Vi er flyttet til USA og for lige nøjagtig ½ år siden (+/- et par dage) blev vi gravide med Rumle. Det har været et dejligt, oplevelsesrigt og kærligt år, og vi glæder os til mange mange flere år sammen. Det hele er jo først lige begyndt. Vi snakkede lige om i morges over morgensmoothien, at det er rigtig dejligt at være gift med hinanden. Og hvor sjovt det er, at vi fandt det så skræmmende og overvældende, da det blev en realitet for os for 1½ år siden, at vi nok var "nødt" til at gifte os, hvis jeg skulle med til USA :-) Det er bestemt ikke en beslutning, vi har fortrudt på noget tidspunkt, og i dag kunne jeg slet ikke forestille mig andet. Jeg elsker min dejlige mand!
Men 1 år er jo, som sagt kun begyndelsen. Næste gang Else og Ejner har bryllupsdag er det 40 års bryllupsdag, og min mor og Knud skal fejre deres kobberbryllup her den 10. november med en stor fest. Min far og Jette, som jo blev gift samme år som os, kan fejre deres to års bryllupsdag til januar, og mon ikke der kommer flere bryllupper til i fremtiden også i vores familie og vennekreds :-) Vi kan i hvert fald kun anbefale det gifte liv, og jeg er sikker på , at vi ikke er de eneste, der kan det.
I kan se billederne fra dagen i fotoalbummet Vores Bryllup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar