Altså, det kan ikke længere undre mig, at man kan bruge afbrudt søvn som et effektivt torturredskab. Jeg er personligt selv helt klar til at kapitulere, overgive mig og smide alle barikader. Kampen er tabt, han får det nøjagtigt lige som han vil have det i dag - ham den lille skaldede, der render rundt mellem benene på os herhjemme alias Fangevogteren.
Lad os lige samle op på nattens forløb....
Vågnede og skreg kl. 22. - 22.30 - 23 - 23.30 - 0.00 - 0.30 - 2.00 - 2.15 - 2.30 - 2.45 (her kom han så ind og putte i smørhullet, der var vi ved at være møre) kl. 3.30 hygger han sig i smørhullet med at båtte næser på sine svækkede fanger.
Fangerne gør kl. 3.30 et sidste opgivende oprør og lægger fangevogteren ind i egen seng, hvor han mirakuløst falder i dyb søvn. Han formår dog resten af natten at lave skrig i søvne, der liiiiige skal minde fangerne om, hvem der har magten.
De forbandede tænder!
Øjj, det lyder ikke skægt. Jeg ved det, for jeg har lige været igennem det. Uden at jeg er helt sikker på at være nået helt igennem - faktisk. Her skyldes det feber og snot. Jeg kan endnu ikke spejde nogen tænder.
SvarSletMen derudover så er det umådeligt sjovt skrevet. Den der med at båtte næser, dén kende jeg!
Håber at I snart er igennem.
Knus
A-T
Stakkels jer :-(
SvarSletHvis du ganger det med 11 mdr, så ved du, hvor sindssyg(!) jeg blev.
Jeg er også arrig på de tænder!! Det er rædselsfuldt - for ALLE parter!
Hvor mange har I igen??
Vi tæller ned her; 5 igen. *Pyh*