Men vejret var ikke lige med os og pludselig var solen væk, og vi fik et par dråber i hovedet. Det trak op og vi krøb ind under en pavillion, hvor vi kunne spise vores medbragte mad. Efter et kvarters standhaftighed med "vi-skal-altså-have-frisk-luft-og-nyde-en-tur-i-parken-i-maj-måned", kapitulerede vi og pakkede sammen. Julie og Isac led ingen nød, som I kan se på billederne, men Anne og jeg frøs som bare pokker. Det var mildest talt skide koldt lige pludseligt.
Igen i dag regner det og der er kun små 10 grader. De lover dog bedre vejr i weekenden, hvor den skulle stå på sol og 25 grader. Helt fint med os, da det er der vores pool den åbner. Søren kommer hjem fra Las Vegas lørdag til lang Memorial Day weekend. Vi har fået købt badebukser, solbriller, strandhåndklæde og svømmebleer til Isac, så mon ikke vi skal til poolen en lille tur en af dagene.
Ellers ikke så meget nyt. Søren er i Las Vegas hele ugen, og Isac og jeg går bare og hygger os herhjemme. Vi har en tiger på besøg igen. Den femte i rækken, så Isac er lidt pjevset og MEGET morsyg. Men han klarer det nu meget godt. Han rullede forresten fra ryg til mave i dag...op til flere gange, så mon ikke han ved, hvad han laver nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar