegarage til Isac, som jeg havde købt på Den Blå Avis. Det viste sig at være meget rart at have den og bilerne med som legetøj på turen. Han er begyndt at være ret knyttet til sit legetøj. Ikke som i en materialistisk forstand, men mere sådan at hans eget legetøj er en slags tryghed, noget velkendt, som han godt kan lide at have med sig, når vi er ude af huset. Så alle de små matchboxbiler bliver sirligt pakket i kufferten hver gang og slæbt med. OG så er en garage jo temmelig handy at have oven i købet.
Vi tog videre op til Frederikshavn, hvor vi skulle besøge bedste og bedstefar. Her havde vi fem hyggelige dage, hvor bedste bl.a. byggede en hule i haven til os:
Mens jeg ryddede op i mine 7 flyttekasser med gammelt skrammel på mors loft, tog de andre i Bangsboskoven og fodrede ænder.
Vi tog en tur til Skagen, bare os tre, og dette billede var det eneste vi fik taget, selvom vi havde lånt bedstes kamera med:
På vejen tilbage til Frederikshavn fra Skagen tog vi ind omkring Råbjerg Mile Camping, for at besøge min veninde Mette og hendes familie. Hendes søn Marcus er et år ældre end Isac, og de to fandt hurtigt hinanden i legen i sandkassen, så vi voksne kunne nyde en god snak og en kop kaffe sammen ved havebordet i forteltet. På vejen op til bilen igen efter besøget tog de to drenge spontant hinanden i hånden, som om de havde kendt hinanden hele livet. Jeg synes jeg oplever dette gang på gang. At dem som Søren og jeg har nærhed og fortrolighed med, dem tager han også til sig med det samme. Og især deres børn. Det er som om vores venskab smitter videre ned i børnene. Det er vireklig dejligt at se.
Samme aften hjemme i Frederikshavn kom Thomas og Mille op og spiste. Det er kun anden gang vi har mødt Mille, men det virker på forunderlig vis som om vi har kendt hinanden meget længere tid. Hun er virkelig en person, der er meget nem at snakke med og at komme ind på livet af. Jeg er rigtig glad for at se Thomas sammen med sådan et menneske. Vi tog os alle fire en god snak ude ved grillens eftervarme.
Al den holden ferie og kommen sent i seng og springen over lure gjorde den mindste af os lidt træt engang i mellem. Så kunne man godt lige få brug for et lille hvil på fars eller mors arm:
Den sidste dag i Frederikshavn tog vi færgen til Læsø sammen med bedste og bedstefar. Vi tog tidligt afsted fra Frederikshavn. Færgen sejlede allerede kl. 8, så vi tog morgenmaden ombord.
Bedste havde bestilt pladser på en bustur, der tog os rundt på hele øen. Og selvfølgelig gjorde vi holdt ved saltsyderiet.
Det var virkelig hyggeligt der, og vi nød at sidde i solen og spise nybagte pandekager sammen.
På vejen rundt måtte Isac kapitulere og tage sig en lur i mine arme. Det var faktisk helt hyggeligt at sidde så tæt med ham igen og bare kigge på ham, mens han sov sødt.
På vejen hjem var det Isac og bedste der sørgede for at færgen sejlede ordentligt ind i havnen:
Tak for nogle dejlige dage til jer alle. Det var skønt at nyde lidt tid sammen med jer i ro og mag.
I lige måde. Det var virkelig skønt at have Jer her alle tre.
SvarSletIndlægget giver grund til eftertanke - specielt fordi i dag kunne vores mor/mormor være blevet 81 år gammel.
Hun gav minder til sine børnebørn og det er mit håb, at jeg også kan give mange minder til mine dejlige børnebørn.
Knus Bedste