Det første møde med sne

I dag sneede det for første gang i år her, og Isac kunne for første gang opleve sne. Dvs. han har jo oplevet det før, men da var han så lille, at det husker han næppe det helt store af.

Det var med stor forundring og en lille smule fryd, at han lod de store sneflager drysse ned over ham.

Det er helt vildt fantastisk at sanse sne sammen med ham. Normalt ville man jo bare traske sig igennem det og være lidt irriteret over, at man fik våde sko og plasket hår. Men i dag blev jeg bare stående ude i sneen og var ligeglad med alt det med sko og hår. Det handlede kun om at opleve sneen igennem hans øjne. waaauuuw, gid man kunne opleve verden sådan hver dag. Med sådan en fryd, forundring og glæde.