22. juli 2009
Farmor, farfar og alle dyrene
I dag var vi i zoologisk have sammen med farmor og farfar.
Det var en rigtig dejlig tur på trods af, at Isac havde haft en træls nat med rigtig ondt i tænderne. Han er ved at få sine hjørnetænder, og det generer ham grusomt. Derudover er han vist nået grænsen for hvad man kan forvente af socialt overskud efter den sidste tids mange sammenkomster og møder med nye mennesker. Det med tænderne hjalp en kold sodavandsis lidt på.
Men han tog det i strakt arm og hyggede sig med farmor og farfar og alle dyrene. Nu er de jo også ved at være velkendte og trygge for ham, altså farmor og farfar, ikke dyrene :-) Så dem behøver han ikke helt at være så meget på vagt overfor længere, hvilket er utroligt dejligt. Det nyder vi vist allesammen i stor stil.


Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar