Vi er begyndt at få de skønneste historier og smågrin i babyalarmen. Han taler simpelthen i søvne. Der er ingen tvivl om at han slægter begge sine forældre på med sine rige talegaver. Vi er endnu ikke helt sikre på, hvad det er han siger, men vi er helt sikre på, at han har en masse på hjertet. Så meget at det nu flyder over i drømmeland også. Det er det skønneste!
Når han sidder der med et gravalvorligt blik og kigger op på én, mens en masse volapyk kommer ud af munden på ham. Og når han så kigger indforstået og afventende på én bagefter, ja, så er det svært ikke at trække på smilebåndet.
Og hvad er det så han fortæller os om natten mon?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar